Kærlighed i spejlet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2018
  • Opdateret: 24 jan. 2018
  • Status: Igang
Phillip Wanderwauldon Wilkchurs d 2. har levet hele sit liv i luksus. han er en af de rigeste i samfundet, og alle er vilde med ham. Han har alt hvad han kunne bruge, undtagen den ene kærlighed i hans liv. Han er lænket til et planlagt bryllup med en af døtrene af familie Caulemns. Men når Phillip falder pladask for en af døtrene, falder det hele til jorden igen, da hun ikke ønsker det samme som ham.

0Likes
0Kommentarer
133Visninger
AA

1. Mødet med Madeline

Morgenerne i Wilkchurs var den smukkeste tid. Morgensolen lyste virkelig de grå nuancer op i byen, der fik den sorte farve til blegne væk. Byen bestod af 3000 indbyggere, der alle levede for grundlæggeren Alaskins Wilkchurs værdier. En hver mand for sig selv, og gør alt for succes. Byen bestod af et solidt hieraki. Jo længere fra byen man boede, jo rigere og velhavende var man. Den rigeste person i Wilkchurs var ingen andre end Phillip Wilkchurs d. 2. Efterkommeren af grundlæggeren Alaskins. Phillip var anderledes end alle de andre i byen. Han troede ikke på Alaskins værdier, og gav hellere end modtog. 

Solen lyste ind ad Phillips vindue, og oplyste hans grå, kedelige og støvede værelse. Gardinerne var trukket fra, så solen kunne lyse hver enkelt lille støvpartikel i luften, der gjorde Phillips ansigt gråt. det mørkegrå trægulv knirkede kraftigt. selv når den høje men ranglede Phillip gik hen ad det. Frem og tilbage gik han rundt på værelset. Helt ængstelig, og ingen negle tilbage på hænderne. 
"G-g-g-goddag Madeline. Det er mig en ære at m-m-møde dig," sagde han nervøst med en rasp stemme. Phillip skulle giftes bort til en af familien Caulumn´s døtre. det stod skrevet i hans forældres ægteskabskontrakt. det var et af kravene for at hans rige mor kunne gifte sig med én fra arbejderklassen. Selvom begge hans forældre var gået bort, gjaldt traktaten stadig. Og dagen hvor han skulle møde sin kommende kone, var i dag. Phillip var ugens store emne, og alle snakkede om hvem han dog skulle giftes med. Kun ham og familien vidste det. de ville annoncere det, når brylluppet var planlagt. 

Phillip tog sin høje hat på, ordnede sit strithår til mere strittet, og tog sin fineste jakke på, og spadserede ned i byen. Han boede længst væk fra byen, og måtte gå et langt stykke, for at nå ned til byen, hvor familien boede. Han var ret populær hos kvinderne, men ingen forstod ham helt. En gentleman var han. køn var han dog ikke, men det betød intet for forstadsdamerne. det eneste der betød noget var status og penge. Og Phillip havde det hele. Efter 45 minutters gang til byen, stod han foran hoveddøren til familien Caulumn. hans store øjne stirrede op på vinduet på 2. sal, hvor en nydelig ung kvinde stirrede mod ham. Phillip så ikke just stor ud, på grund af hans krummede ryg. Han trak vejret dybt ind, og pustede det langsomt ud. Han vidste ikke hvad han skulle igennem.

Døren åbnede dramatisk, og en relativt lav og buttet kvinden bød ham velkommen indenfor, efterfulgt af den eneste ene: Hr. Caulumn. Han kolde ansigt udtrykte ingen begejstring. Deres grå og mørke hus viste helle ringen tegn på glæde. ikke engang sollyset fik lov til at lyse huset op. I hall'en var den stor trappe, der førte til første sal. for enden af trappen stod de 2 yngste døtre: Ofelia og Margo. Phillip blev skubbet frem til trappen, og måtte stå og vente på den nydelige Madeline, som han snart skulle spendere resten af sit liv med. En dør blev åbnet for enden af gangen på første sal. Døren gav et tydeligt ekko, og frem af mørket kom Madeline frem, med hendes blonde hår, og kolde udtryk, som hun havde arvet fra hendes far. hun så overraskende ikke glad ud. Hun så nærmere vred ud. forældrene viste ham op til Madelines værelse, med hende lige i hælene. De sku op på værelset, for at lære hinanden at kende.

Da de ankom til værelset, satte Madeline sig ned, og ville ikke kigge på Phillip. Hun ville heller ikke hilse på ham. Hans nervøse udtryk gjorde det heller ikke bedre. Han trak vejret langsomt. prøvede forsigtigt at strække ryggen, uden held. Han gik hen for at give hende hånden og sagde: "Goddag Madeline. Det er mig en ære at møde..." Han blev afbrudt af Madeline, der selv begyndte at tale i en meget striks tone. 
"Hør her Phillip. Jeg ønsker ikke at gifte dig med dig. Jeg er i mod det her arrengrerede ægteskab, og jeg vil gøre alt hvad der skal til for at slippe for det. Jeg skal ikke nyde godt af dine penge, og slet ikke dit navn.jeg er min egen person... Hr. Wilkchurs." Hun travede målrettet og vredt ud af værelset, og stakkels Phillip stod alene på hendes værelse. Mere forelsket end han nogensinde havde været før. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...