Et punktum for meget - del 1

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2018
  • Opdateret: 25 jan. 2018
  • Status: Igang
Om at føle sig malplaceret. det sted man er. Om følelser og kærlighed.

0Likes
0Kommentarer
35Visninger
AA

1. Del 1. Ensomhed.

De usynlige tårer får frit løb.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Jeg føler ingen forstår mig.

De føler sympati.

De står ikke i situationen.

Ensomheden tager overhånd.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Jeg kan ikke huske mit sidste grin.

Udadtil har jeg det perfekte liv.

Jeg spiller glad.

Indeni er jeg tom.

Ensomheden æder mig op indefra.

Alle situationer bliver negative.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Jeg kritisere mig selv.

Det er mig den er gal med.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Jeg græder mig til søvn.

Jeg kan aldrig sove.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Jeg er bange for at tage i skole.

Bange for at tilbringe pauser på toilettet.

Bange for at blive glemt.

Jeg er ikke vigtig.

Jeg bliver glemt i pauserne.

Ingen snakker med mig.

Medmindre jeg starter.

Jeg følger med.

De spredes for alle vinde.

Jeg styrer atter mod toilettet.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Gymnasiet er ikke min vej.

Jeg dur ikke til det.

Jeg ved ikke hvad alternativet er.

Jobbet er ikke en mulighed.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Jeg skal være på skolen minimum 6 måneder mere.

6 måneder med ensomhed.  

 

De usynlige tårer får frit løb.

De gamle siger “giv ikke op på forhånd”.

De føler ikke min sorg.

Det påvirker dem stadig.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Jeg skal snakke med nogen.

Ikke med dem.

En udefra.

En jeg kan stole på.

Hvem.



 

De usynlige tårer får frit løb.

Jeg løber fra mine følelser.

Jeg føler psykisk smerte.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Længsel efter kærlighed.

Længsel efter venner.

Længsel efter nogen.

Nogen der viser interesse.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Skolen griner.

Måske ad mig.

Måske med hinanden.

Der er forskel.

 

De usynlige tårer får frit løb.

De inddrager mig ikke.

Jeg er forbigået.

Jeg sidder med en klump i halsen.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Der er opbakning hjemmefra.

Måske en snert af bebrejdelse.

Måske mest medfølelse.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Jeg passer ikke ind.

Miljøet er forkert.

Ingen tænker over om alle er med.

De kender hinanden.

 

De usynlige tårer får frit løb.

Jeg bliver opfordret til at byde ind.

Gøre opmærksom på mig selv.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...