LYS?

Jeg vågnede midt ude i ingenting med hukommelsestab. Men inden det hele var omme, vidste jeg alt hvad der var sket. Også hvem der var sket.

0Likes
0Kommentarer
45Visninger

1. LYS?

Det sidste jeg så var min mors ansigt.

….

 

Jeg vågnede. Hvor var jeg? Jeg vidste ikke hvor jeg var eller hvor lang tid jeg havde været der.  Jeg var iskold. Jeg sad på en mark og alt var mørkt. Jeg forstod ikke hvad fanden jeg lavede der. Jeg kiggede op over kornet der stod højt. Jeg kunne se én bil. Kun den ene forlygte lyste. Jeg kunne ikke se om der sad nogle ved rattet. Det regnede jeg med at der gjorde. Jeg skreg af mine lungers fulde kræft, men det lød ikke som om det var særlig højt. Jeg var forvirret. Drømte jeg? Jeg nev mig i armen og bildte mig ind at det gjorde ondt. Jeg kunne huske noget med at mærke på ens håndled, for at finde ens puls, men jeg vidste ikke hvorfor eller hvornår man skulle gøre det. Jeg prøvede. Kunne ikke mærke pulsen. Lige meget. Jeg rejste mig. Det eneste jeg så var marker, marker og flere marker. Midt i det hele løb en landevej. Jeg følte mig iskoldt. Jeg mærkede den store lomme i min træningstrøje. Der lå noget. Jeg stak hånden i lommen for at se hvad det var. En saks. Hvorfor en saks? Den var kold og våd. Den havde gjort min lomme fugtig indeni. Jeg kunne ikke se om det var vand der var på. Men jeg havde på fornemmelsen at det ikke var.

Jeg forstod det ikke. Jeg forstod det simpelthen ikke. Jeg løb og løb, i lang tid. Jeg havde ingen tidsfornemmelse. Vidste ikke om det var ti sekunder eller en time. Men tankerne borede rundt i min hjerne. Jeg kunne se noget. Jeg kunne se lys. Endelig. Det var langt væk men alligevel tæt på. Tæt på i forhold til hvor langt jeg havde løbet. Jeg havde ingen sko på, men jeg kunne ikke mærke jorden så det var lige meget. Jeg kom ind på et spor i marken. Nok fra en traktor. Synes jeg havde været der før. Jeg kunne se hvor lyset kom fra. Der stod fire lygtepæle. Det var ved siden af landevejen. Tæt på så jeg en masse høje træer. En skov. Synes det så bekendt ud. Meget bekendt ud. Jeg gik hen mod landevejen. Overvejede om jeg skulle gå ind i skoven. Dårlig ide. Eller hvad. Hvad skulle der ske. Jeg gik hen mod skoven, men da jeg nærmede mig så jeg hvor høje træerne var, og droppede min ide. De så meget høje ud. Trehundrede meter eller sådan noget. De var nok kun fire eller måske fem meter høje, men det føltes som om de var meget højere i mørket.

Der! Lige der, midt i mørket. Der stod et hus. Nærmere en gård. Trelænget, hvid, sort bindingsværk og små skæve vinduer. Jeg gik de halvfjers meter ned mod huset. Det gik hurtigt. Jeg følte at jeg fløj. Det var nok bare noget jeg bildte mig ind. Det var ned af en lille grussti. Der stod træer på hver side. Ikke så store. Jeg pillede ved grenene for at se om der var æbler på. Det var der. Nede ved gården hang der lanterner i tagrenden. De lyste et gult lys. På en måde så det hyggeligt ud. Men samtidig følte jeg en underlig følelse der gjorde mig lidt bange. Jeg havde lært ikke at være bange. Jeg var ikke bange. Ikke bange. Bange. Var jeg bange. Nej det kan ikke passe. Nej. Bare nej. Jeg er ikke bange. Og bliver heller ikke bange. Aldrig.

Huset var mørkt. Det lignede at der ikke var nogle hjemme. Men der holdte en lille bil. Sort eller sådan noget. Den var i hvert fald mørk. Ligesom huset. Jeg kiggede ind af en af de små ruder. Kunne kun lige skimte omridset af møblerne. Det må have været stuen. Jeg så et vindue stå på klem. Prøvede at kigge ind. Helt mørkt. Jeg lænede mig ind i gennem vinduet. Min krop var for stor til de små vinduer, så min overkrop var det eneste, der kunne komme ind gennem det. I vindueskarmen stod en lampe. Meget lille. Lignede noget fra et loppemarked. Jeg tændte for kontakten. Mine øjne gjorde ondt i lyset.

Det var et drengeværelse. Møblerne så ikke ligefrem moderne ud. Mine øjne gled ud over værelset. Den lille lampe lyste ikke så meget længere. Ovre i hjørnet stod en seng. Der lå en person under nogle rødplettede lagner. En dreng. Hvem? ……………… Det var mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...