I will always love you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2018
  • Opdateret: 17 jan. 2018
  • Status: Igang
”Der er en stjerne der lyser i det fjerne. Så i morgen, vil du glemme sorgen.”
Sille og Katrine er slyngveninder. De er som pot og pande. Uadskillelige. Den eneste forskel der er på dem, er at Katrine elsker heste. Det gør Theodora ikke rigtig. Men en dag sker en forfærdelig ulykke. Katrine bliver taget fra Sille. Sorgen præger Sille.
Men i mens alt ser mest sort ud, finder hun et lyspunkt. Mathias, en dreng fra parallelklassen viser sig fra sin kærlige side. De finder hurtigt sammen. Men kærligheden viser sig at være kort, og Sille må endnu engang starte forfra. Kæmpe forfra mod den store smerte. Kampen mod den smerte, der truer med at æde hende op indefra. De store spørgsmål er bare: Hvad sker der nu, og hvor er Katrine nu? Og hvad sker der med Mathias?


Til sindsteqiula konkurrence ud fra mulighed 1

0Likes
0Kommentarer
282Visninger
AA

1. 1. starten

Kapitel 1.

Regnen falder tungt som bly ude for vinduet. Kedeligt august vejr. Med et suk vender jeg mig rundt. Katrine, min bedste veninde, står og prøver, at få sine ridebukser på.
”Skal jeg virkelig med? Vejret er jo mega dårligt”, sukker jeg. Katrine ser på mig. Hun har et bestemt udtryk i øjnene. Hendes brune hår går ned foran de mørkegrønne øjne.
”Sille, du har lovet det! Desuden har min storebror, Tobias, lovet og kører os, og vi rider jo i tørvejr”, siger Katrine vrissent. Ligesom hun siger det, banker det på døren til Katrines værelse. Det er Tobias.
”Er i klar?” Spørger han. Jeg følger efter Katrine. Selvom jeg ikke rigtig kan lide heste, er jeg nød til at gå med. For det har jeg lovet. Vi går med Tobias nedenunder. Katrines hus, er ret stort. Det er utroligt, hendes familie har råd til det. Jeg ser op. Katrines lange brune hår, der er sat op i en hestehale, svinger utålmodig frem og tilbage.
”Kom nu, Sille, vi har travlt”, siger hun utålmodig. Egentligt går jeg så hurtigt, at jeg er ved at falde over mine egne fødder, men sætter farten op. Katrine går ud i gangen, hvor jeg følger med. Jeg tager hurtigt overtøjet på. Imellemtiden har Katrine også fået det på. Vi går sammen med Tobias ud til den gråd Audi, familien har. Nu skal vi bare afsted.
-
Regnen trommer mod ridehusets tag. Men Katrines pony, Bella, er ligeglad. Katrine sidder på Bella, mens hun løber. Galopere tror jeg det hedder, det Bella gør. Det er i hvertfald det, Katrine sagde, det hed. Jeg sidder bare på tilskuerpladserne, og ser på. Midt på banen står der et spring Bommen er nok omkring en halv meter over jorden. På banen står der også Katrines træner, Lars.

“Schenklerne ind til hende, Katrine”, råber han. Schenklerne? Hvad er det? Jeg får ikke gjort tanken færdig, da min mobil brummer. Der kom en besked på facebook. Da jeg åbner den ser jeg at den er fra Mathias fra parallelklassen.

(Samtale)

M: Hej, skat

S: Øh hej?

M: Kommer du ikke forb. Jeg har en overraskelse

S: Øh jo. Jeg kan være der om en time.

(Virkelighed) Jeg ser op fra mobilen. Katrine kommer ridende hen til den barriere, jeg sidder ved. Hun siger vi skal til at gøre klar til at komme hjem. Jeg smiler, og rejser mig op. Endelig snart hjem, og afsted til Mathias..

-
Da Tobias parkere bilen hjemme i deres gårdsplads, skynder jeg mig ud af bilen. Jeg løber hen til min cykel, der står op af husmuren,

“Hvor skal du hen?” spørger Katrine, da jeg har sat mig op på min cykel. Uden at svare, begynder jeg, at cykle afsted mod enden af gårdspladsen. Katrine råber efter mig. Jeg vender blikket mod hende og Tobias.

“Jeg skal noget vigtigt. Ringer senere”, råber jeg tilbage. Igen vender jeg blikket mod køreretningen. Jeg drejer til højre ud af byen. Mathias bor ikke særlig langt fra Katrine. Efter 5 minutter triller jeg ind i gårdspladsen hos Mathias. Han står ved deres hoveddør, og ventet på, at jeg kommer.

“Hej”, siger Mathias højt. Hans stemme er ret lys. Den er nok ikke gået i overgang endnu. Jeg stiger af cyklen, og parkere den op af muren. Jeg når ikke at vende mig om, før Mathias har lagt en hånd på min skulder. Forskrækket vender jeg mig mod ham. Ser lige ind i hans mørkegrønne øjne. I det jeg drejer hovedet der om, kysser Mathias mig…

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...