My Angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2018
  • Opdateret: 23 feb. 2018
  • Status: Igang
Jason Black bliver dræbt i en tragisk ulykke da han er på vej hjem til sin elskede Sookie der stadig går i high school. Jason er den yngste og et af de rigeste forretningsmænd i landet. Sookies hjerte knustes da hun høre om Jasons død. tre år efter den tragiske ulykke blive Jason sendt ned til jord for at overvåge sin elskede Sookie som hendes skytsengel ved at overtage den afdøde Jonathan Redbirds krop, der er søn af en meget rige forretningsmand. Jason/Jonathan går på den samme Colleges som Sookie der studere Angellogi og overnaturlige fænomener. det viser sig meget hurtigt at Jonathan var en, for at sige det mildt "A Big Jerk" og en charmerende Play Boy. for at være sammen med sin elskede Sookie igen er Jason nødt til at vinde hendes tillid...

1Likes
0Kommentarer
209Visninger
AA

6. Trust.

Sookie.

Jeg hader ham, hader ham, hader ham! Jeg betragter Jonathan, med et hadsk blik. Han sidder sammen med sine venner og smiler som om intet var sket. Han sidder endda og flirte med en eller anden dulle.

Hun er overhovedet ikke hans type, alt for letpåklædt, for meget makeup og platinblondt hår, der næsten ser uægte ud. Hun klister sig op af ham, gør sig til og strutter med sin silikonebryster.

”Seriøst? Mener han virkeligt, at han kan få dig tilbage på den måde?”

Spørger min veninde Hina, sarkastiskes. Jeg sukker frustrerede.

”Woaw! Det gik stærkt, er du virkelig så nem at gør jaloux?”

Spørger hun.

”Jeg mener, se på hende. Hun er jo mega billig”

Siger hun. Jeg griner. Hina er en af mine gode venner fra skolens sangklub der hedder The Bright Voice. Jeg vender blikket mod Jonathan igen. Han skruer charmen op da han bemærker, at jeg kigger på ham, sammen med dullen. Jeg var lige ved at rejse mig, for at gå hen til dem, da min barndoms veninde kom og satte sig ved siden af mig.

”Hey du behøver ikke at lade dig gå dig på af det der”

Siger Linea, med et skævt smil. Jeg sukker frustrerede, og vender blikket mod hende.

”Han er en kæmpe nar”

Vrisser jeg frustrerede. Linea sukker, med et medfølende blik.

”Hey er der nye der har skrevet sig op til audition i denne her uge?”

Spørger jeg, for at tænke på noget andet, end Jonathan.

”Ja, der er en del”

Svarer hun med et smil, og kigger på listen over nye deltager, på sin IPad.

”Inklusiv en vis person”

Siger hun, med et hemmelighedsfuldt blik. Jeg fanger den, med det samme.

”Mit fristed!”

Udbrød jeg, og kigger muggent hen på Jonathan, der stadig flirte med dullen, og nu sidder de endda meget tæt på hinanden. Grrr! Jeg kunne kvæle ham lige nu. Linea sukker dybt.

”Jeg ved godt at du er vred på ham, men jeg kan ikke afvise ham”

Siger hun, med et bedrøvede blik. Nej det kan hun ikke, og han får helt sikkert et medlemskort, fordi han er en fantastisk guitarist og synger helt vidunderligt. Selvom jeg nægter at indrømme det, bliver jeg helt blød indeni når jeg hører ham synge.

”Oh My Potteplante! Hvor ser han bare dejlig ud i dag”

Hører jeg Linea sige. Da Jonathans bedste ven Niklas dukker op for at hænge ud med ham. Han er høj og bredskuldrede, kraftige bygget, køn med blå øjne og mørk pjusket hår. Tja for at være helt ærligt er han faktisk ret nuttet, sympatisk og meget intelligent.

”Er Han ikke bare nuttet”

Sukker Linea. Hun er smask forelskede i Niklas, men hun tør ikke at inviterer ham ud. Hun har heller ikke talt med ham endnu, eller hun har prøvet, men hver gang hun prøver, stivner hun og går sin vej. Jeg ryster kærligt på hovedet.

”Jo det er han, men du kommer ingen vejene med det, hvis du ikke snart tager dig sammen og taler med ham”

Siger jeg.

”Jeg prøver og prøver, men jeg bliver bare så nervøs og ikke kan få et ord udført”

Protester hun. Jeg sukker. Nik får øje på mig, med et bekymrede blik og går hen til os.

