Falling stars

18 årige Everly Salazar flytter med sin mor og far til Dover. Her starter hun på en ny skole, og møder en pige der hedder Alice. De to bliver hurtigt gode venner, og Alice introducere Everly til en masse nye mennesker. Men her skal hun vælge sine venner med omhu.
En dreng med blå øjne og mørkt hår fanger hendes opmærksomhed, men han bære på mørke hemmeligheder om sit liv. Alligevel bliver de to ved med at rende ind i hinanden, og Everlys nysgerrighed kan ende med at bringe hende i fare.

(Historien foregår i 2016)

7Likes
4Kommentarer
3802Visninger
AA

19. 18. En invitation.

 

Der var ikke mere vin i flaskerne. Caroline lå med hovedet i Alices skød, og Anna sad og viste dem billeder fra hendes sommerferie. 

”Jeg er træt,” mumlede Caroline. ”Rhys skulle have været her for et kvarter siden.” Everly så på klokken, på sin telefon. Caroline havde ret, og Rhys havde ikke skrevet. 

”Så læg dig til at sove,” sagde Alice, og himlede med øjnene. 

”Bare fordi jeg ikke er forgabt i Rhys, ligesom Anna, er det ikke ens betydende med, at jeg vil gå glip af hans selvskab,” svarede Caroline og smilede lumsk. 

”Everly, vær’ sød at sige, du er på min side,” bad Alice. Everly smilede. 

”Jeg er på din side. Så fantastisk er han heller ikke,” svarede hun. Alligevel kunne hun ikke lade være med at tænke, løgn. Det var løgn det hun lige havde sagt. 

         Det gav et sæt i Everly da hendes telefon pludselig begyndte at vibrere. Hun samlede mobilen op, og besvarede opkaldet. 

”Jeg holder ude foran dit hus nu.” Rhys lød træt, og irriteret. 

”Kommer du ikke indenfor, min far er gået i seng?” spurgte hun. Der stille i et langt øjeblik. 

”Everly jeg har ikke tid til det her,” sagde han opgivende. Everly kastede et undskyldende blik rundt på pigerne. 

”Okay, jeg kommer ned nu,” svarede hun, og lagde på. ”Han kommer ikke ind, og han er ikke i et særlig godt humør.” Anna så opgivende ud, Alice virkede ligeglad, og Caroline så en smule skuffet ud. 

”Held og lykke med udyret,” sagde Caroline med en glædesløs latter i stemmen. 

”Tak,” mumlede hun og forlod værelset. 

         En bil holdte parkeret ved kantstenen lige ude foran Everlys hus. Rhys steg ud af bilen, da Everly kom gående ned ad indkørslen. 

”Dine blå mærker er væk,” observerede han, og lænede sig op ad bilen. Everly stoppede en armslængde fra Rhys. 

”Du tjekkede aldrig om jeg var okay.” Det var først nu, hvor ordene havde forladt hendes læber, at det gik op for hende, at hun havde forventet, håbet, at han havde bekymret sig. 

”Jeg burde ikke være her nu,” svarede han og stak hænderne i de sorte bukselommer.

”Hvorfor er du her så?” vrissede Everly. Hun lagde armene overkors. Rhys rystede irriteret på hovedet. 

”Det ved jeg ikke, Everly, for helvede,” brummede han, for træt til at råbe ad hende. 

”Jackson er bekymret. Han bad mig om ikke at se dig længere.” Hun vidste ikke hvorfor hun fortalte ham det, men hun kunne ikke bære tanken om at han ikke vidste det.

         Rhys trak på skuldrene. 

”Hvad havde du regnet med?” spurgte han. ”Jackson hader mig, selvfølgelig stoler han ikke på dig når jeg er i nærheden, og det gør han ret i.” Everly trådte et skridt tættere på Rhys. 

”Hvorfor? Hvis jeg vil være sammen med Jackson, så kan jeg sagtens holde mig fra dig,” sagde Everly spydigt. Rhys bevægede sig så hurtigt, at Everly ikke nåede at reagere. Han havde taget hænderne op af lommerne, grebet fat i hendes trøje og hevet hende næsten helt ind til sig. 

”Det er ikke dig der er problemet, Everly,” hviskede han. Everlys hjerte hamrede i brystet på hende, at hun var sikker på Rhys kunne mærke det. Han rystede på hovedet. 

