My Angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2018
  • Opdateret: 23 feb. 2018
  • Status: Igang
Jason Black bliver dræbt i en tragisk ulykke da han er på vej hjem til sin elskede Sookie der stadig går i high school. Jason er den yngste og et af de rigeste forretningsmænd i landet. Sookies hjerte knustes da hun høre om Jasons død. tre år efter den tragiske ulykke blive Jason sendt ned til jord for at overvåge sin elskede Sookie som hendes skytsengel ved at overtage den afdøde Jonathan Redbirds krop, der er søn af en meget rige forretningsmand. Jason/Jonathan går på den samme Colleges som Sookie der studere Angellogi og overnaturlige fænomener. det viser sig meget hurtigt at Jonathan var en, for at sige det mildt "A Big Jerk" og en charmerende Play Boy. for at være sammen med sin elskede Sookie igen er Jason nødt til at vinde hendes tillid...

1Likes
0Kommentarer
211Visninger
AA

3. Angel Empire

 

Jason

Jeg vågner med en frygtelig hovedpine, som om jeg har tømmermænd. Jeg mærke at der er nogle der tager min hånd. Jeg vender blikket mod en fremmede ung kvinde, som dog virker underligt bekendt. Hun smiler kærligt og ager min kind. Jeg kigger rundt i det hvide rum og sengen jeg ligger på.

”Hvor er jeg?”

Spørger jeg, og er lige ved at sætte mig op.

”Vent lige et par minutter og det hele vil komme tilbage til dig”

Svarer kvinden mildt. Pludselig vender alt ting tilbage til mig. Bilen og mig der brager ind i et træ og er død på stedet.

”Jeg er død”

Konkluderede jeg.

”Ja”

Svarer kvinden bedrøvede.

”Øm, hvad hedder du?”

Spørger jeg.

”Angelie”

Svarer hun, med et smil.

”Jeg er også din biologiske mor”

Siger hun, med et halvkvalt hulk.

”Jeg døde ved din fødsel, men jeg har altid været hos dig og overvågede dig, som din skytsengel”

Forklare hun, med tåre ned af sine kinder. Selvfølgelig er hun min mor, så kan jeg bedre forstå at hun virker så bekendt. Jeg har hendes milde smil og mørkeblonde hår. Jeg retter mig op og giver hende et knus, som hun sikkert har ventede få i alle disse år, hvor hun har overvågede mig. Hun hulker og snøfter. Jeg kan selv mærke, hvordan mine egne tåre løber ned af mine kinder.

”Jeg er så glad for endeligt at møde dig”

Hvisker hun.

” ja i lige måde, selvom vi først møder hinanden efter døden”

Griner jeg.

”Øm… mor?”

Spørger jeg. Hun nikker.

”Du sagde at du var min skytsengel, hvorfor reddet du mig ikke? Og hvorfor er jeg her? Jeg havde forstillede mig at jeg ville ende i paradis have eller hvad det nu er?”

Spørger jeg.

”Fordi din tid var kommet og at du er blevet udvalgt til at være en skytsengel lige som jeg”

Svarer hun, med et smil. Det er underligt at være død, men jeg accepterede det også, desuden var det egentlig også en rar følelse at være udvalgt til noget så eksotisk som at være skytsengel.

Sookie har altid været interesserede i engle, læst bøger om dem og virkelig tror på at alle mennesker har en skytsengel der overvåger hvert sekund af deres liv. Jeg smiler ved tanken om hende, men dog også sårede på hendes vegne.

”Lad mig gætte, du tænker på hende ikke?”

Spørger mor. Mor! Det er mærkeligt at kalde hende mor, selvom det føltes så rigtigt at gør det. Jeg ser på hende, med et smil og tager hendes hånd. Jeg nikker.

 

”Vil du se hende?”

Spørger hun og tager en IPad frem fra sin taske som ligger på sengebord. Hun åbner den og går ind på en app der hedder ”Register” hun klikker på søgefeltet og indtaster Sookies fulde navn, derefter dukker et billede af hende op, med personnummer og personlige oplysninger. Mor klikker på et felt, hvor der står. ”Se”, og Sookie dukker op på skærmen.

”Er det Live?”

Spørger jeg.

”Ja”

Svarer mor.

”Cool”

Siger jeg, med et smil. Jeg følger min egen begravelse live her oppe fra. Det var mærkeligt, men sammentidelig også en glæde og en trist begivenhed. Især da Sookie begyndte at sygne sangen: ”Angel” af Sarah McLachlan. Jeg snøfter og tørre en tåre væk fra min kind.

