Presset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2018
  • Opdateret: 14 jan. 2018
  • Status: Igang
Caroline er en ganske almindelig pige på 16 år, med en rimelig striks mor. Hun elsker sin mor over alt på jorden, og har aldrig været tættere med en anden person. Deres far forlod dem, da hun blev født, og siden har det bare været de to. Caroline kommer ud for et uheld, da hun er til en fest. Pludselig dukker hendes far op og konsekvenserne efter uheldet, er afgørende for om hun nogensinde ser sin bedste veninde igen.

0Likes
0Kommentarer
154Visninger
AA

3. Far?

Jeg spærrer mine øjne op da der kommer en høj mand i jakkesæt ind af døren, og stormer hen imod mig. Jeg skriger op, og presser mig selv helt op af sengegærdet. Jeg er ved at trykke på hjælp knappen, der tilkalder sygeplejesker, da han åbner munden langsomt og siger ’’hvad er der sket? Du ser forfærdelig ud’’

 

Mit hoved snurrer og jeg kan ikke få luft. For mindre end 10 minutter siden kom MIN FAR, i egen person, ind igennem døren til min stue. Jeg kigger over på min mor, der stadig sidder med tårer i øjnene, efter at have fortalt mig at det var min far. Jeg kan se på hende at hun vil sige noget, men at det gør for ondt at tænke tilbage på da han skred fra hende, og lod hende være alene om alting. At se min mor så ked af det får mit blod i kog, og lige meget hvor drænet jeg er for energi, finder jeg hurtigt ordene frem. De første ord jeg nogensinde har sagt til min far, kommer flyvende ud af munden på mig. ’’Hvad vil du, du har intet at gøre her’’

 

Han kigger mærkeligt på mig, og min mor laver store øjne. Jeg fortsætter, er ligeglad med deres reaktioner. ’’Du valgte at skride fra hende, og lade hende være med alt alene. Mor til to børn, mad, opdragelse, og samtidig med et knust hjerte, hvordan fanden kan du se dig selv i spejlet hver dag og føle dig godt tilpas. Alligevel nu, efter fucking 16 hele år, vælger du at komme brasende og ødelægge det hele endnu mere. Vidste du godt, at dit andet barn er væk. Hun blev taget fra os alt for tideligt, og mor sørgede i så lang tid. Uden nogen at støtte hende, uden nogen til at tage sig af mig, hvis jeg blev for meget, uden nogen der hjalp hende igennem det, nej. Det var kun hende og mig, så du kan godt skride ud af den her stue, for jeg vil absolut ikke have noget med dig at gøre’’ lettelsen efter disse ord, er en fuldstændig ubeskrivelig følelse.

 

Med de ord, rejser han sig op, og går langsomt over mod mig. Han åbner munden igen og jeg som ikke troede at mit blod kunne boble mere, koger det over. Han når min seng, og uden at jeg rigtigt når at tænke over det, svinger jeg armen og der lyder et klask som aldrig før.

Det giver et stød igennem hele min arm, da min hånd rammer hans kind, og jeg skærer en grimasse, ved smerten. Min mor styrter hen til mig, da hun kan se jeg har ondt, og trykker hurtigt på hjælp knappen. Min far kigger rasende på mig, og skal lige til at råbe noget, da en sygeplejerske kommer ind af døren. Jeg kan se det hævede røde mærke på hans kind, men kunne egentlig ikke være mere ligeglad.

I kan nok godt huske jeg sagde at jeg ikke kunne give slip på min far? Jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg ikke kunne give slip på, da jeg aldrig har mødt manden, men det ved jeg nu. Det var vreden.

 

Han stormer ud af døren, og lader min mor og jeg sidde alene tilbage med sygeplejersken som bare ser forvirret på os begge to. Først der får jeg faktisk kigget ned af mig selv. Mine ben ligger helt slappe, med en kæmpe flænge i mit højre ben, og det andet er helt blåt. Mine arme, kan jeg slet ikke beskrive farven på, og utallige rifter. Efter jeg har undersøgt mig selv, kommer jeg i tanke om mit ansigt. Jeg afbryder min mor og sygeplejersken, og spørger om hun lige vil hente et spejl eller noget til mig. Jeg fortryder det kort efter jeg har set mig selv, da jeg har et stort sår i den ene side af min underlæbe, og min kind er rødblå. Jeg har en flænge over mit ene øjenbryn, men jeg får den hurtigt dækket ved at smide en hårlok nedover. Det hele var selvfølgelig behandlet, men det så stadig slemt ud, og jeg lagde hurtigt spejlet fra mig igen.

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...