Ankomst til Venedig 20 minutter over klokken lort...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2018
  • Opdateret: 28 jan. 2018
  • Status: Igang
Dette er en lille rejsedagbog fra en tur, der startede uden et mål, men i stedet handlede om at komme væk. Og væk viste sig at være Venedig, og jeg kan takke en række ligegyldige togkonduktører for, at jeg kom frem.

3Likes
2Kommentarer
130Visninger
AA

1. På rejse væk fra noget, ikke til noget

Jeg ankom med tog til Venedig 20 minutter over klokken lort i morges med blod ned af frakken. Jeg har nemlig altid hård hud omkring neglene om vinteren, og den havde jeg så skåret i med min lommekniv på vej i toget, og når jeg gør det, begynder det altid at bløde, og det vil bare ikke stoppe igen. Og da jeg aldrig har brudt mig om at have blod i lommen, så måtte jeg altså have hånden fremme, og derfor kunne jeg ikke undgå at få blod på frakken. Desuden var vablen på min ene hæl sprunget, for jeg havde været så dum at tage et par nye støvler på hjemmefra, som min søster havde givet mig i gave, og jeg ville jo ikke skuffe hende ved at lade dem stå i skabet. Vablerne var kommet dagen før, da jeg gik rundt hele dagen i Hamborg og for vild igen og igen, men mere om det senere.

 

Det interessante er nemlig, at jeg var rejst hele vejen fra Danmark til Venedig på en billet, der var et år for gammel. Jeg skulle i virkeligheden have været af sted året før i januar, men så skete der alt muligt vigtigt, så jeg ikke kom af sted. Jeg havde allerede købt interrail-billetten, så jeg gemte den og håbede på, at den kunne bruges igen her et år efter. Forhåbentlig ville togkonduktørerne ikke opdage, at den var fra 2017, og om ikke andet kunne jeg sige, at de havde dummet sig hos DSB, da jeg købte billetten og skrevet det forkerte årstal. Sådan en løgnehistorie ville sgu da lyde meget troværdig! Ud over den danske togkonduktører lagde ingen mærke til noget, og heldigvis sagde han ikke andet, end at jeg skulle få lavet billetten om til en for 2018 på stationen i Hamborg.

 

Det forsøgte jeg så, men jeg kunne slet ikke tale med damen bag disken i billetsalget, for hun talte kun tysk. Og det kunne jeg jo ikke forstå, for tysk er ikke et sprog, men bare nogle lyde uden mening for os mennesker, og jeg spørger nogle gange mig selv, om der mon er en eller anden dyreart, som forstår det sprog? Så jeg opgav snart at få ændret billetten og håbede, at jeg ikke ville få problemer resten af vejen til Venedig, og det gjorde jeg altså ikke. Af en grund, som jeg endnu ikke har haft fantasi til at opdigte, blev i Hamborg en dag. Nu ved jeg ikke, om I hørte efter i geografiundervingen, men hvis I gjorde, så ved I nok, at Amsterdam er den by i Europa, hvor der er flest stoffer og flest bordeller. Hamborg er nummer to. Så imens jeg dalrede rundt i denne ret uinteressante by, der blev jævnet med jorden af engelske og amerikanske bombefly under anden verdenskrig, fik jeg den ide at betale en prostitueret for at få lov til at tage et billede af hende. Det ville jeg vise til en tatovør, der så kunne tatovere hende på min skulder med autolak af den slags, man bruger til BMW'er.

 

Men mit kamera fungerede ikke, måske var det kulden, eller også var det bare depri den dag. Sådan går det jo ofte med elektronik, når det kommer op i årene, og det skal vi ikke bebrejde det, for sådan er det jo også med mennesker. Og så kom jeg til at tænke på, at pengene for fotoet bare ville havne i lommen på en eller anden bagmand, der tjener penge på en slags moderne slaveri. I øvrigt tænkte jeg også, at det ikke ville være så sundt at få autolak ind under huden, og at jeg nok ville være nødt til at fjerne tatoveringen ved at skrælle huden af med en ostehøvl. Så mit deprimerede kamera gjorde mig faktisk en tjeneste og forhindrede mig i at gøre noget dumt den dag, og nu er det heldigvis glad igen. Men det var altså under denne dags lange gåtur, at jeg fik de store vabler på hælene, hvor af den ene var sprunget, da jeg ankom til Venedig.

 

Og sådan ankom jeg til Venedig efter en togrejse, der lige så godt kunne have stoppet, inden jeg nået fra København til Høje Taastrup. Hvis det var sket, havde jeg helt sikkert været ærgerlig, men det havde været værre, hvis jeg skulle have planlagt rejsen på forhånd, for det med at forberede sig og have styr på tingene har nu engang aldrig været min kop pis. Faktisk havde jeg på forhånd fire ideer til byer, jeg ville rejse til, og jeg bestemte mig først for en af dem, efter jeg var stået på toget. Sådan lader jeg alting sejle planløst, for jeg har accepteret, at min tilværelse er kaotisk, men samtidig har jeg lært at kontrollere den så meget, at jeg selv bestemmer, hvilket kaos jeg vil leve i. Så set ud fra det udgangspunkt giver det god mening at begynde en rejse uden en gyldig billet og uden en destination. Og det betyder også, at hvis du vil have tatoveret en luder fra Hamborg på skulderen med autolak fra en BMW, så bliver dit kamera deprimeret og holder op med at fungere, og netop sidste tror jeg, der er mange – ikke mindst unge piger – der kunne lære noget af!

 

Næste kapitel kommer til at handle om noget med noget med kirker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...