Mellem drengefingre

//Skrevet til skrivekonkurrencen "Sindstequila - skriv om at være ung"
Jeg har valgt at, skrive om nøgenbilleder, da det virkelig er et stort problem nu om dage, og det påvirker mange unge.//



Historien handler om en piges nøgenbillede, der hurtigt spreder sig. Det ødelægger fuldstændig hendes meget lille livsglæde, og hele hendes verden falder med ét meget hurtigt sammen. Det slår simpelthen klik for hende.


4Likes
2Kommentarer
384Visninger
AA

2. BLITZ

 

Det skal nok gå. Han er en god dreng, han er jo min. Han vil jo på ingen måde misbruge dem. Det er han for god til. Kan jo bare sige at, han skal slette dem bagefter.

 Mine tanker kaster rundt med mine følelser, som var de bolde.

     Jeg kigger på snappen. Studerer dens spørgsmål.  Ydmygheden, og ligegyldigheden.

Jeg vidste udmærket godt at, han var sammen med “drukgruppen”. Han var ikke alene.

  For nogle minutter siden havde han sendt en snap, af et flaske-dækket bord, med alt fra lorte vodka, Rom, “de små sure”, til alle tænkelige slags “tøse-drikke”.

Bagefter sendte han en video af drengene der dansede rundt om et bål, mens de hældte alkohol på. Flammerne havde lyst deres ansigt op, så man kunne se deres opspilede øjne.

      Mens de rendte rundt sang de sangen: ”15 år” og væltede ind i træstubbe.

Det var det de kaldte “lørdags-traditionen” .

Denne såkaldte “lørdags-tradition” går stort set ud på at, drikke sig stangstiv. Derefter render de rundt i den vilde by, - eller hjemme i en stakkels families have, og kigger på billeder af piger, mens de hører den såkaldte “drikke-playlist”.

    Jeg havde selv været med “druk-gruppen” i byen til shots på række, og drinks hos Billy Booze i København by.  Derefter havde jeg taget hjem til Martin, vi fik en drink, lidt pagne, efterfulgt af en omgang sex. Det var min anden gang. Min værste gang. Ikke fordi det var dårligt, og jeg elsker ham - men min første gang var hundrede gange bedre. Der føltes det godt, som svævede man på en sky.

Men to uger senere kom vi sammen, intet chok for København gymnasium, 6.b.

 

Min iPhone lyser hele mit, mørklagte og ensomme, værelse op.

Jeg er ensom. Har jeg altid været. Mine familie døde i en ulykke da jeg ni. Jeg havde det virkelig svært. Alt var et helvede. Det er det faktisk stadig. Efter utallige selvmordsforsøg, og “cutteri” valgte kommunen at sende mig til en ny plejefamilie.

De er søde nok, men livet er bare surt. Hele tiden.

Det kan jo lyde skørt, at jeg er ensom, i forhold til at jeg har en kæreste.

Men, han er altid sammen med drengene, eller håndvægte. Altid undskyldninger. Ingen kemi.

Men jeg elsker ham, meget. Jeg er helt fortryllet i hans kærlighed og skønhed. Så meget at jeg nogengange er i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet elsker ham rigtigt.

Jeg kigger en sidste gang på snappen, før jeg til sidst trykker på min skærm.

Snappen forsvinder.

Fornuften forsvinder.  

Jeg sukker, og slukker min iPhone.

Jeg rejser mig op, og lægger min iPhone på min seng.

Jeg trækker mine blå-hvid-stribede natbukser af og smider dem på sengekanten. Derefter mine hvide underbukser, med blondekanten, jeg lægger dem fint og skamfuldt ovenpå natbukserne. Jeg sætter mig på sengen. Jeg kigger mod døren, og beder til, at døren ikke åbnes og en fra min plejefamilie træder ind. Jeg tænder min iPhone igen, og gik ind på snapchat.  

 Jeg førte iPhonen ned mod mit underliv, det virkede fuldstændigt forkert, at have min iPhone, og ikke mindst mit kamera dernede. Men, jeg ved udemærket godt og er ikke i tvivl om, hvorvidt jeg ikke er den eneste pige, der lige nu sidder med sin telefons kamera linse så tæt på ens mest hellige sted. Jeg vil lige nu, være ligesom alle andre, det jeg altid havde ønsket mig. Jeg havde bare ikke lige troet at, det ville føles så akavet, forkert og ikke mindst ydmygende.

Min vejrtrækning bliver med ét hektisk, og mit hjerte slår pludseligt dobbelt så hurtigt. Jeg sveder, og er på kanten til at tude.

Jeg spreder min tykke og behårede ben, ud til hver sin side, jeg kigger på iPhonens skærm, og ser mig selv sidde i den nok mest ydmygende stilling nogensinde. Jeg førte min iPhone tættere på mit underliv, og længere væk fra mit ansigt. Ingen vil jo genkendes, heller ikke jeg.

Jeg trækker vejret dybt. Trykker på knappen. Synet af min egen skede på et socialt medie, virkede fejlagtigt.

Jeg trykker videre på pilen i nederste højre hjørne, og ruller lidt ned blandt alle mine venner og trykker på navnet “min <3”

Tankerne om frygt, utryghed, nysgerrighed og manglende lyst, blandede sig sammen i mit hoved som en tropisk og røvsparkende drink, - som pynten i toppen, trykker jeg på pilen, og mærker alt sitre. Jeg kan ikke gå tilbage nu.

Jeg sætter mig mere op på sengen, og trækker dynen om mig, mens jeg venter bange på om at han ser snappen, og hvordan han ville reagere.