”Hej”

Siger han og synker en klump.

”Hej Niklas”

Fremstammer Linea, med blussende kinder.

”Hej”

Siger han hurtigt og vender blikket mod mig.

”Jeg er virkelig ked af det, med kidnapningsplanen, og jeg ved at du er vred, men Jonathan holder rigtig meget af dig, og han er ikke så let at slippe af med, når han først har krabbet på en pige”

Forklarer han, med et forsigtig smil. Tja han er virkelig nuttet, jeg kan godt forstå at Linea er vild med ham.

”Jeg ved godt at det ser ud som om at han bager på hende der dullen, men det er bare et dække for, at han faktisk savner dig, han tale ikke om andet end dig”

Griner han. Linea sukker dybt, for at registrer at hun elsker hans grin. Jeg smiler og mærker, hvordan mine kinder bliver røde. Han vender blikket mod Linea og ser hende på samme måde som hun ser ham, men hun ser det ikke. Jeg smiler. Tja jeg tænkte nok at han også har et øje for hende.

Jeg bemærker at han var tæt på at rette på hendes ene fletning, som ligger forkert på hendes skulder, men han stoppede dog i sidste øjeblik. Hun kigger op, og deres blikke mødes på samme måde, som Jonathan og jeg. Han smiler genert og går tilbage til Jonathan og hans dække.

”OH MY POTTEPLANTE!!”

Udbrød Linea begejstreret. Tja jeg ved, hvordan hun har det.

”Så du lige det?”

Spørger hun.

”We had a moment”

Hviner hun. Jeg griner og vender blikket mod Jonathan, hvor vores øjne mødes og jeg mærker straks følelsen af tryghed igen. Den stærke følelse af tryghed chokerede mig så meget at jeg slår blikket ned.

”Undskyld mig jeg er nødt til at gå”

Hvisker jeg stille og rejser mig. Mit hjerte bankede så hårdt mod mit bryst at jeg næste troede at den vil eksploder. Jeg løb, rystede næsten som et espeløv. Jeg standser og mærker at jeg har svært ved at trække vejret. Jeg hører en råbe mit navn. Jeg falder om og alt blev sort.

 

Jay

For Pokker da! Sommetider er det bare ikke fedt, at være engel. Sookie havde lige haft sit første trygheds anfald. Suk.

”Sommetider kan man få for meget tryghed”

Sukker Linea, der i virkeligheden hedder Sally, som er datter af Gabriel og sjovt nok skytsengel for min bedste ven Niklas. Vi befinder os på skolens hospitalsfløje, hvor Sookie nu ligger. Jeg betragter hende, med bekymring. Hun sov, mens Linea holder hendes ene hånd og jeg holder om den anden. Jeg sender hende et mærkeligt blik, for at registrere at jeg havde hørt hendes kommentar.

”Hvad det kan man da!”

Udbrød hun. Jeg smiler. Jeg er meget glad for at jeg ikke er den eneste skytsengel på skolen. Det var lidt af en kamp at finde den rigtige match for Sally, men det lykkes til sidst. Hendes havde været et dramatisk en af slagsen. Sally begik selvmord, da hun gik i High School.

Hun var skoles tykke pige og var den mest populære mobbeoffer. Skolen var et helvede for hende alle var grove ved hende og kalde hende grimme ting, som jeg ikke nævner. Der var dog en person, som var sød ved hende. Niklas og Sally gik på sammen skole og han har altid været en flink over for andre.

En da fandt han Sally sidde og græde i et skjult hjørne på skolens bibliotek i det øjeblik han begynde at tale med hende forelskede hun sig i ham. Det var kun den ene dag han talte med hende, fordi han skulle flytte på grund af forældrenes arbejde.

Og da han hørte om Sallys selvmord, blev han forfærdelig ked af det og følelsen af, at han ikke havde hjulede hende nok og ikke havde kunne forhindrede hende i det, gnaver stadig i ham. Jeg sukker bedrøvede på hans vegne.

”Hvad er der?”

Spørger hun.

”Jeg kom bare til at tænke på dit selvmord”

Hvisker jeg stille. Hun smiler bedrøvede. Linea døde i en tragisk bil ulykke, sammen med et par af hendes venner. Et halvt år efter min egen død, men eftersom Sally overtog hendes krop og liv troede alle at Linea mirakuløst overlevede de kvæstelser ulykken havde fortaget hende. Jeg ser på hende igen. Hun smiler, men jeg er dog glad for at Sally har fået en ny chance til at leve, selvom det er på en måde, hun slet ikke havde forstillede sig. Vi vender blikket mod Sookie, som begynder at røre på sig. Hun åbner øjne og kigger underligt på os.

