Falling stars

18 årige Everly Salazar flytter med sin mor og far til Dover. Her starter hun på en ny skole, og møder en pige der hedder Alice. De to bliver hurtigt gode venner, og Alice introducere Everly til en masse nye mennesker. Men her skal hun vælge sine venner med omhu.
En dreng med blå øjne og mørkt hår fanger hendes opmærksomhed, men han bære på mørke hemmeligheder om sit liv. Alligevel bliver de to ved med at rende ind i hinanden, og Everlys nysgerrighed kan ende med at bringe hende i fare.

(Historien foregår i 2016)

6Likes
4Kommentarer
3133Visninger
AA

14. 13. Hjerteslag.

 

Everly trak vejret langsomt og dybt. De så på hinanden længe uden at sige noget, uden at gøre noget. Rhys var den første der bevægede sig. Han trådte frem mod hende, og smilede skævt. Hun vidste ikke om hun skulle lade ham komme tættere på, eller om hun skulle træde tilbage. 

”Everly,” brummede Rhys og tog endnu et skridt i hendes retning. 

”Du burde ikke være her,” sagde Everly der pludselig blev klar over alvoren ved at Rhys var her. 

”Der er ingen grund til at være så urolig,” grinede han. 

”Rhys, du kom!” Louis var kommet gående inde fra stuen og stod nu ved døråbningen mellem entréen og stuen. Rhys nikkede som hilsen. Nogen begyndte at råbe inde i stuen, så Louis vendte sig om for at se hvem det var. 

”Det er Jackson og hans venner, Rhys,” sagde Louis og vendte sig halvt om for at se på sin ven. Everly tog hårdt fat i Rhys’ T-shirt og hev ham ind på badeværelset inden Jacksons venner kunne nå at se ham. Hun smækkede døren bag dem. 

”Everly,” halvt gispede, halvt grinte Rhys. Everly lagde en hånd over hans mund, for at få ham til at tie stille. 

”Louis, hvor er Rhys?” Everly kunne høre Jackson snakke med Louis gennem døren. Louis svarede: ”Det ved jeg ikke. Jeg snakkede med Everly.” 

”Og hvor er hun så?” spurgte Jackson. 

”På toilet,” svarede Louis ligegyldigt. Everly kunne se Louis arrogante ansigtsudtryk for sig, og havde svært ved ikke at smile. 

”Everly?” Jackson bankede på døren. 

”Ja?” svarede Everly nervøst. Hun havde ikke låst døren, og var bange for at Jackson ville forsøge at åbne den. 

”Er du okay?” spurgte han bekymret. 

”Jeg har det fint,” svarede hun og anstrengte sig for at lyde så normal som muligt. 

”Er du sikker? Du lyder lidt underlig,” insisterede Jackson. Everly himlede med øjne, mest irriteret over Rhys, der lidt var skyld i denne situation. 

”Jeg skal bare tisse for helvede,” vrissede hun. Rhys fjerende Everlys hånd og lagde i stedet sit hoved mod hendes skulder for at kvæle sit grin. 

”Nå, okay. Undskyld,” mumlede Jackson. Fodtrin. Jackson var gået igen, så Rhys så op og begyndte at grine. 

”Det er ikke en skid sjovt, Rhys!” halvråbte Everly. Rhys holdte ikke op med at grine. 

”Det er lidt sjovt,” grinede han. Et lille smil sneg sig over Everlys læber. 

”Det er stadig dumt, at du er her,” fortalte Everly. Nu holdte Rhys op med at grine. Han lagde sin håndflade mod hendes kind. 

”Jeg går når du går,” hviskede han, og hvilede sin pande mod hendes. 

”Rhys,” sukkede Everly og lukkede øjnene. Han duftede som han plejede, han føltes som han plejede, men der var alligevel noget ved ham der var anderledes. Everly kunne ikke finde ud af, hvad det helt præcist var, men hun vidste at noget var anderledes. Noget der fik hende lyst til at holde om ham, passe på ham. Hun åbnede øjnene igen. 

”Mine forældre er ikke hjemme og jeg har ikke lyst til at sove i huset alene,” sagde hun og håbede at han ikke ville få hende til at stille spørgsmålet. 

”Okay,” hviskede han. ”Så lad os køre hjem til dig nu.” Hun skubbede ham blidt væk fra sig. 

