"Kærlighed har ingen alder"

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2018
  • Opdateret: 25 jan. 2018
  • Status: Igang
Jeg har valgt valgmuligheden at skrive om en man ikke kan få.

1Likes
4Kommentarer
232Visninger
AA

2. Første møde

15 januar, 2018

Jeg skal i dag starte på min uddannelse. Jeg har brugt det sidste halve år i 10. klasse. Boring much. Vil lave noget med mere mening for mig og min fremtid, så da jeg så man kunne søge ind på erhvervsuddannelser den 15 januar slog jeg til! Jeg skal med to toge, samt en bus. Jeg kan mærke en prikken i mit bryst. Det et tegn på jeg er nervøs. Jeg oplevede den da jeg startede i 10. Svedige håndflader kommer sikkert også snart. "Næste stop. Roskilde tekniske skole." Jeg fjerner høretelefonerne og forlader bussen. Mon alle de andre personer er lige så nervøs som mig? Skolen er stor, men det overraskende nok ikke specielt svær at finde rundt. Den første time går flydende. Jeg får sat mig imellem en dreng, Oscar, og en pige, Ann. Vi startede med en navneleg, hvilket også er der jeg kender navnene fra. Ann er lav og mørkhåret. Hun virker virkelig sjov, og meget selvsikker. Hun meldte sig frivilligt til at begynde med at fortælle om sig selv. Oscar er køn. Ikke lækker, men køn. Han har brunt hår og et voksent ansigt. Jeg vil vædde med, at han får nogle kønne børn. Vores lærer hedder Susan. Hun virker sød. Der kom tre personer for sent, og hun smilede bare til dem. Det første frikvarter gik jeg rundt med Ann. Hun kendte skolen ret godt fordi hendes kæreste går der. Jeg fik ikke mødt ham, men hun omtaler ham som en sød, moden og lækker fyr. Resten af dagen bliver brugt på at lære hinanden af kende. Alt gik hurtigt, men godt. Ann og jeg har aftalt at gå ud og drikke kaffe efter skole i morgen. Jeg hader kaffe, men mon ikke te tæller? Jeg kom præcist 3 minutter for sent ned på stationen til at nå mit tog. Ulempen ved at bo langt væk. Eftersom der er hundekoldt, og det næste tog først går om en halv time, beslutter jeg at købe en kop varm kakao hos 7-eleven. Da jeg står i køen genkender jeg håret. "Oscar?" Han vender sig, og smiler. Vi snakker lidt. Det virkede helt naturligt at snakke med ham. Jeg må nok indrømme at jeg ikke er fantastisk til at snakke med drenge, men ham føltes det bare nemt og rart. Faktisk fandt vi ud af at vi skulle med samme tog, så der fik vi snakket videre. Hans grin er blidt og ægte. Han er en meget eftertænksom person. Jeg hørte ham ikke sige en eneste negativ ting. Vi fik udvekslet vores snapchat og brugte flere timer om aftenen på at skrive om alverdens ligegyldige ting. Vi hat aftalt at følges i skole i morgen. Det rart allerede at have fået en ven. Altså, Ann.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...