Min akutte dagbog

Ting som selvmordstanker, selvskade, angst, sorg, følelsen af ikke at være god nok og meget andet, er sådan set blevet en del af min hverdag. Min akutte dagbog - Når jeg virkelig har brug for at skrive mine følelser ned, så de ikke overtager mig.

1Likes
5Kommentarer
953Visninger
AA

9. Akut dagbog - Angstanfalds-fremlæggelse

Angst… Et helvede… Vi skulle fremlægge. Individuelt. Jeg skulle derop, helt alene. Jeg skulle præstere, helt alene. Jeg kunne ikke kigge ud på folk. Ikke engang læreren, som sad 1,5 meter fra mig… Jeg havde egentlig ikke lyst. Jeg følte mig bare tvunget til det, af dem alle sammen. Normale mennesker trækker vejret efter de har sagt en sætning. Jeg kunne finde på at tage en dyb indånding midt i en sætning. Eller værre, midt i et ord, mens jeg læste et citat op. "Selvom han var *hhhh* voldelig over for sin datter, Asta Olivia, elsk*hhhh*ede hun ham stadig". Jeg kunne ikke engang udtale ordet skizotypi i det øjeblik jeg skulle sige det. "Hun har skishzotppy, ski, *hhh*, skzzotpy, sk..En mildere form for skizofreni". Min stemme rystede ad helvede til, og skal jeg være ærlig, så havde jeg egentlig bare lyst til at lægge mine stikkort på bordet, sætte hænderne op foran mit ansigt, sætte mig ned på gulvet med benene oppe og græde. Bare sige “jeg kan ikke, jeg kan ikke gøre det her”. Men nej, det turde jeg under ingen omstændigheder. Men jeg ville i det mindste bare ønske, at jeg kunne have grædt uden problemer. Bare vise mit angstanfald. Men det er jo det, jeg TØR ikke at vise det. Tænk hvis de dømmer mig, eller tænker alt muligt om mig? “Ej seriøst, græder hun virkelig på grund af en fremlæggelse?” "Hun er jo alligevel den bedste i klassen, hvad tuder hun for?" "Angst, helt sikkert, det er jo bare en undskyldning for ikke at fremlægge og få opmærksomhed".

Jeg gider det bare ikke… Selvom jeg fik 12 (hvilket jeg selvfølgelig er pisse stolt af), så er det stadig ikke sjovt at tænke tilbage på det. Allerede det at få af vide af sin lærer, i starten af sin fremlæggelse, at man skal tage noget vand fordi man ryster, er helt vildt ydmygende. Ikke det at min lærer sagde det, men fordi jeg faktisk troede, at det ikke var så slemt, men hell ya, det var fandme tydeligt. Alle kunne se det. “Det lignede, at du skulle til at græde”, var der en, der fortalte mig. Jeg kan fandme love dig for, at det skulle jeg til. Angst, sikke noget pisselort... 26.01.18

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...