Cold Lies ~ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2018
  • Opdateret: 12 mar. 2018
  • Status: Igang
Fra for sidste gang vi hørte om Grace, har hendes liv vendt sig 90 grader. Grace er fast besluttet på, at få lavet sit liv helt om og starte på en frisk. Derfor har hun ændret sit navn til Ella Evans. Dette er ikke kun den eneste ting som er ændret ved Ella.
Jobbet kører som smurt på skinnerne og det samme med forholdet til Harry.

Men hvad sker der, når en gammel ven opsøger Ella og hendes verden langsomt begynder at falde fra hinanden? Ella har endelig sluppet sit gamle liv, med drama og drab, men vil fortiden hjemsøge hende?

Find ud af det i “Cold Lies”.

//Dette er 2’eren af Cold Secrets
//Harry er IKKE kendt i denne movella
//Læses på eget ansvar!
//Tusind tak til Adison for det smukke cover!!

5Likes
9Kommentarer
1850Visninger
AA

9. Kapitel 4

CL 4. Kapitel

 

23. februar 2018 kl. 6.23. Hjemme hos Harry og Ella. London, England.

 

Det tager mig kun meget få sekunder at finde ud af hvilken drøm jeg befinder mig i.

 

Jeg sidder i midten af bilen, mellem Charlie og mig selv mens mit andet jeg, Grace, sidder og kigger på Charlie. Jeg ville ikke indrømme det der, men jeg var mindst lige så utålmodig som Charlie på juleaften.

 

“Er vi der ikke snart?” Spørger Charlie, men bliver afbrudt af Liam, som har sat sig ved siden af mig.

 

“Du ved godt hvad der kommer til at ske lige om lidt Ella,” siger Liam. Hvisker Liam.

 

“Please, please lad være,” beder jeg og opdager tårnene som triller ned af mine kinder.

 

“Det går ikke hurtigere af at du hele tiden spørger,” svarer mit andet jeg og minder mig om hvor kort tid der er til at bilen køre galt.

 

“Det er din skyld Ella,” fortsætter Liam og kigger direkte på mig. Der er noget i hans øjne. De er helt mørke, næsten sorte. De plejer at være brune.

 

“Nej please,” beder jeg videre. Mit andet jeg er begyndt på at kilde Charlie, som sidder og surmuler lidt, så hele bilen bliver fyldt med grin. Jeg kigger på min mor. Hun smiler og vender øjne af mig.

 

“Det var dig som gjorde din mor uopmærksom på vejen, det er din skyld Ella,” fortsætter Liam, men når ikke at sige særlig meget inden bilen nærmest flyver ind i lastbilen og vi alle bliver svunget frem. Jeg prøver at dække Charlie med mine arme, så han ikke bliver svunget så hårdt frem, men jeg er så godt som et spøgelse - jeg er usynlig og kan intet gøre.

 

Der går det op for mig at jeg aldrig fik af vide præcis hvorfor Charlie døde. Nu ved jeg det. En metalstang må have revet sig løs et sted fra og flyver direkte ind i Charlies mave så blodet strømmer ud. Han skriger i et par sekunder i det han mister bevidstheden.

 

Tårnene strømmer ud af mine kinder da det røde blod fra Charlie bliver kulsort. Og jeg skriger. Så højt som jeg overhovedet kan.’

 

Da jeg vågner er det med et sæt og med tårer løbende ned af mine kinder. Jeg er igen helt svedig og alene i sengen og jeg kigger mig rundt i rummet og niver mig selv i armen, for at jeg 100% ved at jeg er vågen. Det er jeg heldigvis og jeg sukker dybt. Det er ikke første gang jeg har haft lige præcis dén drøm og det bliver næppe den sidste gang. Det er stadig den værste af dem alle. At opleve ulykken igen er bogstavelig talt, det værste mareridt.

 

Jeg beslutter mig for at stå op og gå i bad inden jeg går ned til Harry og vi derefter skal på arbejde. Han er åbenbart heldigvis allerede stået op, så han behøves ikke at vide noget om drømmen. Han har nok at tænke på i for vejen.

 

Jeg kører en hånd igennem mit hår inden jeg rejser mig og begynder at gå hen til badeværelset.