”Hvad skete der?”

Spørger hun, med en svag stemme.

”Du gik vist ned med stress og besvimede”

Svarer Sally beroligende, med et smil.

”Åh okay”

Siger Sookie og ser mærkeligt på mig.

”Hej, hvordan har du det? Er du stadig sur på mig?”

Spørger jeg forsigtig. Hun sætter sig op.

”Hvad laver han her?”

Spørger hun sin veninde med et muggent blik.

”Han fulde efter dig, og bar dig her op da du faldt om”

Svarer Sally, med et kærligt blik. Sookie vender ansigtet mod mig med et overraskede blik. Hun bemærker at jeg stadig holder hendes hånd. Jeg forventede at hun vil trække sin hånd til sig, men det gjorde hun ikke. Hun smiler bare og rødmer. Hun sukker.

”Du er bare så sød”

Siger hun.

”Og det er komplet umulig at være vred på”

Griner hun. Jeg smil er tilfreds og kysser hendes pande.

”Men du er dog stadig en idiot”

Hvisker hun. Jeg klukker, og giver hendes hånd et kærligt klem.

 

Sally

Jeg griner og er glad for at Jonathan og Sookie er blevet gode venner igen, men mine tanker var dog et andet sted, eller det var min engle skikkelse. Jeg sidder ved siden af Niklas i et hjørne af biblioteket og betragter ham. Han ved ikke at jeg er der, men han kan fornemme, at han ikke er alene.

Skal jeg vise min tilstedeværelse eller lade vær. Jeg sukker. Åh han er bare så sød. Jeg betragter hans bevægelse nøje og elsker hver en lille bevægelse. Mit hjerte banker så hurtigt og der er flere gange, hvor jeg overvejer at gør mig synlig og lade en hånd glide igennem hans mørke, skønne, bløde og tykke hår.

Det er helt vidunderligt at være forelsket, men det gør også rigtig ondt. Jeg lukker øjne og tager en dyb indånding. Jeg er nødt til at gør mig synlig, jeg må tale med ham. Jeg gør mig synlig i skikkelse som en smuk pige med blondt hår og blå øjne.

 

”Hey”

Siger jeg forsigtig. Niklas bliver forskrækket og taber sin bog.

”Hej, hvem er du og hvor kommer du fra?”

Spørger han. Jeg smiler kærligt.

”Jeg hedder Ally, og er din skytsengel”

Svarer jeg og samler bogen op, som handler om Angellogi. Jeg smiler.

”Er du også engletroende?”

Spørger jeg, med et lille grin. Han sukker.

”Tja måske”

Svarer han, med et genert smil. Åh! Hvor er han bare kær. Vores fanger hinanden, og lader automatisk en hånd glide igennem hans hår, men jeg trækker hurtigt hånden tilbage.

”Undskyld”

Siger jeg, og rødmer.

”Det føltes bare så almindeligt, at gør det. Jeg mener…”

Siger jeg.

”Hey det er helt okay”

Siger han, med et smil.

”Du er jo min skytsengel, og jeg ved at alle skytsengle er meget tæt forbundet med den de beskytter”

Forklare han, med et smil.

”Så jeg kan godt forstå, at det falder dig naturligt at give mig den gestus”

Siger han.

”Lige som, at det falder mig naturligt at age dig på kinden”

Siger han og ager mig på kinden. Jeg sukker dybt. For potteplanten da også, hvor er jeg dog forelskede i den fyr. Han gør det ikke lige frem nemmer, når han forfører mig på den måde. Jeg dirrer af begær da han forsigtigt lader sin hånd glide ned langs min barer arm.

”St…stop”

Dirrer jeg.

”Please lad vær med det”

Hvisker jeg, mens varmen stiger i min krop.

”Woaw! Det må jeg nok sige”

Siger han.

”Du er virkelig nem at forføre”

Griner han, med en snært hån. Jeg ryster kærligt på hovedet.

”Øh… hvorfor sidder du egentlig i et hjørne på biblioteket?”

Spørger jeg forsigtig. Han sukker.

”Fordi det minder mig om den dag, hvor jeg talte, med verdens sødeste pige”

Siger han.

”Hun var skoles tykke pige og den mest populære mobbeoffer”

Siger han.

