Nu eller aldrig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2018
  • Opdateret: 25 feb. 2018
  • Status: Igang
Cora er helt på bare bund, når det kommer til hendes fremtid, faktisk når det kommer til hendes liv. Hendes eneste håbe er at blive katte dame, men det er lidt svært når hele ens familie er veluddannet, og forventer det samme af hende. Det hele ændre sig, når hun ved et tilfælde får stukket et billet til Kina i hånden. En bilet til et andet liv, sammen med en flot sød fremmede drenge.

Deltager i valentin konkurrencen. Som mulighed 3 og 4

9Likes
21Kommentarer
682Visninger
AA

1. Den røde sky

Kapitel 1  Den røde sky

Verden omkring mig var stille, så stille, at jeg var i tvivl om min hørelse fejlede noget. Det lignede ikke verden at være så stille, faktisk lignede det ikke verden at give mig et stille minut, væk fra tanker, lektier, og larmende små søskende.

Men klokken 2 om natten iført en alt for tynd cowboyjakke og nogen alt for store bukser, valgt verden at fjerne alt lyd. Jeg havde lyst til at sætte mig ned på den kolde asfalt og nyde det. Pisse på om jorden var kold eller den forkøles, der nok ville ramme mig om morgen og mest af alt pisse på min fulde storesøster, der havde drukket så meget væske, at hendes muskler ikke længere fungere optimalt.

Jeg burde havde skreget nej og lade hendes kæreste overtage problemet. Lagt mig tilbage i seng uden at overveje, hvad der kunne ske. Uden at overveje at hendes kæreste sikkert var ligeså fuld. Men sådan var jeg ikke, jeg havde allerede fundet mindst 100 forskellig ting, der kunne ske med hende.

Så hellere rejse mig op, end at hun bliver angrebet af en flok alines.  

Stilheden forsvandt hurtigt og blev erstattede af basen i et remix. Jeg satte tempoet op, det samme gjorde mit hjerte. Jeg drejede ind ad indkørsel, men synet der mødte mig, fik mig til at stoppe. Huset var fuld af mennesker, det samme var indkørsel, folk stod lænet op af husmuren og sad på jorden.

Bare fortsæt bare fortsæt. Efter et par sekunders forsøg, adlød mine fødder endelig og begyndte at går. Jeg holdt mit blik fokuseret på et vindue i hoved høje. Vinduet var fint udsmykket med glasmal, små blomster og skyer. Især en sky fangede mit blik blandt alle de blå skyer, var en rød. Sikker bare fordi han/hun ikke havde mere blå. Den mindede om mig, at Gud nok heller ikke havde haft nok menneskelighed til mig, så han fyldte mig med noget andet, noget som ingen af de andre havde. Jeg ville for evigt og altid være en rød sky omringet af blå skyer. Den illusion fik mig over til døren.

Duften af alkohol og sved fyldet mine næsebor ved første skridt. Jeg masede mig gennem folkemængden, de virkede alle for fulde til at ligge mærke til det. Selv da jeg ved en fejl mistede balancen og væltede ind i en pige foran mig, kiggede hun ikke i min retning men snakkede bare videre.  

Jeg prøvede at se mig selv være sådan et sted. Mig sidde på en sofa, mens en fremmede dreng sad lidt for tæt på. Mig flytte min hofter i takt med musikken. Selv i mine drømme passede jeg ikke ind. Og af en eller anden grunde var jeg stolt over, at det ikke var mig, der var ved at vælte. Stolt over at jeg ikke var faldet i ungdommens fælde.  

Mit hjerter bankede nu så højt og hårdt, at jeg var i tvivl, om det var basen eller mit hjerte. Jeg spejlede efter toilet, hvor jeg var 80% sikker på, at hun opholdt sig. Jeg fandt hurtigt, hvad der så ud til at være stuens eneste dør på først etage.

Jeg tog en dyb indånding og forsatte med at presse mig gennem mængden, mens jeg prøvede og se ud som om, jeg hørte til. Hvem prøvede jeg at narre. Alle og enhver kunne se, at jeg ikke hørte til her. Den eneste ting der reddede mig lige nu, var at alle var så fulde, at musik kunne stoppe uden, at de ville opdagede det.

Endelig nåede jeg hen til døren. Jeg åbnede den så forsigtigt, som jeg kunne, men jeg endte med nærmest at springe ind i desperation. Jeg spottede hurtigt 2 mennesker inde på badeværelset. En dreng med lakrids sort hår, der stod bag ved en pige og holdt hendes hår. Jeg kunne hurtigt genkende min søsters skinnende paliette stillet, der sad halvt på hendes fod. Jeg lukkede døren efter mig og skyndte mig at overtager drengens plads. Han flyttede sig hurtigt væk, tydeligvis glad for sin redning.

Jeg nussede blidt min søster ryg, mens hun kastede giften i hendes krop op. ”Tak for at du hjalp hende, jeg tror, de har et andet toilet ovenpå, hvis du skal tisse.” Jeg kiggede ikke på ham, snakkede bare, mens jeg strammede grebet om min søster hår, som en robot der var trænet til det. Hvilket jeg også var.

”Nej, det er helt okay, jeg sad bare på toilettet og nød stilheden.” Han lød overraskende ædru. ”Nød stilhed?” spurgte jeg og hentydede til musikken, der var lige så høj. Han grinede og flyttede uroligt på sig.

