Blogindlæg

Til dem, der endnu ikke har opdaget blogfunktionen, til dem, der ikke helt har forliget sig med den, og til dem, der bare gerne vil have et overblik over mine blogindlæg: Dette er til jer.

Reading Challenge 2018. Om at give feedback. Om at planlægge sin historie. Inspiration og boganmeldelser.

//Nævnes der link i blogindlæggene, henviser jeg til de originale blogindlæg, hvor linket vil kunne findes.


4Likes
3Kommentarer
727Visninger
AA

25. Hjerternes fest

 

Julen er hjerternes fest, men det er også en tid fuld af traditioner, man kan trække på, når man mangler inspiration. Julen er hjerternes fest. Lysets højtid. Og den tid, hvor nisserne kom frem af deres skjul. Så grib en af fortællingerne i dette blogindlæg og lad julestjernen blinke. 

 

Santa Lucia

Santa Lucia var en italiensk helgen, der led matyrdøden for en små 700 år siden. Der findes flere historier om Santa Lucia, men det siges i hvert fald, at hun i ly af mørket gav mad til de fattige. Fordi hun skulle bruge begge hænder bar hun en krans af lys på hovedet. 

 

På det tidspunkt blev de kristne forfulgt, og Lucias afviste bejler sladrede til myndighederne, der så kom efter Lucia. Det siges, hun blev solgt til et bordel, men okserne nægtede at trække kærren, og så blev soldaterne så sure, at de stak øjnene ud på hende. Nu skulle hun brændes, men ilden rørte hende ikke. Så til sidst halshuggedes hun. 

 

I dag fejre vi Lucia-dag d. 13. december med sang, lys og Lucia-optog. Dette kommer sig af, at d. 13. december engang var årets korteste fag (fordi man brugte en anden kalender).

 

Sankt Nikolaus

Jeg ved ikke så meget om Sankt Nikolaus, men han er forløberen til den moderne Julemand (Santa Claus). Jeg ved ikke, hvordan skiftet skete, men Sankt Nikolaus kendes i særdeleshed for sin barme person, sin gavmildhed, og sin åbenhed og hjælpsomhed over for børn og sømænd. Kan du se en lighed? Og for nogle år siden brugte DR Sankt Nikolaus/julemanden i en julekalender. 

 

Lysets fest

Den 21. december er årets længste nat. Snart vil dagene blive længere, nætterne kortere og lyset vende tilbage. 

 

Da kirken indførte juleaften engang i tidernes morgen, adopterede de en gammel, hedensk tradition. Før kristendommen kom til fejrede man nemlig, at lyset nu ville vende tilbage. Man holdt en stor fest, hvor man bar en egestamme ind i storsalen og lod den brænde dag og nat i tolv dage for ligesom at hylde lyset. På den måde håbede man at formilde guderne, så mørket ikke ville slå permanent rod. 

 

Nisserne

Julenisser. Havenisser. Hønisser. Drillenisser. Klatrenisser. Gårdnisser. Slotsnisser. 

 

Listen er lang, ja, nærmest uendelig, når det kommer til nisserne. I gamle dage troede man, at hvert hus havde sin egen nisse. Den gang var Nissen mere et lille, til tider ondsindet væsen, end de rødkindede, rødhuede udgaver vi kender fra juletræet. Men satte man en skål grød ud til nissen, ville den tage sig godt af en og ens hus. 

 

Nissen er en yndet julefigur at trække opbag hatten, når man skal fortælle en god julehistorie. Se bare på årets julekalendere, læs en julefortælling eller prøv en julesang (siger man ikke, at nissen sidder på loftet med sin store ske?). 

 

Nissekoner. Nissemænd. Værkstedsnisser. Forfatternisser. Latinskolenisser. Og nisser på loftet. 

 

Der er nok at tage af, så kom endelig i gang med at skrive.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...