Min mor ager trøstende min ryg, mens hun selv græder. Sookie har altid haft en smuk stemme og er medlem af skolens sangklub. Vi sang ofte duet sammen da jeg selv gik i high school. Vi får begge et chok da vi hører en dyb rar latter lige bag os.

”Rafael!!”

Udbrød mor.

”Din idiot”

Hvæser hun og giver ham et dask på brystet. Han griner bare venligt. Hun sukker.

”Jamen altså, hvor er det bare svært at være sur på dig, når du ser sådan på mig”

Siger hun, sarkastisk.

”Er du ærkeenglen Rafael?”

Spørger jeg, og kigger underligt på dem. Han nikker med et smil og vender blikket mod min mor igen. De ser hinanden dybt i øjne, som de var… Jeg lægger mærke til vielsesringene på deres fingre.

 De hvisker kærlige ord til hinanden og griner med hinanden. Rafael vender blikket i mod mig igen.

 

”Det er mig en glæde at møde dig søn”

Siger han, med et smil.

”Øh… søn?”

Spørger jeg og er komplet forvirrede, eller jeg vidste godt at jeg var adopterede, men jeg havde aldrig forstillede mig, at min far skulle være selveste ærkeenglen Rafael.

”Tja, det er ved at gå op for ham, hvor han egentlig stammer fra tror du ikke?” 

Spørger han min mor, der nikker sammentyggende. Jeg ryster forvirrede på hoved.

”Er du min far?”

Spørger jeg.

”Bingo!”

Svarer han, med et smil. Okay den skal jeg lige synke en gang. Jeg stirrer undrende på dem. Det er en mærkelig tanke, at jeg altid har været halv engel eller en nephilim som det hedder.

”Okay, hvis jeg hele tiden har været en nephilim? Hvorfor har jeg så ikke opdagede de evner der følger med?”

Spørger jeg. Rafael griner højt. Jeg stirrer spørgende på ham.

”Tja, hvor tror du, du har din intelligent og humoristiske sans fra?”

Spørger han, med et bedrevidende blik. Okay han har ret, men det er jo bare helt almenlige menneskelige egenskaber. Jeg havde ellers forstillede mig at jeg havde evne til at læse tanker eller havde superstyrke. Min mor griner af mit skuffede ansigt.

”Hey skat, du er helt igennem enestående”

Siger hun, med et smil.

”Han laver bare fis med dig og manipuler med din selvtillid”

Siger hun.

”Hey! Det gør jeg altså ikke”

Protester han. Mor og jeg griner bare, mens han kigger surmulende på os.

”Kom lade mig vise dig rundt på engle imperium, mens din far surmuler færdig”

Siger hun og tager min hånd.

”Jeg surmuler aldeles ikke”

Brummer Rafael, muggent.

”Ja, ja helt klart”

Sukker mor. Jeg giver et lille fnis fra mig. Engle imperium var et ubeskriveligt smukt sted og top moderne, med tårnhøje bygninger, skønne cafeer, restauranter, alverdens butikker og smukke parker. Jeg kan allerede virkelig godt lide det og jeg kunne godt vende mig til at kalde det for mit hjem.

”Kom vi vil gerne vise dig, hvor vi bor”

Siger mor, og føre mig hen mod noget der ligner et villakvarter. Jeg smiler da vi står ved indgangen til mit nye hjem. På postkassen står vores navne med fine slyngbukstaver i guld. huset var en køn klassisk middelklasse villa.

”Kom jeg viser dig dit værelse”

Siger mor, med et smil, mens Rafael tømmer postkassen.

”Uh! Det ser ud som om at du har fået post”

Siger han og rækker mig en konvolut, fra noget der hedder.

”Engle skole?”

Siger jeg, og kigger spørgende på ham.

”ja, alle nye engle starter i skole, for at blive trænet op til at blive en skytsengle”

Svarer han, med et smil og roder kærligt mit pjuskede hår.

”Kommer i?”

Spørger mor, fra døren til huset.

”Ja!”

Svarer jeg og Rafael i kor. Mor føre mig hen til mit nye værelse og det var præcis et værelse jeg havde ønskede mig. Hyggeligt, enkel og hjemligt, eller hele huset føltes allerede rart og hjemligt. Jeg kigger tilfreds rundt på mit værelse og sætter mig på sengen. Jeg bemærker et billede på mit natbord.

