Pigen og sandheden

“Hallo? Er du okay? Svar mig.” Der er en stemme i det fjerne. Jeg vil gerne åbne mine øjne, men det kan jeg ikke. Jeg vil gerne besvare den mystiske dreng. Det eneste jeg kan, er at se alt det mørke. “Hallo, svar mig nu Carolina.” Det lyder meget som den mystiske dreng.

Der er grammatipfejl

1Likes
0Kommentarer
200Visninger
AA

4. Viola

“Hvorfor jeg valgte dig? Carolina, den eneste grund til at jeg valgte dig, er fordi jeg elsker dig. Det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre. Du er det bedste der er sket for mig” Svarer han overraskende tilbage, som om at jeg ikke viste det. Jeg satte mig tættere på ham, og lænede mig forover. Kiggede ham ind i hans nøddebrune øjne, imens han kiggede ind i mine havblå øjne. Jeg lægger min hånd på hans kind, og kysser ham, får ham skubbet ham tilbage, så han ligger ned i sengen.

Efter nogle minutter hvor vi bare ligger og kysser, banker stille på døren, og der kommer en anden pige ind. Vi skynder os, at sætte os op, og sætter tøjet rigtigt. Jeg har en hvid, løs t-shirt på, og sorte jeans, imens har Valdemar en sort stram t-shirt, og træningsbukser på.

“Undskyld jeg forstyrrer, midt i det De nu laver, men herren leder efter Dem sir” Siger pigen nervøst, og rødmer stille. “Det er helt okay. Viola, det her er Carolina, min kæreste. Carolina, det her er Viola, min øhmm tjener. Du kan bare fortælle ham, at jeg kommer lige om lidt.” Svarer han tilbage, med hans kendte søde smil. “Goddag frøken Carolina. Det er en fornøjelse at møde dem, efter de lange snakke om dem. Jeg fortæller herren at de kommer om lidt sir. Hav en dejlig dag sir og frøken Carolina” hun sender et smil, bukker og går ud af døren, og hun lukker den stille i. Så snart døren er lukket spørger jeg ham “Hun er da meget sød. Hvor lang tid har du kendt hende?”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...