Tilkaldt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2018
  • Opdateret: 14 jun. 2018
  • Status: Igang
VIGTIGT: Ordet Epilepsi forekommer i denne movella, men da jeg hverken er ekspert i området eller selv har oplevet dette, kan det godt forekommer at
fiktionen i dette værker ikke stemmer ens med virkeligheden. Jeg håber ikke at nogen bliver fornærmede over det, da jeg ikke ønsker at gøre grin med lidelsen eller være respektløs.

Mynthe har lige mistet sin kæreste, og som om det ikke skulle være nok, er hun begyndt at få anfald, som hendes læge har diagnosticeret som epilepsi. Hun føler sig magtesløs og vred. Så tager hendes anfald en ny drejning, og Mynte begynder at forstå at hendes problemer kun lige er begyndt.

(Cover er lavet af p.t. Knudsen)

25Likes
130Kommentarer
2515Visninger
AA

9. Kapitel 9 - Drøm - Part 2

Jeg ved ikke hvordan eller hvornår det lykkedes mig at falde i søvn. Det ene øjeblik lå jeg i min seng, og spekulerede på om mine sidste dage var kommet, eller om jeg faktisk var ved at blive sindssyg på grund af mine epilepsianfald, det næste befandt jeg mig pludselig på en velkendt, kropsløs rejse.

Jeg var tilbage i drømmen.

Jeg kunne forestille mig at det føltes nogenlunde på samme måde at befinde sig i rummet, bare uden rumdragt eller rumraket. Det var i hvert fald desorienterende. Jeg blev faktisk lidt svimmel. Kan man det i en drøm? Min udmattede hjerne drev sløvt omkring, fulgte de blå og hvide strømme af lys, indtil jeg endnu engang befandt mig foran fatamorganaet af den vidunderligt farverige by. Den minder mig om Oz, tænkte jeg afslappet.

 

 Nysgerrigt lænede jeg mig frem for bedre at se, en instinktiv handling fra én, der var vant til at have en krop at læne sig frem med. Det virkede dog, for jeg svævede tættere på. Det gik op for mig at mine følelser var drivkraften bag mine bevægelser, i den her drøm. Nysgerrighed drev mig tættere på, og uro, skabt af min forsigtige natur, sænkede farten. Fatamorganaet forblev samme størrelse, men detaljerne blev skarpere. I mit hoved havde jeg allerede rakt ud efter billedet, jeg kunne næsten føle min arm udføre handlingen. Der var ingen hånd, men jeg kunne alligevel føle mine fingre ramme noget koldt og flydende, som om det jeg så var lavet af vand.

 

Kulden gav mig et chok, der sendte strømme af elektricitet ud til samtlige nerver i min krop, og som på kommando begyndte hele drømmen at skælve og opløse sig. Min tankekrop blev slynget frem og tilbage, og frygten sang i mit hoved. Det virkede absurd at være bange for ’jordskælv’ i en drøm, men det føltes frygtindgydende virkeligt, og jo mere jeg strittede imod drømmen, desto værre blev skælvende. Jeg havde lyst til at skrige eller løbe, men kunne ingen af delene. Ironisk nok var jeg fanget, selvom jeg ingen krop havde. Jeg tog en dyb indånding, i hvert fald i tankerne, og prøvede på at minde mig selv om at det kun var en drøm og at jeg befandt mig sikkert i min seng, et eller andet sted. Chokket sendte stadig små gnister rundt i mig, men nu føltes det mere som om det var en del af jordskælvet. Så snart jeg tænkte tanken, begyndte det hele at stoppe

Så, lige så pludseligt som det var opstået, forsvandt det hele.


Jeg vågnede op med et sæt. Hele min krop var i højeste alarmberedskab, som efter en drøm hvor man falder. Jeg løftede hånden for at røre mit ansigt, en vane jeg havde tillagt mig, når jeg var helt fra den. Hånden nåede dog ikke længere end op til mine øjne, før den frøs. Først vidste jeg ikke hvad det var jeg så på. Det var som om jeg så på noget der ikke tilhørte mig, men måske en anden. Da følelsen af at det alligevel var min hånd, vendte tilbage, måbede jeg. Mørket måtte have spillet mig et puds. Jeg var trods alt lige vågnet og drømmen kunne vel stadig påvirke mig. Jeg lukkede øjnene, tog en dyb indånding og overbeviste mig selv om at jeg havde set forkert. Så åbnede jeg øjnene igen og så på mine udstrakte fingre igen.
 

Min hånd var gennemsigtig, og flimrede i kanterne som billedet på et tv, når signalet var ved at forsvinde. Så skreg jeg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...