Det var Sookies smilende ansigt fra sidste sommer. Vi var så lykkelige, allerede der vidste jeg at vi skulle være sammen resten af vores liv. Åh, hvor jeg dog savnede hendes solbrune hud, gyldne hår, grønne øjne og hendes perfekte små fregner hen over hendes kønne næse.

”Hey du får hende snart at se igen”

Siger mor, og sætter sig ved siden af mig, med et medfølende blik. Jeg smiler bedrøvede og stiller billede tilbage på bord igen. Jeg snøfter.

”Tak, du har indrettet værelset godt”

Siger jeg, for at skifte emne. Hun smiler og kysser min pande.

”Det er jeg glad for at hører. Jeg har også gjort mig umage”

Griner hun. Duften af lækker mad brede sig meget hurtigt i hele huset.

”Hmm, Far laver mad”

Siger mor, med et smil og hiver mig med ned i køkkenet, hvor Rafael ganske rigtigt står og laver mad iført et forklæde, hvor der står. ”KYS DIN KOK” med store fede bogstaver. Mor tager det bogstaveligt og går hen og kysser kokken. Jeg indrømmer at det er mærkeligt at se Rafael står og laver mad.

”Hey søn vil du smage?”

Spørger han. Jeg nikker og det smagte rigtig godt. Ikke så længe efter, sidder vi ved bord og spiser den gode mad.

”Øm, mor?”

Spørger jeg.

”Ja min skat”

Svarer hun.

”Hvad, mente du egentligt med at jeg ville få Sookie at se igen?”

Spørger jeg. Hun smil kærligt.

”Jo, ser du. Det er besluttet at du skal være Sookies skytsengel, når den tid kommer”

Forklarer hun.

”Virkeligt?”

Spørger jeg, begejstrede. Mor nikker.

”Yas!!”

Hvisker jeg.

”Men hun vil ikke kunne se mig vel? Lige som jeg heller ikke kunne se dig?”

Spørger jeg, og min korte begejstring forsvandt igen.

”ikke nødvendigvis. Det blevet besluttet at du får tildelt en vært eller en krop, der kan holde til din englesjæl, og det fungere på den måde at du overtager en andens krop. Når hans tid kommer, er du der til at overtage hans krop. Du vil også opleve hans liv passager revy og der med får du alt den information om hans liv du behøver at vide”

Forklarer hun.

”Okay, så det vil sige at jeg skal leve hans liv og beskytte Sookie sammentideligt?”

Spørger jeg.

”ja”

Svarer mor og far i kor.

”Okay, hvordan kan i så vide om min vært og Sookie får kontakt til hinanden?”

Spørger jeg.

”Din vært og Sookie skal studer på det samme Colleges”

Svarer de i kor igen.

”Okay, hvem er min vært så?”

Spørger jeg.

”Tja det finder du ud af, når den tid kommer”

Siger mor, med et smil. Jeg læner mig tilbage på stolen og tænker over det, jeg er blevet informerede om, mens jeg spiser det gode mad. Et stykke tid efter, hjælper jeg Rafael med at rydde op efter aftensmaden.

”Øh. Hvor længe har dig og mor været gift?”

spørger jeg. han smiler skævt.

”Vi har været gift i 20 år”

Svarer han. Jeg smiler. Det glædet mig faktisk ved tanken om at mine forældre hele tide har været sammen, i forholdt til mine adoptivforældre, som blev skilt da jeg var 12 år gammel. Jeg havde altid drømt om at jeg en dag ville finde mine biologiske forældre gift og bor under samme tag.

Det viser, at det er de, men som jeg havde forstillede mig, men det er okay. Jeg betragter min far, der er høj, bredskuldrede, gyldenbrun hud, mørkt hår, mørkeblå øjne og en gavtyv-agtig udstråling, der gør ham til den humoristiske engle han er. Det går også op for mig, hvor meget jeg ligner ham. Jeg har i hvert faldt det gyldenbrune hud og de samme mørkeblå øjne.

”Hvad så?”

Spørger han. Da han bemærker at jeg betragter ham.

”Øm, ikke noget. Det er bare mærkeligt at finde ud af, hvor meget vi faktisk ligner hinanden”

Griner jeg, genert.

”Jeg har åbenbart ikke helt fattet, at du virkelig er min far”

Han griner, og ser på mig med et kærligt blik. Jeg smiler og overraskede ham ved at give ham et knus. Jeg lægger mærke til at mor betragter os, med et kærligt blik. Jeg rækker armen ud til hende og hun kommer med ind i vores fælleskram.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...