”Jeg skal lige finde Alice først. Vent i bilen,” forklarede Everly, åbnede døren, og trådte ud af badeværelset sammen med Rhys. Everly begyndte at gå hen mod stuen, men vendte sig om for at se efter Rhys. Han stod stadig foran badeværelsesdøren. ”Vent ude i bilen Rhys!” udbrød hun. Han rystede smilende på hovedet og forlod Jacksons hus. 

         Alice havde ikke været glad for at lade Everly gå, specielt fordi Everly havde sagt, at hun ville gå hjem alene, men hun havde til sidst overbevist Alice. Rhys holdte i indkørslen, bilens motor brummede og forlygterne lyste så meget at Everly måtte knibe øjnene en smule sammen. Hun luntede hen til bilen og satte sig ind ved siden af Rhys, som begyndte at køre lige det øjeblik Everly havde lukket bildøren. 

         Rhys parkerede i Everlys indkørsel. De havde ikke talt sammen i bilen og det var også uden ord, de sammen gik indenfor, og op på Everlys værelse. Rhys tog sit tøj på, så han stod i underbukser. Everly havde taget sine bukser af, og skulle til at finde sit nattøj, men fik øje på Rhys’ T-shirt han havde lagt på Everlys stol sammen med resten af hans tøj. Med et lille skævt smil om sine læber tog Everly sin top af og gik hen til stolen for at samle T-shirten op. Rhys fulgte alle hendes bevægelser med en katteagtig opmærksomhed. Hans blik var sultent, men han rørte ikke en muskel. Hun vendte ryggen til ham, tog sin BH af og trak Rhys’ T-shirt over hovedet. Meget, meget langsomt vendte hun sig om mod Rhys igen. Han rakte ud efter hende, tog fat i det hvide stof og hev Everly tættere på. Hans øjne glimtede i mørket og Everly følte sig tryllebundet. Hun kunneikke se væk. Hun havde ikke lysttil at se væk. 

”Rhys,” hviskede Everly, og aede hans kæbe med en pegefinger. ”Hvad er det vi laver?” spurgte hun. Everly havde endnu ikke fortalt Rhys, at hun havde sagt ja til endnu en date med Jackson. Hendes og Rhys havde kun kysset hinanden fordi de begge var fulde indtil i dag, og nu var hun ikke længere sikker på om hun skulle tage med Jackson på date. Rhys sukkede. 

”Hvad mener du?” spurgte han en smule anstrengt. 

”Jackson har inviteret mig på en ny date, men du kyssede mig i dag, og nu ved jeg ikke om det betyder noget for dig,” forklarede hun i håbet om at Rhys ville kunne forstå hvorfor hun gerne ville have en afklaring. Rhys rystede på hovedet. 

”Jeg kan godt lide at kysse dig, og jeg kan ikke lide at se dig sammen med Jackson, men jeg kan ikke tilbyde det samme som ham,” svarede Rhys en anelse køligt. Hun havde et øjeblik en voldsom lyst til at flytte sig ud af hans omfavnelse, men blev stående, da hun mærkede Rhys stramme sit greb om sig. ”Men jeg kan love dig, at uanset hvad, så bliver jeg hos dig så længe du vil have det.” Everly trak vejret dybt, og lod sin pegefinger glide hen over Rhys’ underlæbe. Rhys tog fat om hendes hånd og lagde den ved sin nakke i stedet, så han kunne bukke sig ned og kysse hendes læber. Det var et blidt, kortvarigt kys, men berøringen fra Rhys’ læber fik det til at sitre i hele Everlys krop. 

”Lad os gå i seng,” mumlede han og gav slip på hende. Hun nikkede og de lagde sig ned i sengen sammen. Rhys trak Everly ind til sig, så de lå med fronten mod hinanden. Hun lagde en finger mod en af de tatoveret stjerner på Rhys’ mave, og begyndte at tegne efter stregerne med sin finger. Rhys sukkede. 

