Når kærligheden slår til

Da det er første gang jeg offentligøre noget jeg har skrevet, er jeg super nervøs. Det er måske ikke super godt skrevet, men jeg har gjort det med glæde.

Historien handler om Jellybeans følelser for Clara, en pige som mange vil betragte som plain, og deres kamp imod kærlighed, fordomme og frygt.

3Likes
13Kommentarer
267Visninger
AA

3. Violin i regnen

Hvorfor skulle det også regne? Hvis det ikke havde regnet, ville jeg nok ikke havde skyndet mig ind under det eneste ly, i miles omkreds, og endt i mudderet.
Men jeg var nu glad for det, da jeg stod under halvtaget og kunne høre nogen spille på violin. Musikken var utroligt smuk men også utroligt trist, at det næsten gjorde helt ondt. Jeg kiggede mig omkring og spottede et åben vindue, et lille stykke væk. Der indså jeg at jeg havde tre valg muligheder. Den første var at stå under halvtaget, våd og kold, og være uvidende om, hvem der spillede på violin. Den anden var at gå ud i regnen, hvor jeg kunne blive mere våd, end hvad jeg allerede var, og se hvem der spillede, og den tredje var at spurte igennem regnen, hen til bygningen på den anden side af den store græs areal, fyldt med tomme bænke, som var placeret under de mange små træer, og være uvidende om hvem der spillede.
Jeg valgte at se hvem det var der spillede. Dumt.

Jeg tråde ud i regnen, der ramte mig som kolde små kugler, i mens jeg gik hen til vinduet. Alt mit tøj klamret sig allerede til mig, og mit hår klistret sig til min pande og kinder. Jeg kiggede op, jeg kunne intet se, da vinduet var mindst et hoved højere end mig, og regnen fik lige i øjnene. Irriteret kigget jeg mig omkring og fandt en Arla mælke kasse, det var blevet efterladt ved siden af en busk. Jeg samlede den grønne plastik kasse op og satte den foran vinduet med bunden i vejret. Jeg gik op den og kunne mærke den sank ned i det mudret græs, og gjorde sig mere stabil. Den ekstra højde var nok til at, hvis jeg stod på tær, kunne jeg lige se ind. Jeg strakte mig så højt jeg kunne og støttede mine hænder imod den beskidte våde væg. Jeg fjernede mit våde hår, der faldt ned over mine øjne, og kiggede ind.
Overrasket blev jeg, da jeg så det var Clara, der stod i en hvid blonde kjole, som gik ned til knæet, med lukkede øjne og spillede violin. Hun lignede næsten en engel, helt alene, omringer med node holdere og instrumentere af alle slags. Jeg var ret imponeret over hun spillede, især fordi hun ikke kiggede på nogle noder, og at hun faktisk kunne spille. Hun lignede ikke typen som kunne spille noget så smukt.


Så stille som muligt, stod jeg og betragtede hende, imens hun stod i hendes egen lille verden, kun hende og hendes violin, indtil jeg trådte forkert og fald pladask ned i det våde mudret græs, med siden til. Musikken stoppede og jeg vidste jeg var opdaget. Hvor pinligt! Tænkte jeg og skyndte mig op igen. Mine højtaljet sorte bukser og røde T-shirt var smurt godt ind, på den højre side, med mudder samt hele min højre arm og hænder.
Våd og beskidt stod jeg da Clara kiggede ud. Hun så både overrasket og forvirret ud på mig, og det tog nogle sekunder, før hun sagde noget.
”Er du okey?” spurgte hun, hendes stemme lød usikker, som om hun ikke helt vidste om det var den rigtige spørgsmål at stille. Jeg sendte hende et nervøs grin og lod som om alting var i orden.
”Ja da, tag dig ikke af mig, jeg var bare i gang med et mudder bad” jokede jeg og prøvede at fjerne mudderet fra mine bukser, selvom det var håbløst.
”Er du sikker?” spurgte hun, igen lidt usikker, imens hun kiggede på mig. Jeg kiggede på hende, gav hende en thumbs up, men sukkede da jeg kiggede ned på mit tøj. Hvem prøver jeg at narre? Tænkte jeg og rystede på hovedet. Jeg var glad for at vi havde fritime, så jeg stadig kunne nå tilbage til min værelse og skifte tøj, inden den næste time startede. Clara stod ved vinduet og kiggede på mig i stilhed, imens jeg tog den beslutning at alt andet kunne vente, indtil jeg havde fået tørt tøj på.
”Jeg må hellere smutte” skyndte jeg mig at sige, inden hun kunne nå at stille flere spørgsmål.