 

Efter badet føler jeg mig lidt friskere, men jeg har stadig et par forholdsvis store rander under øjnene. Så i dag bliver altså en makeup-dag. Jeg får hurtigt lagt et lag makeup, som heldigvis dækker renderne under øjnene og holder på min hemmelighed.

 

Efter at jeg har fået lagt makeup tørrer jeg mit hår og begynder at bevæge mig ud til mit tøj, hvor jeg hurtigt vælger et par blå jeans, en stribet trøje og et par sneakers som jeg hurtigt hopper i, inden jeg går ned til Harry.

 

“Godmorgen,” siger jeg og smiler på vej ned af trappen til Harry som sidder i en af sofaerne og ser nyhederne med en kop kaffe i hånden.

 

“Godmorgen sovetryne,” svarer han og smiler, inden han igen vender hovedet hen til fjernsynet. Jeg går hele vejen ned og stiller mig foran ham.

 

“Når, skal vi ikke afsted? Klokken er mange,” siger jeg og kigger på uret der hænger på et af væggene. Den er efterhånden blevet 7.30, så det ville være en meget god ide at tage afsted til arbejde nu.

 

“Skal du ikke have morgenmad?” Spørger Harry og rynker panden i undren.

 

“Jeg køber noget derhenne i kantinen. Ellers kommer vi for sent,” svarer jeg. “Når okay, jamen så skal vi jo nok af sted som du siger,” siger Harry og rejser sig fra sofaen for derefter at give mig et hurtigt kys.

 

***

 

Harry parkere hurtigt bilen da vi er kommet til parkeringspladsen foran den store bygning med alle kontorerne i, inden vi begge stiger ud og går hånd i hånd ind i bygningen. Det er så dejligt at vi arbejder samme sted, så vi kan følges stort set hver morgen.

 

“Skal vi først gå hen til kantinen?” Spørger Harry og kigger ned på mig.

 

“Ja jeg er også hundesulten,” svarer jeg og smiler. Det er også utrolig dejligt at stedet her har en kantine hvor vi kan spise morgenmad og frokost og en gang imellem aftensmad - hvis man arbejder til langt ude på aftenen. Og det er sågar nogenlunde god mad til retfærdige priser - og det bedst af det hele: Gratis kaffe!!

 

“Hvad skal du have?” Spørger Harry da vi kommer ud i den store hal som er fyldt op med borde og stole. Der er ikke så mange mennesker endnu, men det er heller ikke de fleste som spiser morgenmad her.

 

“Jeg tror bare at jeg skal have en yoghurt med nogle bær og nødder,” svarer jeg og tilføjer: “Og en kaffe!”

 

Harry fniser lidt af min tilføjelse med kaffen og svarer med et smil på læben: “Selvfølgelig skal du det.”

 

“Jeg går hen og finder dig en yoghurt, så kan du lave en kaffe imens,” siger Harry og begynder at gå hen til kantinen, hvor man køber maden.

 

“Okay,” svarer jeg og går hen til kaffemaskinen. Efter at jeg har fået min kaffe går jeg hen til Harry som står sammen med Toby og en anden mand som ser en lille smule ældre ud end Toby - på Harrys alder måske.

 

“Hej,” siger jeg smilende da jeg kommer hen til dem.

 

“Hej Ella!” Svarer Toby glad og giver mig et hurtigt kram.

 

“Værsgo,” siger Harry og rækker mig en lille yoghurt i en plastikskål med en lille plastikske ved siden af.

 

“Mange tak,” svarer jeg og giver ham et kys på kinden, inden jeg tager yoghurten i min anden hånd.

 

“Dette er Samuel, min kæreste,” siger Toby så og præsentere mig for den såkaldte Samuel. Jeg må indrømme at jeg bliver en lille smule chokeret, da jeg ærligt troede at Toby var hetero, men jeg smiler bare og er glad på deres vegne. Folk overrasker hele tiden.

 

“Det her er så Ella,” fortsætter Toby og nikker hen mod mig.

 

“Samuel skal være den nye receptionist,” tilføjer Toby.

 

“Ej hvor fedt! Tillykke til dig og rigtig godt at møde dig Samuel,” siger jeg og ville række ham hånden, hvis det ikke var fordi jeg har noget i begge hænder. Så jeg smiler i stedet for bare stort til ham, men det jeg får tilbage er bestemt ikke noget smil.