”Men jeg syntes hun var smuk, sød og intelligent. Vi talte om alt og ingen ting, grinede”

Fortæller han.

”Selvom det kun var den ene dag, hvor jeg talte med hende, forelskede jeg mig i hende. Vi havde så meget til fælles. Der gik ikke lang tid, før jeg vidste at hun var den eneste ene, men jeg var nødt til at forlade hende, fordi min far fik et nyt job”

Fortæller han, med et dybt suk.

”Jeg ville ønske at jeg havde taget hende med. Hun begik selvmord, få uger efter jeg var flyttet. Nok havde hun det forfærdeligt på skolen, men hun havde det endnu værre der hjemme, fordi hendes forældre var aldrig hjemme. De mente åbenbart at arbejde var vigtigere end deres datters velfærd”

Vrisser han, mens han knuger sine hænder så hans knorrer bliver helt hvide. Han var vred på mine adoptivforældre, men han var også vred på sig selv, fordi han ikke havde kunne gøre noget for at forhindre mit selvmord.

”Hun sendte mig en video for at tage afsked med mig inden hun begik selvmord”

Siger han.

”Hun sagde at hun var ensom, og ikke kunne klare det mere”

Siger han, med et dybt suk.

”Åh Niklas. Jeg er så ked af det”

Siger jeg, og giver ham et trøstende knus. Jeg vil så gerne fortælle ham, hvem jeg er og at jeg stadig elskede ham, men det kan jeg ikke, ikke endnu. Jeg trækker mig tilbage for at se på ham og tørre tårer væk fra min øjne. Vi betragter hinanden, med bedrøvede smil.

”Du bør vide at hun er okay”

Siger jeg.

”Tak det er jeg glad for at hører”

Siger han, med et lettet suk. Jeg fornemmer at min fysiske krop var på vej her ned.

”Jeg må hellere gå, jeg har et ærinde hos englene”  

Siger jeg og forsvinder foran næsen på Niklas.

 

Niklas

Da Ally var væk hørte jeg trin og Linea dukker op for at lede efter en bog. Hun havde ikke bemærkede mig endnu. Jeg betragter hende og jeg må indrømme at er en virkelig lækker sild. Mørke fletninger, brune øjne, solbrun hud, indbydende fyldige læber og et dejligt smil.

Selvom vi ikke har talt sammen føltes det som om jeg allerede kender hende, sådan nogenlunde. Jeg rejser mig, mens jeg betragter hendes bevægelser. Jeg går hen imod hende med sikre forførende skridt. Jeg ved at hun er vild med mig, så hvorfor ikke forfører hende en smule, bare for at drille hende lidt.

”Hey”

Siger jeg. Da jeg står ved siden af hende.

”Åh hej”

Siger hun, med et genert smil og piller lidt ved sin ene fletning, mens hun bider i sin underlæbe. Hold da op. Hun er jo totalt vild med mig.

”Er der en bestemt bog du leder efter?”

Spørger jeg, og stiller mig endnu tættere på hende.

”Øm…øh.. næh. Det er bare til frilæsning”

Fremstammer hun. Jeg smiler. Hold kæft, hvor er hun nem. Hun har næsten tabt sprogets brug.

”Okay lad mig hjælpe dig med at finde en god bog”

Siger jeg venligt. Og med vilje lader en hånd glide op langs hendes ene arm, mens jeg går bag om hende. Hun dirrer ved min berøring og hårene rejser sig på hendes arme. Jeg smiler tilfreds. Jamen dog hun elsker det jo.

Jeg starter med at led efter en bog til hende ned fra og lader som om at jeg leder efter en bestemt bog, selvom jeg godt ved, hvor den perfekte bog for hende er. Da jeg står op rejst igen bevæger jeg mig hen mod hende til jeg står lige bag hende og mit bryst røre hendes ryg. Hun stivner ved berøringen.

Jeg strækker mig for at få fat i den rigtige bog og vores kroppe er så tæt på hinanden, at det næste bliver intimt. Præcis som jeg havde planlagt. Hun vender sig om i det øjeblik, hvor jeg igen står normalt, og meget tæt, så tæt at vores læber næsten mødes. Hun rødmer og ikke aner hvad hun skal gøre, mens hun dirrer af bæger. Jeg smiler tilfreds. Jeg lader en tommelfinger følge læbernes form.

”Her”

Siger jeg, med en forførende hvisken og giver hende bogen i hånden, trækker mig tilbage og går hen mod udgangen.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...