”Jeg skal nok forsøge at holde mig væk, Everly, men det er fucking svært når du ber’ mig om at komme og se dig.” Everly lod sine hænder glide op ad Rhys’ brystkasse. Langsomt, roligt, så hun kunne nyde hvert et sekund af det. ”Hvis du leder efter en kæreste, så er Jackson et sikrer valg, men det er ikke ens betydende med, at jeg byder mig om det,” spandt han. 

”Hvad betyder det overhovedet, Rhys?” spurgte hun frustreret, men hun lod ham alligevel stramme grebet om sig.  

         Rhys lukkede øjnene i et kort øjeblik, inden hans blå øjne så ind i hendes grønne igen. 

”Det betyder, at jeg mente hvad jeg sagde sidste weekend.” Everlys hjerte sank i livet på hende. Hun sank en klump hun havde siddende i halsen. ”Jeg kan ikke se dig privat mere, Everly, okay. Jeg kom her i aften fordi du ringede, og jeg ville sikre mig at du var okay.” Everly rystede vredt på hovedet. 

”Du er latterlig, Rhys. Jeg ved godt, at du laver noget lort, og jeg ved godt at intet af det du har gang i, er lovligt, men jeg ved også, at jeg er ligeglad,” snerrede Everly og skubbede sig væk fra Rhys’ omfavnelse. Der var et nyt blik i hans øjne nu, ét Everly ikke kunne genkende.  

”Jeg er ikke ligeglad.” Han hev hende tættere på igen, og pressede sine læber hårdt mod hendes.

         Det var et kort kys, men det havde gjort hende stakåndet alligevel. ”Jeg skal nok fortælle dig hvis jeg skifter mening.” Han puffede hende blidt væk fra sig og satte sig ind i bilen igen. Hun så efter ham, da han kørte væk. 

         Både Anna og Caroline sov da Everly kom ind på sit værelse igen. Alice havde derimod aldrig set mere vågen ud. 

”Jeg ved ikke om det betyder noget,” begyndte hun roligt. ”Men Rhys har aldrig opført sig sådan der overfor en pige før, ikke så åbenlyst, i hvert fald.” Everly så undrende på Alice. 

”Hvad mener du?” spurgte hun. Hendes stemme var mere træt end hun havde forventet den ville være. Alice trak på skuldrene. 

”Hvis han selv ber’ dig om at holde dig fra ham, så ville jeg høre efter, hvis jeg var dig. Forstå mig ret Everly, jeg er ikke bange for ham, men Rhys er ikke bange for noget, så hvis han fortæller dig noget, er farligt, så ville jeg lytte.” 

 

Alice og Everly var havde lagt sig til at sove i Everlys seng. Men Everly havde ligget vågen længe inden udmattelsen havde fået overtaget, og hun endelig var faldet i søvn. 

         Everly følte sig mør i hovedet, og udmattet da hun vågnede næste morgen. Caroline og Anna lå og snakkede, Alice lå og kiggede på Everly. 

”Godmorgen,” mumlede hun og smilede et træt smil. ”Har du sovet godt?” Everly gned sig i øjnene og nikkede. Det var løgn, hun havde sovet forfærdeligt, men det behøvede Alice ikke at vide. 

”Du ser træt ud,” konstatere Alice. Everly satte sig op i sengen, og skævede til sin veninde. 

”Har du sovet godt?” spurgte hun. Alice sendte hende et sigende blik, og smilede velvidende, at Everly talte udenom. 

”Jeg har sovet dejligt,” svarede hun, tog en pude og kastede den hen på Anna og Caroline. De begyndte at grine. 

”Hey!” lo Caroline og kastede puden tilbage. ”Det var da en ubehøvlet måde at sige godmorgen på.” Alice grinede og himlede med øjnene. 

”Hvad skal der ske i dag, de damer?” spurgte hun. Caroline viftede med sin telefon og sagde: ”Jeg har en aftale med en sød fyr.” 

”Jeg har ikke som sådan nogle planer,” sagde Anna og satte sig halvt op på madrassen. Everly lod sit blik falde på Alice og opdagede at blik allerede hvilede på hende. 

