Livet som Bella

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2018
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Hej! Dette er historien om teenage simmeren Bella, man følger hende igennem livets glæder, og sorger, og selvfølgelig en masse sjove eventyr. Jeg har min egen simshistorie blog der hedder: mysims.bloggersdelight.dk
I kan også følge med på min instagram mysims_bella_colombo

Der vil komme nye afsnit hver torsdag!

2Likes
5Kommentarer
366Visninger
AA

5. LIVET SOM BELLA - KAPITEL 5


Der er sket så mange ting de seneste 2 uge! Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. 


Mig og Antonio, har været helt uadskillelige! Vi har haft de skønneste dage. 


Vi har haft det så sjovt! Og jeg har fortalt til min farmor og farfar at jeg ses med Antonio, det tog de faktisk okay, fordi de kender hans familie, og min far var faktisk venner med Antonios far før han døde. Så nu har Antonio været her og spise næsten alle dagene. 



Jeg svæver på sky nummer 7! og det her er den ultimative bedste sommer nogensinde! Jeg er virkelig så forelsket, helt ind i hjertet. Det lyder vildt når vi kun har kendt hinanden i 2 uger, men jeg føler mit hjerte er ved at hoppe ud af brystet på mig hver gang jeg er i hans nærvær.


Jeg kan slet ikke forstå tiden er gået så stærkt, nu sidder vi her, og om 2 dage er jeg på vej hjem til Haloway Springs igen. Jeg kan slet ikke holde tanken ud. Selvom jeg savner min familie og Lucy virkelig meget, så er det som om jeg er i en helt anden verden her i Italien.

Bella: Antonio, du ved jeg rejser hjem om 2 dage, hvad gør vi så med os to?

Antonio: Det kan jeg ikke klarer tanken om, me amore, kan vi ikke snakke om noget andet?

Bella: Jo, men.. Jo lad os tage det til den tid. Kommer du herover i morgen aften, det er sidste aften vi kan ses?

Antonio: Kan jeg ikke hente dig og vi kan tage på stranden i morgen tidlig, så har vi mere tid?

Bella: Jeg bliver nød til også at bruge lidt tid med mine bedste forældre, inden jeg rejser hjem.

Antonio: Ja, det kan jeg også godt forstå. 


Nu den sidste aften kommet, jeg rejser hjem i nat, jeg har brugt dagen med mine bedste forældre, vi har set gamle billeder fra da jeg var lille, og gået en tur inde i byen. Nu Antonio er kommet, for at sige farvel til mig.

Gabriella (Bellas farmor): Antonio, hvor var det hyggeligt du kunne komme og spise med, inden Bella rejser, nu må du endelig komme så tit du vil, selvom Bella ikke her.

Antonio: Tusind tak Gabriella, det sætter jeg stor pris på. Jeg er taknemmelig for at i har åbnet jeres hjem for mig.

Dominico (Bellas farfar): Lad mig tag opvasken i dag, så i kan få sagt ordentligt farvel til hinanden, du skal jo nå at sove lidt inden du skal afsted i nat.


Bella: Antonio jeg ved ikke.. Jeg kan ikke sige farvel til dig.

Antonio: Bella, me amore, du behøver ikke sige farvel, bare på gensyn, jeg kan komme og besøge dig, og du kan komme herned.

Bella: Jeg tror det bliver for besværligt Antonio, jeg mener, dit liv går videre hernede, og mit derhjemme. Misforstå mig ikke, jeg vil gøre alt for vi kan blive sammen. Men vi bor i 2 forskellige lande, og jeg kan bare ikke se hvordan det skulle kunne fungere lige nu. 


Antonio: Bella, please sig ikke det! Vi kan sagtens få det til at fungere, jeg vil ikke miste dig.

Bella: Jeg vil heller ikke miste dig, det er det sidste jeg vil! Men jeg ved det vil være alt for hårdt for mig at vide vi kun kan ses 2-3 gange om året.

Antonio: Jeg forstår dig godt, jeg ved det vil blive hårdt, måske har du ret, men jeg forstår ikke hvorfor vi ikke bare kan prøve.

Bella: Please ikke gør det sværere end det allerede er.

Antonio: Som du vil, me amore, alt jeg ønsker er at du er lykkelig. Bare lov mig at du passer på dig selv i dit liv, og at du gør hvad du kan for at finde lykken. Og lov mig at du aldrig glemmer mig, for jeg vil aldrig glemme dig.

Bella: Jeg glemmer dig ALDRIG! Du vil altid være min første store kærlighed, mit første kys, det glemmer jeg aldrig, den her sommer vi har haft sammen, kan ingen tage fra os, den vil være gemt for evigt i mit hjerte.

Antonio: Favel Bella, me amore. Må alle dine drømme gå i opfyldelse.


Gabriella (Bellas farmor): Bella dog! Er du okay?

Bella: Nej farmor, jeg har lige sagt farvel til Antonio, og mit hjerte er knust i 1000 stykker. Jeg er så ked af det.

Gabriella (Bellas farmor): Det forstår jeg godt. Der er ikke noget der er så trist som at tage afsked. Ens første kærlighed vil altid gøre et stort indtryk, og den vil du aldrig glemme, men du kommer videre, og du kommer til at finde lige så stor en kærlighed igen. Dig og Antonio har minderne sammen, og det er smukt, og glædeligt. Med tiden vil dine tårer være væk, og du vil i stedet forbinde oplevelsen med glæde.

Bella: Tak farmor, jeg ved du har ret. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...