I will always love you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2018
  • Opdateret: 17 jan. 2018
  • Status: Igang
”Der er en stjerne der lyser i det fjerne. Så i morgen, vil du glemme sorgen.”
Sille og Katrine er slyngveninder. De er som pot og pande. Uadskillelige. Den eneste forskel der er på dem, er at Katrine elsker heste. Det gør Theodora ikke rigtig. Men en dag sker en forfærdelig ulykke. Katrine bliver taget fra Sille. Sorgen præger Sille.
Men i mens alt ser mest sort ud, finder hun et lyspunkt. Mathias, en dreng fra parallelklassen viser sig fra sin kærlige side. De finder hurtigt sammen. Men kærligheden viser sig at være kort, og Sille må endnu engang starte forfra. Kæmpe forfra mod den store smerte. Kampen mod den smerte, der truer med at æde hende op indefra. De store spørgsmål er bare: Hvad sker der nu, og hvor er Katrine nu? Og hvad sker der med Mathias?


Til sindsteqiula konkurrence ud fra mulighed 1

0Likes
0Kommentarer
284Visninger
AA

2. 2. Kærligheden

Kapitel 2.

 

Samme aften, da jeg ligger på min seng, bipper der en besked ind. Den er fra Katrine.

Samtale:

K: Hvad skulle du i dag? Du forsvandt så hurtigt

S: Jeg havde glemt, at jeg skulle til fødselsdag

K: Er du sikker? For det virkede ikke sådan

Virkelighed: Et suk kommer ud af min mund. Jeg hader, at lyve for Katrine. Efter lidt tids tænkning, taster jeg et svar.

Samtale:

S: Jeg forklare i morgen. Så kan jeg ride en tur med dig. Du vil jo gerne lære mig, at ride.

K: Okay. Jeg henter dig klokken 9.00

Virkelighed: Hvad er det, jeg har sagt ja til? Jeg har redet før, men det var ikke det, jeg var mest glad for. Men jeg er jo nød til at gøre Katrine glad.Jeg rejser mig, og går hen til mit klædeskab. Finder de ridebukser, Katrine gav mig for noget tid siden. Samt blusen, min lillebror, Simon, gav mig. Hvorfor har jeg fået det? Hestepige bliver jeg nok alligevel aldrig. Jeg smider tøjet på sengen, og går ud af værelset. Jeg må nok hellere fortælle min mor det hele.

“Mor, jeg vil gerne snakke med dig om noget”; råber jeg, mens jeg løber ned af trappen. Da jeg kommer ned i køkkenet, sidder min familie der stadig. Mine forældre, Torben og Kristina. Mine 2 tvillingesøstre, Maja og Line på 12. Også min lillebror Simon på 10.

“Hvad vil du snakke om, Sille?” spørger Kristina. Jeg sætter mig med et suk på stolen for bordenden. Min sædvanlige plads. Tager en dyb indånding.

“Mathias, en af drengene fra parallelklassen, bad mig komme hjem til ham i dag. Han kyssede mig. Jeg tror gerne, han vil være kærester med mig”, siger jeg med et suk. Mine forældre kigger forskrækket på mig. Maja, der sidder nærmest, griber min hånd.

“Sille, du skal ikke være kæreste med ham. Han er sikkert en dum person”, siger hun. Hendes s’er visler. Hun har sådan set altid læspet. Det er bare blevet værre efter hun fik tandbøjle.Med et suk rejser jeg mig, og går hen mod trappen.

“Jeg går i seng”, siger jeg lavt. Selvom klokken kun er 19.30, vil jeg sove. Sove oven på det, Mathias gjorde.

Næste morgen vågner jeg med en urolig knude i maven Mest fordi jeg er nervøs for det, der sker i dag. Med et tomt blik ser jeg på min mobil. Klokken er 08.28. Katrine henter mig om cirka en halv time. Hurtigt skifter jeg fra nattøjet til mit ridetøj. Jeg ser ud af vinduet. Solen skinner fra en skyfri himmel. Okay.Det er fint vejr i dag. Med et suk vender jeg mig mod mit klædeskab igen. Finder et par strømper, og tager dem på.

“Sille, der er morgenmad”, råber min far nede fra køkkenet. Hurtigt tager jeg min mobil, og går ud af værelset.

“Jeg kommer nu”, råber jeg, mens jeg løber ned af trappen. Med det samme jeg kommer ned i køkkenet, dufter der af æg og bacon. Jeg sætter mig på min sædvanlige plads. Da jeg ser, at der kun er 5 minutter til, at Katrine kommer, får jeg travlt. Med et snuptag øser jeg lidt æg og bacon op. I løbet af nok 1 minut, er det spist op.

“Tak for mad”, siger jeg, og rejser mig Jeg tager min tallerken, og stiller den over i vasken. Da jeg er på vej ud i gangen, hører jeg Katrine banke på.

“Jeg har de her støvler og jakke du kan låne”, siger hun, da jeg kommer ud i gangen. Jeg tager imod det, og tager det på.

“Vi ses i aften”, råber jeg til mine forældre, på vej ud af døren. Nu skal vi bare afsted…

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...