”Er dine fingre altid kolde?” mumlede Rhys træt. Everly smilede og fulgte stregerne på den næste stjerne med sin finger. Rhys sukkede. ”Det var ikke helt løgn da jeg fortalte dig, at jeg har fået den her tatovering fordi jeg godt kan lide stjerner,” fortalte Rhys. Everlys hjerte begyndte at banke hurtigere. Han havde endnu ikke fortalt hende den rigtige grund bag tatoveringen, selvom han havde lovet hende en forklaring. Hun håbede at det var den hun fik nu. ”Min søster, Rowena, kunne godt lide både astronomi og astrologi, så da hun døde, fik jeg tatoveringen.” Everly sank en klump hun havde fået i halsen. ”Det var en tatovering hun gerne ville have, men det nåede hun ikke.” Everly skubbede blidt til Rhys så han lå på ryggen. Hun satte sig overskrævs på Rhys næsten helt nede ved hans knæ. Hun bøjede sig ned mod hans mave og kyssede først en stjerne, så en til, og så den sidste lige over Rhys’ navle. Han fik gåsehud, men han gjorde ikke noget for at skubbe hende væk eller hive hende tættere på. De så på hinanden i et stykke tid uden at sige noget. Hun havde lyst til at takke ham for at være ærlig overfor hende, men hun kunne ikke for ordne over sine læber. Hun lagde begge sine hænder på Rhys’ brystkasse. Hurtigere end Everly kunne nå at reagere havde Rhys sat sig op, taget fat om hendes lår og trukket hende helt ind til sig. 

”Hvad skete der med din søster?” spurgte Everly i en hæs hvisken. Hun lod sine hænder glide langsomt op ad Rhys’ brystkasse, op over hans kraveben, og så lod hun dem hvile ved hans nakke. Rhys rystede på hovedet. 

”Det skal vi ikke snakke om nu,” mumlede han. ”Fortæl mig hvad du tænker.” Everly så ind i Rhys’ natteblå øjne, betaget af hvor smukke de var. 

”Jeg tænker på dig, Rhys,” fortalte hun og tænkte tilbage på ugen. Hun havde tænkt meget på ham, savnet ham, været bekymret for ham. ”Jeg tænker ikke på andet end dig.” Sulten vendte tilbage i Rhys’ blik, og i en hurtig bevægelse pressede Rhys hårdt sine læber mod Everlys. Hun gengældte kysset, lige så sulten efter ham, som han var efter hende. Rhys hænder var varme mod Everlys bare lår. Langsomt og spørgende flyttede Rhys sine hænder rykvis tættere og tættere på kanten af T-shirten. Everly kyssede Rhys mere intenst, som for at sige ’ja, du må godt.’ Deres tunger legede med hinanden, og Rhys’ hænder fandt vej ind under T-shirten og gik på opdagelse på hendes krop. Han fulgte kurven af hendes hofter, hendes skulderblade, lår og mave. Everly forsøgte at rykke tættere på Rhys, desperat efter mærke mere af ham, røre mere af ham.

         Rhys samlede al den viljestyrke han havde og holdte op med at lade sine hænder vandre over hendes krop. Han brød kysset, og så på hende. Selv i mørket kunne Everly klart se den blå farve i hans øjne. 

”Everly,” hviskede han åndeløst. Hun aede hans kæbe med en finger, hun havde ikke lyst til at det her øjeblik skulle ende nogensinde. ”Everly,” hviskede han igen og igen og igen, som om han blev nødt til at sige hendes navn for at kunne trække vejret. Hun kyssede hans kæbe, hans hals, og kraveben, og så så hun på ham igen. 

”Hvad er der med dig i dag Rhys?” spurgte hun. Han havde virket anderledes hele aftenen, men Everly havde svært ved at sætte en finger på hvad det var der gjorde det. Rhys rystede langsomt på hovedet, og knugede Everly indtil sig. Hun var godt klar over, at Rhys ikke ville fortælle hende hvad der gik ham på, så hun gengældte hans kram. 

”Jeg lover også at blive hos dig,” hviskede hun og strammede sit greb om ham. Rhys græd ikke, og det havde Everly egentlig heller ikke forventet, men hun fornemmede, at han fandt trøst i hendes favn, så hun gav ikke slip på ham. 

         Efter at have holdt om hinanden i lang tid, lagde de sig ned i sengen, arme om hinanden, deres ben flettet. Everly kunne høre Rhys’ hjerte banke, og kunne pludselig ikke forstille sig en smukkere lyd. Hun faldt i søvn i Rhys’ arme til lyden af hans hjerteslag.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...