”Ja, jeg gemte mig nok mere.” Jeg svarede ikke, jeg var for optaget af at række ud efter et stykke toiletpapir, mens jeg støtter Selenas krop med mit ben. En hånd kommer før min.

Jeg kiggede for først gang op. En bredskuldret dreng med asiatisk træk smilede ned til mig. Hans sort, pjusket hår dækkede hans øjne. Han smilede.

En rød farve steg til min kinder, og jeg havde mest lyst til at stikke af. Hvorfor begyndte jeg overhovedet at snakke med ham til at begynde med? Selena begyndte pludselig at bevæge sig, jeg gik et skridt tilbage, da hun prøvede at rejse sig. Efter et par sekunder gav hun op og lå så slapt på flisegulvet.

”Nej … ikke her… kom vi skal hjem.” Jeg hev i hendes arm, der bare hang slapt i mit greb. Hun mumlede nogle lyde, før hendes arm også gav op.

Jeg rejste mig ret op og konstaterede, at jeg ikke kunne løfte hende hjem. Jeg måtte vente, til hun var mere ædru. Mine ben gav langsomt op, og jeg gled ned ad væggen, indtil jeg sad på gulvet. Jeg havde lyst til at græde, til at skrige. Græde over mit lorte hjerte, der bankede alt for hurtigt. Skrige af at min krop, der nægtede gå ud i mængden igen. Men jeg gør ingen af delene, men i stedet kiggede op og smilede til drengen. Han smilede tilbage.

”Så hvordan endte du her?” spurgte jeg. I en hurtigt bevægelse løftede han hans krop op at sidde i vasken.

“Lang historie,” mumlede ham træt.

”Det ser ud til, at vi har masser tid,” svarede jeg og kiggede ned på den døde Selena.

”Jeg skal på ferie i overmorgen til kina, mit hjemland. Det var meging at en af min venner skulle med, men han har valgt at sprige fra lige i sidst sekund.” Han grinede og kørte hånden gennem hans hår.

”Hvad med dig?” Han kiggede op igen.

”Livet er bare noget lort” Jeg ved ikke hvorfor, jeg åbnede munden, hvorfor jeg efter 17 år pludselig havde lyst til at tale om min problemer til en total fremmed. Måske var det fordi, at han var fremmed, at jeg ikke kendte hans navn, og at jeg aldrig ville komme til at se han efter det her. ”Nogen gange forestiller jeg mig selv sige fra. Bare skrige min mening ud til verden, ligeglad med om, de hader mig efter. Stikke af til lige hvor jeg har lyst, opleve noget, gør noget sindssygt. Pisse på alt.”

Stilheden lagde sig over os som et usynligt tæppe. Men jeg fortrød ikke, at jeg havde åbent min mund, også selv om han nu sad mundlam og stirrede ned på det ternede flisegulv.

 

”Jeg ville havde invitere dig til Kina, men min erfaring med piger siger, at det nok ikke ville være det klogeste træk. Ikke fordi jeg har prøvet det før eller noget.” Hans grin lettede straks stemningen.

“Jeg ville elske at rejse til Kina,” mumlede jeg lavt for sjovt. Men så gik det op for mig, at det ikke var for sjov, at selvom jeg ikke kendte ham, at hans øjne var så mørke, at man ikke kunne se hans pupiller, at Kina var et kæmpe land, ville jeg stadig tage med ham, min lyst for at skride fra denne by var så stor, at ingen af tingene fik min frygt til at banke på. For jeg vidste, at hvis jeg intet gjorde nu, ville jeg ende som alle de ældre mennesker på den lokale bar. Prøve at drikke alle mine fejl væk, ligeglad med at jeg næsten ikke kunne trække vejret længere, at jeg kastede op flere gang om dagen. For jeg havde glemt meningen i livet, jeg havde intet at leve for, at trække vejret for. For da jeg fik chancen for at bruge mit liv til noget, sagde jeg nej og kiggede på, mens alle mine venner levede deres ungdom ud. ”Hvornår skal du afsted?” Han kiggede hurtigt op med et forvirret blik. ”Det var bare for sjovt…. Altså jeg mener, jeg har.. En ekstra billet men vi kender ikke hinanden.” Jeg mødte kort hans blik, før jeg rejste mig op. Selena kom med et par brokkende lyde, men overgav sig til sidst og gav mig en smule støtte, så hun med en klodset bevægelse stod oprejst, .en med en skuldre omkring mig. Jeg kunne bare grine, grine og sige, at det bare var for sjovt. Se lettelsen glide ind over hans ansigt, men en del af mig havde ikke lyst til  at gøre, en del af mig ville det her.

Men i stedet sagde jeg noget midt i mellem. ”Må jeg få dit nummer?” Min stemme lød lidt anstrengt. Han knep hans mørke øjne sammen og fik mig til at tvivle, om det var andet end pupil. Et minut efter lå en lille papirlap mellem mine våde håndflader, mens jeg trak afsted. Drengen, hvis navn jeg ikke kendte, åbnede høfligt døren, en forvirret grimasse dækkede dog stadig hans ansigt. Lige i det sekund vi passerede ham, besluttede Selena at situation ikke var pinlig nok. Jeg nåede ikke at registrere noget, før hendes aftensmad ligger ud over drengens Nike sko.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...