Blogindlæg

Til dem, der endnu ikke har opdaget blogfunktionen, til dem, der ikke helt har forliget sig med den, og til dem, der bare gerne vil have et overblik over mine blogindlæg: Dette er til jer.

Reading Challenge 2018. Om at give feedback. Om at planlægge sin historie. Inspiration og boganmeldelser.

//Nævnes der link i blogindlæggene, henviser jeg til de originale blogindlæg, hvor linket vil kunne findes.


4Likes
3Kommentarer
661Visninger
AA

25. Tanker om træer

Langs landets motorveje gror vejtræerne, bøgens udsprungen bebuder forårets komme, og juleaften finder fra granerne ind i stuen. I fantasy-romaner skovene ofte rammen om heltens færden, og i de svenske krimier til mordet, men hvad gemmer sig egentlig under barken?

 

Træerne taler

For nogle år siden kom jeg frem til, at træerne taler med hinanden. Min konklusion beroede udelukkende på det faktum, at når man gik en tur i skoven, så man kun sjældent træer, hvis grene filtres sammen i højderne, som tog de hensyn til hinanden. 

 

Siden har jeg fundet ud af, at der er lavet forskning på feltet, og forsøg og målinger viser, at træer af samme art faktisk deler rodnet. Også udledning af kemiske stoffer, som fungere lidt ligesom et advarselssignal og sætte de omkring stående træer igang med at producere deres egne giftstoffer for at afværge angreb, spiller ind i denne teori. 

 

Mad, medicin og tømmer

I flere hundrede, hvis ikke tusinde, år har vi brugt træerne til alt fra fødekilde til medicinskab til lokalt byggemarked. 

 

I hårde tider spiste vores forfædre træernes ved, men også nemmere og mere traditionelle fødevare er blevet udvundet fra disse kæmper. De fleste af os kender nok en have eller en park, der huser et gammelt, knudret æbletræ. Og frugttræet er måske et af de mest kendte træer. Fra sådan et kan du få alt fra æbler til blommer til ferskner og pære. 

 

Men også kastanjetræerne og egetræerne huser spiselige frugter. Egetræer kaster agern i efterårets første måneder, og kastanjetræerne taber kastanjerne omtrent samtidig. Man skal dog være opmærksom på, at hestekastanjen til forskel fra spisekastanjen ikke ligefrem indbyder til at blive spist, selvom man man under og umiddelbart efter 2. Verdenskrig eksperimenterede med at bruger kastanjer til at lave marcipan af. 

 

Også findes der træer, man instinktivt tænker: lad være med at spise dem. Et af dem kunne være piletræet, hvis bark de fleste fantasyforfattere bruger som smertestillende middel, hvis man altså rykker lidt på den først - og det virker. 

 

Birketræet er endnu et træ, hvis bark kan gøre underværker. Laver man et opkog af birkebark og lægger det på såret, skulle der både hjælpe på smerten og forhindre de værste infektioner. Dette sker, fordi birken sender nogle kemiske stoffer ud i barken, der som resultat får sin karakteristiske hvide farve, for at skræmme biller og andre insekter væk. 

 

Og så har træerne selvfølgelig været brugt til tømmer og brænde. Lange, slanke bøge og egetræer er blevet fældet for at opføre fordumstids langhuse, skibe og køretøjer. 

 

I litteratur og folketro

Træerne optræder i den mundtlige tradition, i myterne, i sagnene og ikke mindst i den trykte litteratur. I J. R. R. Tolkiens bøger (Ringenes Herre, Hobitten) optræder trælignende væsner, enterne el. træernes hyrder, hos C. S. Lewis (Narnia-serien) dukker nymferne og andre træånder, og hos Stuart Hill (Ismark-serien) møder vi Egekongen og Kristtjørnekongen. Dette er bare nogle få eksempler på, hvilke rolle træer spiller i litteraturen, når de altså agerer bagrundstæppe som Den Forbudte Skov i Harry Potter (J. K. Rowling).

 

I den nordiske mytologi optræder Ydrasil. Buddha mediterer under et træ. Årstidens konger regerer over skoven. De underjordiske, nisserne og elverne færdes oftest i skovklædte landskaber.  Varulvene hjemsøger skovene ved fuldmåne, og nymfer, feer og skovånders lovstridig har altid og vil altid være uløseligt forbundet med træernes væsen. 

 

Kilder:

-Træernes hemmelige liv af Peter Wohlleben

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...