”Jeg har heller ikke synderligt travlt, men jeg har hørt at der er fest hos søde Liam i aften,” fortalte Alice. 

         ”Kommer Niall?” spurgte Caroline en anelse for ivrigt. Hun skyndte sig at kaste et undskyldende blik i Annas retning. ”Vi skal have den lille Anna på afvænning, og Niall ville være så god for hende.” 

”Niall ville være en dejlig kæreste til Anna og ja han kommer i aften,” begyndte Alice. Hun satte sig op i sengen, så hun bedre kunne se de andre piger. ”Men jeg har hørt et lille rygte om at Rapp også dukker op.” Både Anna og Caroline himlede overdrevent med øjnene. 

”Jeg er helt vild med Rapp, okay, det er jeg, men han er latterligt overbeskyttede overfor Niall,” stønnede Anna irriteret. 

         ”Hvor har du din viden fra Alice? Pålidelig kilde eller er det bare de andre der snakker?” spurgte Caroline skeptisk. 

”Liam fortalte mig det,” svarede Alice og Caroline nikkede forstående. ”Han har talt med Rapp, og han kan heller ikke få ud af ham hvor han har været,” sukkede Alice skuffet. 

”Kan vi ikke regne ud hvor han har været?” spurgte Anna. Everly rystede på hovedet. Det havde hun tænkt over, og der var flere forskellige byer han kunne have befundet sig i. 

”Der er ikke særlig meget trafik om aftenen, og hvis Rhys kører hurtigere end fartgrænsen, så passer fire timer med, Swansea, Exter, Hull, York og…” hun tøvede et øjeblik. ”Og Leeds.” Alice rynkede brynene. 

”Du er fra Leeds, ikke?” spurgte hun. Everly nikkede. Hun havde stadig familie i Leeds, men hun havde ikke været tilbage siden hun flyttede. 

”Jo, men som sagt, så er der ret mange steder han kunne have været,” svarede Everly afvisende. 

         ”Så vi skal til fest i aften,” bekendtgjorde Caroline efter et lille stykke tid. 

”Det er da det vi skal,” smilede Alice. 

 

Caroline forlod Everlys hus ved middagstid. Alice og Anna hentede tøj de skulle have på, så de alle kunne gøre sig klar til festen sammen. Caroline havde lovet at dukke op til festen, så de alle kunne drikke sig fulde sammen. 

         ”Liam har lige skrevet, at han gerne vil have vi kommer tidligere end de andre,” sagde Alice. Hun sad med sin telefon i hånden, på en af madrasserne. Hun havde skiftet til en flaskegrøn, stram blonde kjole og et par enkle, sorte, højhælede sko. Hendes hår var flettet i en lang fletning, der hang ned ad hendes ryg. Anna havde taget en lædernederdel på, en pink top og et par sorte, højhælede ankelstøvler. 

         ”Hvad mener han med tidligere?” spurgte Everly nysgerrigt, og lagde eyeliner på sit andet øjenlåg. Hun kastede et blik på sig selv i spejlet. 

”Han mener, at du skal ringe til Rapp og sige at han skal komme og hente os,” svarede Alice. Everlys hjerte sprang et slag over. 

”Hvorfor kan han ikke selv be’ Rhys om det?” spurgte Everly, og forsøgte at lyde ligeglad, men hun var ikke sikker på at det lykkedes. 

”Fordi Rapp er ude at køre, og Liam skrev at han ikke kan få fat på ham, men at han regnede med at du kan,” sagde Alice med et skuldertræk. 

”Hvis han ikke tager telefonen når Liam ringer, hvorfor skulle han så tage den når jeg ringer?” pointerede Everly. 

”Det ved jeg ikke, sødeste, men det kan ikke skade at prøve,” opmuntrede Alice hende. 

”Gør dit bedste,” sagde Anna med et stort smil om læberne. ”Jeg vil virkelig gerne hentes af Rapp.” Everly himlede med øjnene, og fandt sin telefon. Hun fandt Rhys’ nummer og ringede op. Bib-tonen lød høj og klar indtil voice-mailen erstattede lyden. Everly lagde på uden at lægge en besked. 
”Han tager ikke telefonen,” sukkede hun med et skuldertræk, for hun havde egentlig ikke regnet med andet. 

