Pigen og sandheden

“Hallo? Er du okay? Svar mig.” Der er en stemme i det fjerne. Jeg vil gerne åbne mine øjne, men det kan jeg ikke. Jeg vil gerne besvare den mystiske dreng. Det eneste jeg kan, er at se alt det mørke. “Hallo, svar mig nu Carolina.” Det lyder meget som den mystiske dreng.

Der er grammatipfejl

1Likes
0Kommentarer
200Visninger
AA

1. Manden

“Hvad er det der sker mor, og hvorfor er det at han råber af os alle?” spørger jeg min mor. Hun ser meget træt og udmattet ud, man kan se det i hendes havblå øjne. Vi blev pludselig vækket, af en underlig mand, midt om natten. Ingen i landsbyen ved hvem han er, eller hvorfor han er her. Min mor begynder at hviske med vores nabo. Hun hedder Sarah, og har altid hjulpet os lige siden, at min far døde ved min fødsel. “Mor, hvem er den mand?”, spørger jeg hende igen. “Ingen ved det, Carolina” svare Sarah stille. Manden kommer halv gående, halv løbende hen imod os. “I to går nu!” råber manden til min mor og Sarah, og derefter griber han fat i mit lange lyse hår. Min mor kigger på mig, og begynder at råbe, at han skal slippe mig, og tage hende i stedet. Men han giver hende en lussing, og hun falder bevidstløs om. “Du kommer med mig!” siger manden ondskabsfuld til mig og smiler. “Hvorfor? Hvem er du overhovedet, hvad vil du med mig?”. Jeg begynder at græde og råbe efter min mor, men hun ligger stadig bevidstløs på jorden, med Sarah grædende ved sin side.

Efter vi har gået lidt, kommer vi hen til en stor sort vogn, med mange andre piger i. Jeg tror de er på alder med mig, men jeg har aldrig set dem før. De må komme fra en anden landsby. Jeg ser hurtigt væk, og lægger mærke til en dreng. Jeg kender ham men…

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...