Min akutte dagbog

Ting som selvmordstanker, selvskade, angst, sorg, følelsen af ikke at være god nok og meget andet, er sådan set blevet en del af min hverdag. Min akutte dagbog - Når jeg virkelig har brug for at skrive mine følelser ned, så de ikke overtager mig.

1Likes
5Kommentarer
949Visninger
AA

15. Akut dagbog - Kan angstanfald påvirke min uddannelse?!

Jeg har selvfølgelig altid haft en lille bange anelse om, at angst og angstanfald ville være i stand til at påvirke min uddannelse. Men frygten blev alvor, da følgende hændelse fandt sted:

Jeg har været til brobygning med hele min klasse, 4 dage i ugen, hvor vi, 8. klasser, skulle have undervisning på et gymnasie (Niels Brock i mit tilfælde). Det er virkelig noget, som trigger min angst. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror bare, at det er det med de fremmede mennesker (endda gymnasieelever, som er ældre end mig), og det fremmede sted. Det har hyppigt vækket min angst, men en dag, da jeg fik et angstanfald, gik jeg selvfølgelig op til min lærer, og spurgte om jeg måtte gå i et øjeblik. Hun begynder at snakke i en lidt "hårdere" tone end hvad hun plejer (hun plejer egentlig bare at sige ja), og i den forbindelse, nævner hun noget med uddannelse. Jeg fokuserede dårligt nok på hvad hun sagde, da jeg som sagt bare ville væk, så jeg svarer hende med et "jeg er ligeglad, jeg skal bare væk, okay?!". Hun siger så noget lignende "altså, så må du gå ind på toilettet eller sådan noget". "Jo tak", tror jeg at jeg svarer, og så går jeg egentlig bare ud af døren, med et meget trist ansigt, som hun nok også fik øje på. Jeg gik ind på det skide toilet, og begynder at græde. Hvor blev jeg bare ked af det hun sagde. Hun kommer så ud til mig, og vi sætter os bare på radiatoren og snakker. Hun tilbød mig bl.a. at blive hjemme de kommende to dage, for at tage en pause. Da vi så får fri, og går ned til metroen, spørger jeg hende så, vedrørende det med uddannelse, som hun nævnte tidligere. Jeg er ikke 100% sikker, men jeg tror at hun nævnte noget med uddannelsesvejlederen, uddannelsesparathedsvurdering (UPV) og at angst påvirker min uddannelse.

Apropos det at holde fri de kommende 2 dage, for at tage en pause - Jeg overvejede det grundigt, men jeg havde en sikker teori om, at hvis jeg holdt fri, ville min angst få hvad den ønskede. Så nej, jeg skal ikke give min angst hvad den ønsker, og derfor valgte jeg at dukke op alligevel (også fordi jeg VIRKELIG gerne ville møde op, da jeg synes det er okay fedt at være til brobygning).

Da vi skulle uddannelsesparathedsvurderes i 2017, var jeg 100% uddannelsesparat, og min angst var ikke det store, da man regnede med at det ville løse sig selv. Men vi skal selvfølgelig vurderes igen om snart, og der frygter jeg seriøst, at jeg bliver vurderet ikke-uddannelsesparat. Men det er jo ikke min skyld?! Jeg ville sagtens kunne fatte det, hvis jeg havde en for lav gennemsnitskarakter, for det kan man jo godt ændre på? Eller jeg ved selvfølgelig godt, at det er hamrende svært at blive bedre noglegange men hvordan fanden ændrer man på sit psykiske pis? 

På den ene side, er jeg pisse hamrende frustreret og ked af det, men på den anden side - Hvis det er det man mener, er det bedste for mit vedkommende, så stoler jeg på det.

Angstanfalds-hændelse fandt sted - 06.02.18

Skrevet - 09.02.18

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...