 

“Det er dig,” nærmest hvisker Samuel og kigger utrolig vredt på mig.

 

“Undskyld?” Spørger jeg forvirret.

 

“Hvordan kunne du gøre det? Hvordan kunne du dræbe så mange mennesker? Du burde være død!” Råber han og tiltrækker alle folks opmærksomhed. Mit hjerte begynder at banke utrolig hurtigt lige pludselig… Han kender mit gamle liv, han kender mine hemmeligheder…

 

Harry føler sig tydeligt også dårligt tilpas, men rykker beskyttende et skridt frem mod ham.

 

“Lad os tale om det her et andet sted,” siger Harry bestemt.

 

“Nej! Gud vil jeg fandme ikke tale med den so som dræbte min søster!” Råber han tilbage. Søster? Mit hjerte springer et tak over da jeg hører hvad han siger. Dræbte jeg hans søster?

 

“Samuel? Kan vi ikke godt tale om det her alene?” Spørger jeg roligt selvom hele min krop ryster. Men i stedet for et svar, svinger hans hånd mod mig i en syngende lussing og før jeg ved af det har hans hånd ramt min kind og jeg falder et par skridt tilbage og ned på gulvet og taber min mad og min kaffe.

 

“Hey! Hvad fanden laver du?!” Kan jeg høre Harry råbe og da jeg kigger op går han faretruende hen mod Samuel.

 

“Harry stop!” Råber jeg og får hurtigt rejst mig op og tager fat i Harrys arm. Hans øjne skriger af vrede, men han stopper heldigvis da jeg tager fat i hans arm. Der skal helst ikke komme en slåskamp nu. Samuel går med hastige skridt ud af kantinen og efterlader Toby forvirrende tilbage. Han ved ikke hvad han skal gøre og ser utrolig forvirret ud.

 

“Ella det er jeg virkelig, virkelig ked af,” undskylder han så.

 

“Det er okay, bare gå efter ham,” svarer jeg og hiver Harry med ud af kantinen og ind i et opbevaringsrum for forskellige sager, hvor der heldigvis ikke er nogen mennesker.

 

“Den idiot!” Råber Harry og kigger frustreret på mig, som imens tager mig forvirret til hovedet. “Jeg burde gå tilbage og banke lidt fornuft ind i ham!” Råber han forvirret og går frem og tilbage. Det ligner at alle musklerne i hans krop er helt spændte.

 

“Lov mig at du ikke gør det,” siger jeg og sætter mig op på et lille slidt bord der står i rummet. Harry kigger forvirret på mig.

 

“Men -”

 

“- Intet men,” afbryder jeg ham og sukker opgivende. “Hørte du ham ikke Harry? Jeg har dræbt hans søster. Jeg fortjener det der,” siger jeg.

 

Harry sukker også opgivende og kigger underligt på mig. “Men -”

 

“- Harry! Intet men! Jeg dræbte hans søster! Hans freaking søster Harry!” Råber jeg lidt irriteret. Man kan se at Harry giver op på denne diskussion og går i stedet for hen til mig.

 

“Er du okay?” Spørger han alvorligt.

 

“Ja selvfølgelig. Bare lidt chokeret. Men jeg har prøvet det der er værre, jeg klare mig,” svarer jeg og smiler kort til ham mens han aer mine kinder.

 

“Okay, men han skulle altså stadig ikke have gjort det. Helt seriøst, hvis du ikke havde stoppet mig ville jeg ligge og tæve ham lige  nu,” siger Harry alvorligt, og jeg kan ikke lade være med at smile lidt over hvor beskyttende han er.

 

------

 

Wow, det blev et lidt længere kapitel end forventet. Men jeg skrev det på min mobil og havde derfor ingen ide om hvor langt det var så blev da lige lidt overrasket, da jeg så at det var 5 sider på computeren. Men i hvert fald: Efterlad gerne en kommentar med hvad I synes om dette kapitel (og hele historien indtil videre) <3 Tager både imod konstruktiv kritik og ros :)

 

Knus Zorbaline <3







































 

OUTFITS KAPITEL 4

 

Ella:

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...