Folk sendte mig blikke og nogle fnisede endda over, hvor beskidt jeg var, men jeg tog det ikke så tung, jeg mener, jeg så sikkert meget dum ud, men jeg har prøvet værre.
Inden på min værelse havde jeg fået pyntet godt op. Jeg havde mast min seng helt op ad hjørnet, længst væk til højre, og placeret den kedelig aske brun senge bord ved siden af. På sengebordet stod der en lille hvid lampe, et billede af mig og mine forældre og min lille søster Milky på 4, samt to små lyserøde stearinlys, omringet af farverige sten i blåt, gult og grøn, der var samlet i en grå udhulet sten plade, der har haft det lidt hårdt.
På den lille hvide skrivebord, der stod på den modsatte side af værelset over for sengen, lå min lille bærbar, som kun var god til at skrive lektier på og være på nettet, selv om det kunne tage 100 år før den gad at loade noget som helst.
En lille lampe var blevet sat fast for enden af bordpladen, og gav nok lys til at man kunne bruge skrivebordet til noget kreativt. På væggen over skrivebordet, hang der en opslags tavle, fyldt med påmindelser af alle mine lektier og aftaler, samt et billed af mine to katte, og en tegning min lille søster tegnede til mig, inden jeg tog afsted.
Lige ved siden af døren var der udstyret med en indbygget klædeskab, hvor der lige var plads til alt mit tøj og sko. Jeg havde fået monteret nogle hylder over min seng, hvor der hang en lyskæde under, så man virkelig kunne hygge om aftnen eller på en kedelig grå regnvejrs dag. På hylderne var der et par potte planter, et enkel maleri, som jeg stolt lavede nogle år før, og en leopard figur i sølv. Selv om jeg sagtens kunne have gjort mere ud af det, var jeg godt tilfreds med mit værelse. Jeg havde jo også tre år til at gøre mere ud af det, hvis altså ikke jeg ville blive smidt ud inden.

 

Det våde tøj klamret sig til min krop, at det var svært, og ubehageligt, at tage af. Jeg smed tøjet på gulvet i en bunke og fandt en håndklæde, som jeg viklede rundt om mit hår, og en til at tørre min krop. Da jeg endelig var tør, fandt jeg noget rent tøj og tog det på. Jeg havde valgt et par mørke blå højtaljet bukser, min ynglings type af bukser, og en lime grøn tank top, med et kranium formet blomster mønster på brystet. Fandt også en sort hætte trøje med lynlås og tog den på, da jeg følte mig lidt kold. Jeg kiggede på uret, jeg havde placeret hen over min dør og så jeg stadig havde en halv time inden timen startede, så jeg smuttede ned til kantinen.
Kantinen var stor, med et lille tag selv buffet, et par diske udstyret med glas ruder, så man havde mulighed for at de hvad de havde af udvalg på sandwiches, rugbrøds madder og snacks. Der var også en sodavandsautomat, fyld med kolde drikke, af alle mulige slags, og en skål, nær kassen, fyld med frugt. Sent eftermiddag, tog de slikket frem, og selv om det var lidt små dyrt, kunne jeg ikke lade vær med at købe lidt på må og få.
 
Kantinen var fyldt med minimum 30 borde, som var placeret rundt omkring, omringet af 6 stole og oplyst af de store, gulv til loft, vindure som fyldte hele den ene væg og halvdelen af en anden. Der var små dødt herinde, kun nogle få personer sad rundt omkring, de fleste alene, nogle to og to. En af dem var Veggie, dybt begravet i en fysik bog. Jeg besluttede mig for at slå mig ned ved siden af dem, efter jeg havde skaffet mig en banan.
”Hey, hva’ så?” spurgte jeg lige inden jeg satte mig ned. Veggie sukkede let og kiggede på mig.
”Jeg forstår intet” sagde de og peget ned på nogle lektier vi have fået for til i morgen. Ærligt talt, så forstod jeg heller ikke noget. Jeg hadet fysik, det gav ingen mening for mig, men det var et af de fag man bare skulle have, det første halve år i gymnasiet. Ærligt vil jeg hellere have haft oldtidskundskab, selv om jeg også hadet det.
”Ik’ kig på mig, jeg er ikke en skid klogere” skyndte jeg mig i at sige, inden Veggie fik for mange ideer. Veggie gav et suk fra sig og kiggede ned i bogen.
”Jeg kommer aldrig til at bestå” sagde Veggie opgivende da de lukkede bogen. Jeg slog min arm omkring Veggies hals. ”Så er vi to, lad os gå ned sammen” sagde jeg dramatisk og grinte. Veggie gav et lille grin fra sig og rystet på hovedet.

”By the way” sagde Veggie efter vi havde snakket i godt 10 minutter, om alting og ingen ting. ”Du kommer med på fredag ikke? Til skolens velkomst fest?” spurgte Veggie med et smil. Jeg rynket brynet og så forbavset på dem. ”Selvfølgelig gør jeg da det, det vil jeg da ikke gå glip af” svaret jeg og smilede stort. Velkomst festen var en fest, hvor anden og tredje års elever skulle arrangere middag og pynt, samt tema for deres linje, hvor første års elever skulle sørge for aktiviteter, som var svære end vi troede.
Andet og tredje års eleverne i min linje, havde valgt hawaiiansk tema, hvor alle skulle have noget hawaiiansk på. Jeg fik min mor til at sende mig den skørt og blomster halskæde, jeg bruge til min 9 klasse afgangs fest, så jeg var stort set allerede klar. Veggie manglede stadig at købe ind til det, så de havde planer om at tage af sted efter skole dagen inden festen, sammen med nogle andre. Jeg var selvfølgelig blevet inviteret med og takkede ja, da jeg ikke ville gå glip af en shopping tur med mine venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...