Pigen og sandheden

“Hallo? Er du okay? Svar mig.” Der er en stemme i det fjerne. Jeg vil gerne åbne mine øjne, men det kan jeg ikke. Jeg vil gerne besvare den mystiske dreng. Det eneste jeg kan, er at se alt det mørke. “Hallo, svar mig nu Carolina.” Det lyder meget som den mystiske dreng.

Der er grammatipfejl

1Likes
0Kommentarer
236Visninger
AA

2. Valdemar

“Hallo? Er du okay? Svar mig.” Der er en stemme i det fjerne. Jeg vil gerne åbne mine øjne, men det kan jeg ikke. Jeg vil gerne besvare den mystiske dreng. Det eneste jeg kan, er at se alt det mørke. “Hallo, svar mig nu Carolina.” Det lyder meget som den mystiske dreng. Jeg begynder at tænke ‘Hvem er der? Hvor kender han mit navn fra?’. Jeg begynder stille og roligt, at åbne mine øjne, men begge mine øjenlåg er tunge. Efter noget tid, begynder jeg at kunne se. Det er bare sløret. Jeg begynder at få lidt mere følelse i min krop. Jeg ligger på noget blødt, som en seng. Efter lidt mere tid ser jeg ham, og jeg genkender ham. Det er Valdemar. Sarahs søn der forsvandt i sommers. Ham der har mit hjerte, ham jeg elsker.

“Valdemar, er det dig?” spørger jeg nervøst. Han besvarer ikke mit spørgsmål men smiler sødt, og jeg rødmer. Midt i det hele, banker det hårdt på døren. “William, er du der inde? Lås den dør op!” råber en mand bag døren. “Hvem er det? Hvorfor kalder han dig William?” hvisker jeg spørgende til Valdemar. “Jeg forklarer dig det hele bagefter, lad som om du sover. Nu” hvisker han tilbage. Jeg lægger mig ned, og falder i søvn til dørens knirken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...