Blogindlæg

Til dem, der endnu ikke har opdaget blogfunktionen, til dem, der ikke helt har forliget sig med den, og til dem, der bare gerne vil have et overblik over mine blogindlæg: Dette er til jer.

Reading Challenge 2018. Om at give feedback. Om at planlægge sin historie. Inspiration og boganmeldelser.

//Nævnes der link i blogindlæggene, henviser jeg til de originale blogindlæg, hvor linket vil kunne findes.


4Likes
3Kommentarer
652Visninger
AA

8. I havet er der krokodiller

En bog oversat fra et andet sprog end engelsk


I havet er der krokodiller’ er historien om en dreng på flugt, men det er ikke historien om en dreng, der flygter. Enaiats historie er en historie om gåpåmod og en historie fra en anden verden. Og jeg lover dig, at denne bog nok skal sætte gang i hele dit følelsesregister.

Handling
Enaiats mor tager ham med til Quetta, hvor hun en skønne morgen efterlader ham. Nu kæmper Enaiat for at overleve, og selvom han gerne vil se sin familie igen, venter kun talebanere og frygt hjemme.

Enaiat bliver tigger og gadesælger. Gadebarn og bygningsarbejder. Han rejser til fods, skjult i en lastbil og klamrende sig til siderne af en gummibåd. Og måske han når frem med lidt godhjertet hjælp fra dem, han møder på sin vej, og sin egen opfindsomhed.

Levede bogen op til mine forventninger?
Indholdet er mindst ligeså godt, som omslaget er pænt. Det er historien om en dreng på flugt, men det er ikke historien om en dreng, der flygter. Det er en historie om at være og at klare sig trods dårlige odds.

Og til sidst tror jeg, jeg fandt ud af, hvorfor den hedder: ‘I havet er der krokodiller’.

Holdning
Ikke så meget i søgen efter en bedre tilværelse, men mere som drevet med af skæbnens skiftende dyndinger går Enaiats rejser fra Afghanistan til Italien. Og mens jeg læser, kan jeg ikke lade være med at undres og imponeres, for her kommer en dreng, som selvom han næppe kan kaldes teenager endnu og er efterladt i en fremmed verden, ikke lader noget få ham ned med nakken.

Fængende og skræmmende og fuld af liv. Et vidnesbyrd om, at den nogle gange kan betale sig ikke at miste modet og møde morgendagen med oprejst pande.

Formalia
‘I havet er der krokodiller: Enaiatollah Akbaris historie’ er skrevet af Fabio Geda. Bogen er oversat til dansk af Cecilia Jakobsen og udgivet på People’sPress, 2011. Bogen tæller 169 sider.

 

 

Forventninger til syvende bog: En kort historie om næsten alt

En fagbog

Jeg fik bogen anbefalet af min mor, der lige selv er blevet færdig med at læse den. Min lærer talte godt for den, da jeg nævnte til hende, at jeg overvejede at gå i gang med den. Og min fars ven anbefalede mig at læse en anden bog af den samme forfatter - Bill Bryson - om Shakespeare, så hvis bogen lever op til alle de rosende ord, kunne det da helt klart være værd at overveje.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...