Min akutte dagbog

Ting som selvmordstanker, selvskade, angst, sorg, følelsen af ikke at være god nok og meget andet, er sådan set blevet en del af min hverdag. Min akutte dagbog - Når jeg virkelig har brug for at skrive mine følelser ned, så de ikke overtager mig.

1Likes
5Kommentarer
942Visninger
AA

11. Selvskade - Hvad fik mig der til?

I alt har jeg skåret mere end 50 ar ud på min krop. De har alle sammen været på min venstre arm. Undtagen et. Det var på min ankel. Jeg ville gerne prøve at skære mig andre steder end på armene, så jeg prøvede ankelen, men det var ikke min smag. Det var bare ikke det mest behagelige sted, så der kom et ar, og så stoppede det.

I forhold til folkeskole, så er udskolingen nok det trin med mest stress. Oven i mit angst pis. Oven i alle de problemer jeg havde med at finde mig selv. Altså jeg havde nogle gange, hvor jeg hele tiden følte, at jeg skulle ændre på mig selv, fordi der altid var et eller andet galt. Det kunne være mit sprog, mit adfærd, min måde at håndtere tingene på, mit bitch mode osv.

Det blev bare for meget for mig, det hele, jeg kunne ikke håndtere det. Til alle jer som har prøvet at have angst og angstanfald før, eller har oplevet end anden person med det, så ved I nok, at det er fandme ikke let. Det er skam fandme ikke noget der bare går over igen som halsbetændelse eller influenza. Jeg kunne fandme sidde uden for døren i skoletiden i hvad, en time? Bare sidde der, og prøve at komme af med det. Ubehag. 

Men så når vi jo der til, hvor jeg endelig kommer ud med smerten. Hele den lettelse, som står bag det. Altså det startede selvfølgelig stille of roligt ud, hvor jeg brugte en smørkniv eller en saks. De skar ikke igennem som sådan, men de efterlod røde mærker. Jeg prøvede også at bruge en køkkenkniv. Men det kunne jeg bare ikke? Jeg prøvede virkelig at skære igennem med den, men den ville ikke? Ikke at den ikke kunne, fordi det er jo en helt almindelig kniv, men den ville bare ikke. Jeg prøvede at skrue en blyantspidser fra hinanden, men det kunne jeg heller ikke. Indtil den dag, hvor jeg på en eller anden måde indser, at en skraber også indeholder knive, går det op for mig, at her har jeg løsningen. (Engangs)skraberen var jo bare lavet af plastik, så det var skam ikke specielt svært at skille den ad. Det var skam bare med nogle eyebrow-tools, altså en pincet, en lille saks og nogle kræfter, og så var den skam skilt ad, og jeg havde de små tynde knive på mig. Der var tre af dem. Den ene beholdte jeg selvfølgelig, og de to andre smed jeg væk. 

På min venstre arm. På den side hvor man ikke kan mærke sin puls. Ca. 7-8 centimeter fra håndleddet. Jeg gjorde det. Den største lettelse i hele mit lorteliv. Det bedste i hele verden. Det fjernede virkelig smerten. Sådan virkelig. Det blev en addiction. Men fuck det, det fjernede jo smerten? Derfra stoppede det ikke...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...