         ”Det er nok en god idé at tage en jakke på, damer,” bekendtgjorde Alice og holdte en læderjakke op foran sig selv, og lod sit blik falde på sig selv i spejlet. Det var halvanden time siden Everly havde ringet til Rhys. Han havde endnu ikke givet lyd fra sig, så pigerne gjorde sig klar til at gå hen til Liam. 

”Den her jakke passer godt til mit tøj, ikke?” spurgte Everly, og tog en sort tynd trenchcoat på. 

”Skatter,” sagde Alice og lod sit blik glide fra Everlys ansigt hele vejen ned ad hendes krop og op igen. ”Du ser vanvittig lækker ud.” Everly smilede og så på sig selv i spejlet. Hun havde en stram, mørkeblå T-shirt kjole på, og et par sorte, højhælede støvler, der gik hende til lidt over knæet. Trenchcoaten kunne hun tage af når de kom hjem til Liam, selvom den passede godt til resten af hendes outfit. 

         ”Jeg bliver nødt til at give Alice ret,” bekendtgjorde Anna. ”Jeg er meget jaloux på dine krøller,” fortsatte Anna, hvis har var helt glat. Everly kunne egentlig godt lide Annas hår, men hun var også ret glad for sine egne krøller. 

”Din telefon ringer!” udbrød Alice og kastede mobilen hen til Everly. Mobilen vibrerede ganske rigtigt, og Rhys’ navn stod skrevet på skærmen. Hun tog den. 

”Hej,” sagde hun, da hun havde taget mobilen op til øret. 

”Jeg har lige talt med Liam,” snerrede Rhys. ”Jeg er på vej hen til jer.” Og så lagde han på. Everly var så overrasket, at da hun fjernede sin telefon fra øret, stirrede hun bare på skærmen. 

”Det var en kort samtale,” konstaterede Alice, forvirring i hendes stemme. Everly nikkede.

”Han lød ikke glad,” mumlede Everly, der ikke længere så frem til at tage til fest hos Liam. 

 

Rhys holdte ude foran Everlys hus et kvarter efter han havde ringet. 

”Papa?” kaldte Everly nede fra entréen. Nicolás kom gående ud i gangen. 

”Tager i afsted nu?” spurgte han venligt. Anna og Alice nikkede høfligt. 

”Ja, papa. Du behøver ikke vente oppe, okay,” svarede Everly, og kyssede sin far på kinden. 

”Okay, Mija, men ring til mig hvis du får brug for noget.” Han sendte hende et strengt blik, Everly kendte alt for godt. 

”Det skal jeg nok, papa,” svarede hun og smilede beroligende til ham. Hun vidste, at han bare var bekymret, og det var hun taknemmelig for. 

         Rhys var steget ud af bilen. Han havde en cigaret mellem læberne, og en hånd i den ene bukselomme. 

”Rapp,” knurrede Alice og satte sig ind på bagsædet. Anna havde svært ved ikke at smile, og kunne slet ikke sige noget, så hun skyndte sig bare at sætte sig ind ved siden af Alice. 

         Everly var den sidste der gik ud af huset. Hun lukkede døren efter sig, vendte sig rundt og fik øje på Rhys. Han slukkede sin smøg med fingerspidserne, og puttede resten tilbage i cigaretpakken, uden at tage blikket fra hende. 

”Det er åbenbart umuligt at blive væk,” mumlede Rhys da Everly var kommet helt hen til bilen. Hun hævede irriteret et øjenbryn. 

”Det er ikke min skyld i dag,” vrissede hun og lagde armene over kors. 

”Der var ikke nogen der sagde det var din skyld, lille skat,” spandt Rhys, og trådte helt hen til Everly. Hun rystede på hovedet, irriteret over hans kælende tone. 

”Det er en fri verden, Rhys,” snerrede Everly. ”Du kan vel gøre hvad du vil.” Hun fortrød hvad hun havde sagt med det samme, for Rhys’ øjne blev mørke, og han rettede sig op. Han så pludselig meget mere truende ud end han plejede, og det sagde ikke så lidt, for Rhys så aldrig tilnærmelig ud. 

”Sæt dig ind i bilen,” drævede han i et skræmmende roligt tonefald. Everly lod sit blik hvile på hans i et øjeblik længere, inden hun gjorde som han sagde. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...