Nu eller aldrig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2018
  • Opdateret: 25 feb. 2018
  • Status: Igang
Cora er helt på bare bund, når det kommer til hendes fremtid, faktisk når det kommer til hendes liv. Hendes eneste håbe er at blive katte dame, men det er lidt svært når hele ens familie er veluddannet, og forventer det samme af hende. Det hele ændre sig, når hun ved et tilfælde får stukket et billet til Kina i hånden. En bilet til et andet liv, sammen med en flot sød fremmede drenge.

Deltager i valentin konkurrencen. Som mulighed 3 og 4

9Likes
21Kommentarer
663Visninger
AA

3. Kender dig godt

Kapitel 3

Trappen knirkede under mig. Jeg strammede grebet omkring gelænderet på grund af nervøsiteten og af frygt for at glide på de glatte trin. Sidste år besluttede min mor, at min familie havde brug for at blive en familie igen. Meget ironisk, for 3 år siden ville hun skilles, men hun skiftede mening, da hun havde set en dokumentar, om en kvinde der døde af stress efter at være blevet skilt. Den forklaring brugte hun ikke over for min far.

Hun havde læst i en af hende blad, at opskriften på lykke var et veldesignet hjem. Så det var, hvad hun ville have. Det indeholdt at få farvet trappen. Hvad hun ikke havde tænkt på var, hvor glat trappen ville blive. ”Lykke har sin udfordringer,” var hendes kommentar, da jeg faldt ned af den og næsten døde.

Jeg nåede ned til enden, stadig med livet i behold. Lyden af kaffemaskine, og min fars hosten, bekræftede at hele familien var oppe.  

Min mor kiggede kort op fra kaffemaskine, da jeg trådte ind i køkkenet. Jeg satte mig på min sædvanlig plads, overfor min søster, der dækkede hendes ansigt med hendes arme. Tømmermænd. Min far sad ved siden af mig med hovedet begravet i avisen.

Lugten af æg og bacon fik min mave til at klage, selvom jeg for et par sekunder svor på, at jeg aldrig ville være sulten. Min søsters mad stod urørt foran mig. Som om hun havde læst min tanker, skubbede hun tallerken hen mod mig.

Jeg spiste som om, jeg aldrig havde set mad. Andet stadie af nervøsitet. Stadig med munden fuld af mad og min hjerne i gang med diskussion, åbnede jeg pludselig munden.

”Jeg tager til Kina i morgen.” Smed bare bomben midt i Stillehavet. Varmede dem ikke op på, hvad jeg ville sige, selvom det var planen. Stilheden fortsatte, men denne gang mere uren.

”Hvad?” …… var den først til at bryde stilheden. Jeg tog et stykke bacon med hænderne og tyggede ekstra langsomt.

”En af min venner har en billet til Kina, han kan ikke for pengene tilbage for den. Så jeg kunne ligeså godt få den.” Min far lagde avisen. ”Jeg betaler selv for mad og hotel,” tilføjede jeg hurtigt. Han tog avisen igen.

Jeg løftede hovedet og mødte min mors mørke-grønne øjne. Hun stirrede på mig, som om hun var i tvivl, om jeg vil bryde ud i grin og pege på kameraet. Hun holde øjenkontakt i et par sekunder, før hun fortsatte med at trykke på forskelle knapper i håb om, at det ville få maskine til at pumpe hendes økologisk cafe latte ud.

”Spis med dit bestik.” Hun brugte den samme stemme, som når hun snakkede til vores gammel hund - den lugtede for meget. Det var ikke først gang, hun brugte den tone. Men for først gang lod jeg vreden overtage min krop, vendt den ikke om mod mig selv, lod hende for skylden.

”Mo-” Hun afbryd mig, før jeg kunne lukke min vrede ud.

”Nej. Jeg ved godt, at du ikke laver noget lige nu, at du bruger din tid på at sidde og læse dine lorte bøger. Og det har jeg fundet mig i. Jeg har fundet mig i, at du ødelægger dit liv, jeg ved ikke en gang om man kan kalde det det. Men nu er det slut, jeg finder mig ikke i mere. Få styr på dit liv!”

Orden ramte mig hårdt. Selvfølgelig gjorde de det. Tårerne pressede på, men jeg glemte dem. Jeg fornemmede ud af øjenkrogen, at ….. løftede hovedet. Jeg rejste mig i en hurtig fart og rykkede et skridt hen mod min mor.

”Tak, er det det du ville have? Skal jeg takke dig for at være min mor i så mange år, det lyder som om det var nogle hårde år. Så det er jeg ked af. Jeg er ked af, at jeg ikke ved, hvad jeg vil med mit liv. Jeg er ked af, at jeg ikke lever op til forventningerne, der er stillet. Men for en gang i mit liv, ville jeg noget. Noget der ikke indeholder dumme bøger. Jeg troede, det var det, du ville have mig til at gøre. Forsvinde. Men det her er mit valg. Så ja, jeg tager afsted!” Min stemme var hæs, jeg havde lyst til at lægge mig ned på jorden og græde. Men jeg gjorde det ikke. Jeg gik et skridt længere hen mod hende, trykkede på den knap, hun skulle bruge. Og forsvandt. Jeg kunne allerede se for mig, hvordan min far læste videre, og min mor drak sin kaffe, som om intet var hændt. De ville nok senere grine over mit lille ‘teenage flip’.

Jeg stormede op på mit værelse og skrev hurtigt en besked til Kina drengen.

”De var helt okay med det 😊  Så send mig oplysningerne om i morgen, så kommer jeg. Ps hvis nogen spørger, kender vi hinanden gennem venner. Og ikke ude på et Creppy toilet til en fest.”


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...