Tilkaldt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2018
  • Opdateret: 14 jun. 2018
  • Status: Igang
VIGTIGT: Ordet Epilepsi forekommer i denne movella, men da jeg hverken er ekspert i området eller selv har oplevet dette, kan det godt forekommer at
fiktionen i dette værker ikke stemmer ens med virkeligheden. Jeg håber ikke at nogen bliver fornærmede over det, da jeg ikke ønsker at gøre grin med lidelsen eller være respektløs.

Mynthe har lige mistet sin kæreste, og som om det ikke skulle være nok, er hun begyndt at få anfald, som hendes læge har diagnosticeret som epilepsi. Hun føler sig magtesløs og vred. Så tager hendes anfald en ny drejning, og Mynte begynder at forstå at hendes problemer kun lige er begyndt.

(Cover er lavet af p.t. Knudsen)

25Likes
130Kommentarer
2405Visninger
AA

24. Kapitel 24 - Ari's historie

Da Ari var en ung kvinde, var der ikke nogen regel om at man skulle blive opdelt efter kategori. Hun boede i et hus med 3 andre, og eftersom hun var ugift, kunne hun kun bo med andre kvinder. De var alle så forskellige som nat og dag, men de elskede hinanden højt. De tre veninder var Cassa, pige med evner inden for ild, som Ari tit skændes med, men stadig havde et tæt venskab til, Lima, pigen der kunne se og kontrollerer andres tanker, og Jerica, en pige der havde magiske evner, men som ikke er så vigtig for historien.

De levede i harmoni, indtil ejeren af huset, som lejede det ud til dem, bragte en ny pige ind i fællesskabet. Hun var ejerens egen datter. Hendes øjne havde aldrig skiftet farve. Pigen hed Solva.
 

Solva var sygeligt jaloux på pigerne, der både havde et tæt venskab, og stærke evner. Hun holdt denne rådnende følelse hemmelig for de andre i lang tid, men som tiden gik, blev hun mere og mere opslugt af hendes jalousi. Det startede med små, uskyldige løgne. Hendes ord havde en magt, hun ikke tidligere havde kendt til. De var det rene gift. For hvert et skænderi, hun skabte, blev hun gladere og mere tilfreds. Pigernes venskab blev gradvist forvandlet til uvenlighed.
En dag gik Solva for langt. Takket være hendes kløgtige løgne, var især Cassas og Limas venskab blevet hårdt prøvet, og denne gang, valgte hun at hviske sine ondskabsfulde giftigheder i øret på Cassa. Hun fortalte hende at Lima, i al hemmelighed, var gået ud med Cassas kæreste, og at hun pralede om det, bag hendes ryg. Hun havde læst Cassas tanker, og frydet sig over at have taget noget fra hende.
Til Lima, havde hun sagt at Cassas gik rundt og snakkede om at smide Lima ud af huset, fordi hun var bange for at Lima snagede i folks tanker. Lima havde altid næret en frygt om lige netop det at folk ville nære mistro til hende, på grund af hendes evner, og blev derfor straks optændt af en rødglødende vrede.
De to forhenværende venner, endte ude i baghaven, i noget der skulle ligne et forsøg på at løse konflikten, men som endte ud i et meget værre resultat.

 

Som alle andre unge mennesker, var både Cassa og Lima i deres følelsers magt, og ikke i fornuftens. Der gik ikke fem minutter før Lima brød sit løfte om ikke at læse pigernes tanker. Hun så Cassas brændende had, og hendes intentioner om at få Lima ud af huset. Hun så at Cassa beskyldte hende for at være billig. Da Cassa åbnede munden og spurgte om hvorfor, Lima havde taget hendes kæreste fra hende, hørte hun derfor ikke et ord. I stedet kaldte hun Cassa for en kujon, der ikke havde mod nok til at tale med hende direkte. Cassa følte straks at Lima havde læst noget i hendes tanker, hun ikke burde have læst, og blev ude af sig selv af vrede. Ting blev sagt, der ikke kunne blive taget tilbage, og til sidst var begge piger så fyldt med had og dårlig samvittighed, at de gik til angreb på hinanden. Lima sendte sit had ud som et tankespyd, der ramte Cassa så hårdt, at hun blev sindssyg. I sit vanvid, begyndte hun kaste med ildkugler, for langt væk til at kunne indse at det ikke kun var Lima hun ville ramme. Ari blev vækket, under al postyret. Hun fortalte, mange år senere, hvordan billedet af Cassa, leende med håret i flammer, øjne opslugt at vanvid, og med ildkugler flyvende fra hænderne i alle retninger, for altid ville hjemsøge hende.

En af Cassas ildkugler ramte Lima, der med et smertesskrig, som var nok til at få  selv den mest hårdhjertede til at holde sig for ørerne, gik op i flammer hurtigere end man kunne nå at opfatte hvad der var sket. Men Cassa stoppede ikke der. Med tårer, der flød ned af kinderne, sendte hun ilden videre, først ramte den haven, der straks gik op i flammer, som begyndte at omringe hende selv, og så ramte de huset.
Både Ari og Jerica nåede ud i tide.
Det sidste man så, var Cassa, stadig leende, blive brændt levende i en have lavet af ild.

 

Det er aldrig nemt at få medlidenhed med nogen du hidtil ikke har kunnet fordrage. Man bliver tvunget til at indse at vedkommende måske ikke er hundrede procent ond, men også har en menneskelighed side.
Okay, så Ari var nok ikke helt den onde heks fra Oz, som jeg havde forestillet mig. Hun var nok mere 65 procent ondt. Men måske ville jeg også have været ond, hvis jeg havde set mine veninder blive brændt ihjel. Medmindre det var Anita. Anita og Danni. Det kunne jeg nok godt leve med.
Jeg kunne ikke rigtig få mig selv til at sige noget, efter Salirs fortælling, så i stedet opstod der en stilhed, der som en koloenorm hånd begyndte at presse ned på mig, indtil tyngdekraften i rummet føltes dobbelt så tung.
Jeg tænkte så det knagede, men kunne overhovedet ikke finde på noget at sige. Ilden i kaminen dansede ildevarslende, og skabte skygger på væggen, der godt kunne ligne en pige, omgivet af flammer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...