Lucky That I Found You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2018
  • Opdateret: 12 jan. 2018
  • Status: Igang
''Wait a second, just a minute, Girl you had me 'at hello'' Jeg stoppede. Det var ikke mig. Jeg vendte mig hurtigt rundt, og kiggede overrasket på to drenge. Jeg slukkede hurtigt musikken og lagde tegneblokken fra mig.

--
Hayley Johnson, en 14 årig pige fra Danmark, finder pludselig ud af, at hun ikke alligevel skal tilbringe sin sommeferie med sin bedste veninde i Danmark. Hun skal bo hos sin mor i Norge hele ferien. Hun er skilsmissebarn, og hendes Norske mor flyttede tilbage til Norge efter bruddet. Hayley ser ikke længere sin mor særlig ofte, så nu hvor hun skal holde sommerferie hos hende i Norge, får hun mere tid til at være sammen med hende.

Meeeen...så sker der det, at hun alligevel møder de her tvillinger, som hun ikke havde forventet, at ville møde og i hvert fald slet ikke forventet at hun ville blive SÅ gode venner med.

0Likes
0Kommentarer
159Visninger
AA

2. "Du lød helt klog og voksen"

Vi havde kørt i flere timer, da vi endelig kom til huset.

Kapitel 2
Huset var større end jeg havde forventet, i forhold til at der kun boede en person. 
"Mulle!" Udbrød jeg. Min mors hund kom løbende mod mig. Det var en lille mops, og jeg havde virkelig savnet den meget. Jeg satte mig ned på hug, og den sprang op i mine arme. Min mor strakte sin arm frem og agede Mulle hen over ryggen. Hun pegede på en trappe, og jeg fulgte efter hende derop. Hun stoppede foran en dør, og åbnede den.

''Det her er dit værelse. Alle dine møbler og ting fra Meråker er self. flyttet herhen, og så har jeg forsøgt at indrette det så pænt som muligt. Hun så en smule nervøs ud, som om hun var bange for, at jeg ikke ville kunne lide det.

''Det er helt fint. Tak, mor.'' Jeg gik ind i værelset og kiggede mig omkring.

''Her er ret fedt.'' Sagde jeg og kiggede på mor igen.

''Er det godt eller skidt?''

Jeg sendte hende et ''Thumbs up'', smilede, og hun åndede lettet ud. Jeg lagde mine kufferter på sengen og begyndte at pakke ud. Tøj i skabet, sko på skohylden. Make up på make up bordet, hårting i skuffen. Så var jeg ellers stort set færdig. Det her skulle nok blive godt.

Jeg satte mig i sengen med min computer, og ringede May op på skype. Hun tog den straks.

''Har du mødt dem? Eller fået nogle nye venner?'' Skyndte hun sig at sige.

''Ja...'' Svarede jeg. ''Og så friede de begge til mig.''

''Seriøst!??'' Hun stak sit ansigt helt op i kameraet.

''Nej, sgu'da, jeg er jo næsten lige kommet. Jeg har ikke snakket med andre end min mor'', Grinte jeg. Hun faldt lidt ned igen.

''Såå..Hvad laver du?'' Spurgte hun. Jeg trak på skuldrene, og drejede computeren så hun kunne se resten af værelset.

''Hey, er det ikke større end det i Danmark?'' Jeg nikkede.

''Hvad laver du så?'' Spurgte jeg. Hun tænkte sig lidt om.

''Prøver at finde på noget at give dig i fødselsdagsgave...'' Hun stak et tomt stykke papir op foran kameraet. ''...men jeg er tom for ideer.'' Fortsatte hun. Jeg grinte.

''Det havde været meget sjovere, hvis hun (min mor) stadig havde boet i Meråker. Der kendte jeg i det mindste nogen.'' Sagde jeg en smule trist.

Jeg stirrede ud af vinduet.

''Det bliver altså en kedelig ferie for dig, hvis du ikke finder nogle venner. Gå ud og mor' dig. Find nogle og snakke med.'' Sagde hun helt voksent.

''Det lød da ikke som dig. Du lød helt klog og voksen.'' Grinte jeg.

''Hey!'' Råbte hun. ''Hvis vi havde været samme sted lige nu, så ville du fortryde det der!'' Grinede hun.

''Så er det godt, at du er i Danmark, og jeg er i Norge.'' Svarede jeg grinende tilbage.

''Men seriøst. Få dig nogle venner i stedet for at sidde der.'' Sagde hun igen.

Det bankede på døren, og min mor kom ind.

''Hvem snakker du med?'' Spurgte hun.

''May.'' Jeg vendte computeren så hun kunne se hende.

''Hej fru. Johnson.'' Sagde May og vinkede.

"Åh, hej May. Hvor er det længe siden. Hvordan har du Det?"

"Jamen jeg har det fint. Husker du Chris? Han er næsten lige blevet 16 år."

"Ja! Hvordan skulle jeg dog kunne glemme ham?" Hun vendte sig om mod mig.
"Forresten, så kom jeg faktisk for at sige, at vi skulle spise." Hun var på vej ud af døren, men nåede lige at sige til May, at hun skulle huske at hilse resten af familien.

Jeg mærkede på min mave. Jeg var faktisk også ved at være ret så sulten. 
"Nå, men vi ses. Jeg ved altså ikke hvornår jeg får tid til at snakke igen. Min mor har sikkert planlagt et eller andet som vi skal lave sammen, eller som hun vil vise mig. Og som du selv sagde, så burde jeg også at finde mig nogle venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...