Mennesket, jeg er

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2018
  • Opdateret: 28 jan. 2018
  • Status: Igang
Denne dagbog, er en biografi om Snehvide - pigen med anoreksi.
Hun har flere indlæggelser bag sig, og en masse på hjertet at dele.
Denne dagbog giver en indsigt i hendes hverdag, tankegang og oplevelser.
Det har jeg hermed givet hende lov til.

2Likes
2Kommentarer
114Visninger
AA

1. Forord

ET FORORD

”Det er så latterligt – jeg mener: det er jo bare fucking jordbær!” Deraf fik denne bog sit navn: fra en selvironisk kommentar jeg en aften udbrød. En ansat og jeg sad og snakkede, om mine komplikationer og fordele samt ulemper ved anoreksien. Den ansatte og jeg var netop i gang med at snakke om aftenens program, da han afbrød og spurgte: ”hvor meget har du spist i aften?” Egentlig, kunne jeg jo godt selv høre hvor dumt og ansvarsløst det lød, når jeg svarede: ”et par jordbær”. For det var ikke kun i aften, men hele dagen hvor jeg kun havde spist et par jordbær. Men sandheden er, at jeg ikke havde i sinde at lave om på det. De jordbær ville forblive dagens eneste fødeindtag for mit vedkommende. Selv sad den ansatte og slog sig på sin madfyldte mave og sagde at jeg da godt kunne få et par af hans kilo, hvortil jeg selvsagt sagde pænt nej tak. Vi grinede begge to. Dels på grund af den ansattes tilbud om at jeg kunne få et par af hans overskuddene kilo, men også over hele situationen generelt.

Vi snakkede om min fremtid, hvor jeg fantaserede om hvordan jeg kunne gennemføre et studie af de sværere, og med anoreksien som belastning. Men det var ligegyldigt om det lød dumt eller urealistisk: for lige dér, der drømte jeg bare. Jeg fortalte hvad jeg ønskede for min egen og mine nærmestes fremtid, og om hvordan jeg igen ville kunne leve et normalt liv – helt fri af anoreksiens kløer. Den ansatte lyttede, og kom med gode forslag til, hvordan min fremtid kunne se ud – uden at præge mine tanker og drømme for meget. men desværre tog samtalen om fremtidsdrømme en ubehagelig drejning, da vi endte tilbage på det faktum at jeg har en kæmpe balast og en masse bump på vejen, inden jeg kan komme bare i nærheden af nogen af de ting jeg går og drømmer noget så inderligt om. Snakken tog en dyster drejning, og det kunne tydeligt mærkes at det nu var følelsen af håbløshed, i stedet for håb, der huserede lokalet.

Den ansatte satte armene over kors og kiggede på mig. ”Men det er jo op til dig.” Sagde han. ”Det er jo dit liv.” Jeg stirrede tomt ud i luften, som om jeg ikke havde hørt hvad han sagde. Men i virkeligheden, så tænkte jeg over det han sagde. Jeg prøvede virkelig at lukke hans ord ind i mit hoved og tænke grundigt over dem. Men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til det: det er jo ikke et valg at have en spiseforstyrrelse – eller en psykisk lidelse i det hele taget.

 

Denne bog er skrevet ud fra mine egne personlige oplevelser og tanker. Den er skrevet, for at give de læsende et indtryk af, hvad det vil sige at være anorektisk.

Bogen her er nok et forsøg på at få dig som læser til at forstå og prøve at sætte dig i vores (og med ”vores” menes der ”de psykisk syges”) sted. Der er sandsynligvis mange, der kan nikke genkendende til én eller måske flere af de tanker og/eller følelser der omtales og står beskrevet heri. Og bare fordi du kan det, betyder det måske at du forstår os, med de psykiske lidelser, en anelse bedre. Alle psykiske lidelser er dog på ingen måde ens. Problematikkerne er forskellige og individuelle fra person til person, og desuden kan jeg ikke vide hvordan andre har det – kun hvordan jeg selv har det, hvilket også er min mission med denne bog. Og det er derfor den er hudløs ærlig. Og uden filter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...