Jeg går ind på Spotify på min computer og sætter noget musik på. Jeg sidder bare og nynner, mens jeg venter i noget der føltes som evigheder.

Jeg er så bange, og min krop ryster af fortrydelse. Jeg stirrer på hans navn.

Venter. Frygter. Fortryder. Græder. Synger.

I alt den tid jeg bare kigger på hans navn, lægger jeg ikke mærke til at, den lille farvefyldte pil, ændrer sig til u-farvefyldt pil.

Jeg spjætter og ryster, nu har han set det.

 

“Min <3”  “genafspillede din snap”

“Min <3”  “ tog et screenshot”

 

Mit hjerte gik fra at, banke som en galoperende hest, til nærmest helt at stoppe.

Jeg er nærmest frosset fast, jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere.

Der lød et bib, en snap ankom.

Jeg tager Iphonen i hånden, trykker på snappen.

 

“Tak, snuske. Vil du ikke sende en video? Pls”

 

Jeg stivner igen. Sidder bare lidt og kigger på snappen der ikke er forsvundet endnu. Sidder lidt med en følelse af, at min kæreste er  en følelseskold og idiotisk skiderik.

 

Trykker på skærmen og skriver en tekst til, et billede af min dyne.

 

“Ved jeg altså ikke helt om jeg har lyst til..”

 

Jeg trykker på pilen, så snappen og beskeden forsvinder.

 

Jeg trækker ned i snapoversigten og ruller med mine læber.

Han har allerede set snappen. Kort efter kom en snap.

 

“Du er for nem, bare gør det, ikk!? Har jo billedet fra før ;)”

 

En blanding af vrede, forskrækkelse, frygt og smerte ramte mig som en knytnæve.

Er det ham der skriver? Det kan bare næsten ikke passe - det må jo næsten ikke passe.

Jeg ryster og tænker. Jeg ved det er forkert, og jeg synes det er det værste shit nogensinde. Men, jeg ved at, jeg nødt til det. Jeg har ligesom ikke noget valg.

 

Jeg tager min iPhone ned til mit underliv igen - det føles stadig umanerligt forkert.

  Jeg spreder mine ben, og lader dem hvile på kanten af sengen. Jeg kigger på min iPhone og holder knappen inde - den optager. Jeg trækker vejret hurtigt og dybt, fører min hånd ned til mit underliv. Rører det let, bliver forskrækket over mine kølige fingre. Jeg kører rundt med min finger og finder hullet.  Jeg havde tænkt det her som, en fræk oplevelse, som noget jeg ville nyde, men, lige nu føler jeg mig mere som en billig luder. Det er en virkelig ubehagelig oplevelse. Jeg føler at den rører mig dybt. Dybere end jeg nogensinde havde forestillet mig.

Tæller for mig selv: 1, 2, 3 - jeg stikker fingeren ind, og jeg lukker den kommende lyd inde, så det mere lød som en meget voldsom vejrtrækning. Jeg trækker min finger halvt ud igen, og stikker den ind igen. Sådan fortsatte jeg lidt.

Jeg koncentrerer mig om ikke at, sige nogen lyd, der kan vække min familie.

I stedet holder jeg det inde og accepterer mine hakkende og halve støn. Jeg trækker vejret besværet, stødvis og halvt hørligt.  Til sidst trækker jeg min finger helt ud.

    Jeg kører lidt rundt på mine skamlæber, det føles himmelsk, - jeg glemmer helt at jeg faktisk optager. Jeg kører mine fingre hurtigere rundt på skamlæberne. Hurtigere og hurtigere. Lige om lidt, så kom den. Følelsen. Jeg kunne bare fornemme det. Jeg blev ivrig.

Hurtigere end nogensinde før, følelsen skal bare komme nu.  

Jeg mærker hele mit underliv eksplodere, og jeg kunne sværge på at der ville springe blomster ud. Jeg er nu ligeglad med min plejefamilie, lyden springer ud af mig. Den lettende lyd, den der gjorde det hele endnu bedre. Heldigvis for mig, var det ikke et højt støn.

Jeg stopper videoen. Jeg vil ikke se eller høre den, så trykker bare forhastet videre på pilen, vælger navnet og sender.

Jeg sidder lidt og kigger midt ud i luften. Sukker dybt og lukker snapchat ned. Jeg går ind på spotify, og finder min playlist “Dream - sleep” - sætter den til at spille. Jeg rejser mig op, og tager mine under- og natbukser på.

Jeg sætter min iPhone på “måne” så jeg ikke for nogle notifikationer i løbet af natten. Jeg klapper min computer sammen, og sætter den til strøm. Jeg ved at jeg dybt kommer til at fortryde min handling. Men sket er sket, og står ikke til at ændre. Desværre.

Jeg ryster min dyne og kaster mine pyntepuder ned på gulvet. Smider mig i sengen, rusker i min hovedpude, slukker min polske saltlampe og ruller rundt på siden.

Jeg sætter mit fokus i hjørnet, hvor mine to lyskæder hænger med polaroid billeder. Jeg kigger på det fra nytåret 2023. Længere oppe hænger det fra min tur til Cuba i 2019, med min efterskole. Jeg savner min efterskoletid, oplevelserne var vildere, alt var sjovere og alle var sødere.

Jeg sukker endnu engang dybt, og forsøger at holde en tåre tilbage. Jeg folder og knuger min pude, så den bliver perfekt for mit lille åndsvage hoved. Mærker hvordan, trætheden hældes over mig. Min vejrtrækning bliver tungere. Jeg lader mit blik glide en sidste gang hen over, mine mange polaroid billeder, og lukker så mine små trætte øjne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...