Min akutte dagbog

Ting som selvmordstanker, selvskade, angst, sorg, følelsen af ikke at være god nok og meget andet, er sådan set blevet en del af min hverdag. Min akutte dagbog - Når jeg virkelig har brug for at skrive mine følelser ned, så de ikke overtager mig.

1Likes
5Kommentarer
945Visninger
AA

13. Selvskade - Når jeg føler en KÆMPE trang

Som der står på forrige side, kan jeg ikke rigtig skære i mig selv mere, da jeg har givet min kniv væk. Men som jeg beskriver på aller første side, så minder selvskade mig om at ryge cigaretter. Man BLIVER afhængig, og det BLIVER pisse hamrende svært at stoppe igen. Når jeg selv står i trangen til at selvskade, er det ubeskriveligt svært at håndtere. Jeg kan bogstaveligt talt mærke det i mit hjerte, og hele vejen op ad min hals. Jeg har mange gange slået rigtig hårdt til min væg. Så hårdt, at mine hænder begynder at blive røde og gøre ondt. Der har også været gange, hvor jeg har kommet til at rive i mig selv. Bare grave mine negle ind i mine arme, og trække. Men så har der også været de mere heldige gange - som også er de mest mentalt smertefulde gange. De gange hvor jeg har holdt trangen ud. De gange jeg overhovedet ikke har skadet mig selv. Det er det hårdeste af alt. Det gør mere ondt end at skære 32 ar ud på sin arm, mere ondt end at slå til væggen, mere ondt end alt jeg overhovedet kan komme på lige nu. Det er en kamp som kun de stærkeste kan kæmpe, det er en krig. 

Trangen er tortur, og det er der jeg prøver at gøre specifikke ting for at komme af med trangen. Ligesom med angst og angstanfald, problemet er bare, at det ikke hjælper at høre musik og gå fra situationen. En af tingene som hjælper, er at skrive. Lige ud af landevejen, skrive. Det har altid hjulpet mig. Bare pille min computer frem, og hamre tastaturet i stykker. Ja, for mig SKAL det være min computer, da det er meget mere overskueligt og hurtigere. Jeg kan også godt lide at gå en tur. Bare gå udenfor, og bevæge mine ben. Jeg ved ikke hvorfor det hjælper, men det gør det altså. Ellers er det bare at afreagere. Smadre et eller andet. Men det kan gå hen og blive problematisk, at smadre hele sit værelse. Også en hård oprydning bagefter. Så ja, gå en tur eller skrive. Skrive som jeg gør lige nu. Jeg sidder faktisk midt i et angstanfald lige nu (31.01.18, 20:38). Men sådan er det altid. Hvergang jeg snakker om mit lorteliv, får jeg et angstanfald, hvilket hænger okay godt sammen i mit hoved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...