Strangers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2018
  • Opdateret: 3 apr. 2018
  • Status: Færdig
Alex og Bella er modsætninger af hinanden. Han gør akkurat som det passer ham og har bestemt ikke travlt med at komme væk fra fester, druk og piger. Bella derimod er typen, der er til faste forhold, arbejder mere end hun burde, samtidig med hun passer sin skole. En dag falder de tilfældigvis i snak over app'en 'Boring'. Kan man overhovedet være venner, når man er så forskellige? Og er det mærkeligt at få sommerfugle i maven, når man tænker på en, man aldrig har nødt? Mødes de nogensinde?

68Likes
85Kommentarer
28468Visninger
AA

3. 2. En fucking sms?!

Kapitel 2. - En fucking sms?!

Isabella’s synsvinkel: Onsdag 25 Oktober 2017, 07.00, gråt vejr - Benjamin Boulders hus (Far), London, England.

 

Bip Bip Biip Biiiiiiiip!!

Mit vækkeuret begynder sin morgenlige tortur og jeg triller træt om på siden og slukker det. Jeg orker virkelig ikke i dag, skole fra 08.00-15.30 også hjem, spis og videre på maccen for at arbejde fra 17.30 til 23.30, også forventer de, at jeg er frisk til skole i morgen. Ærligt nej, hvad regner de os for? Ja, jeg er 18 og på mit sidste år af High School, men stadig det er lidt sent for at være ærlig. Jeg sukker og sætter mig op i sengen. Jeg burde komme i gang, skal hente Madison på vejen til skole. Madison er min bedste og sikkert også eneste veninde, okay det lød fucking depri, men jeg gør ikke så meget i det med veninder. Generelt er jeg ikke så fandens social, jeg snakker med Madison, Chris min dejlige kæreste, min far og dem fra arbejdet, og når jo så var der ham der Alex fra Boring natten til søndag, men tvivler på, han skriver igen, ikke at han behøver. Om han er enig eller ej, så var hans ice breaker rimelig dårlig. Jeg ryster på hovedet over vores samtale og rejser mig for at gå i bad.

 

Klokken er lige lidt i 8, da jeg smækker døren efter mig. Hvis jeg kører direkte til skole kan jeg nå at komme til tiden, men jeg skal stadig have Madison med, og hun er med garanti ikke klar, men det er ikke noget nyt. Jeg kaster mine ting over på sædet ved siden af mig, tjekker om alt sidder som det skal i spejlene og retter lidt på mit hår, godkendt. Bilen triller langsomt ud af indkørslen, men ellers træder jeg på speederen det meste af vejen, trods morgentrafikken der som sædvanlig er uudholdelig. Jeg svinger ind på Madisons vej og holder kort efter foran hendes hus. Hurtigt presser jeg på hornet, så der lyder et dyt fra min lille tøse bil og ikke længe efter stikker Madison hovedet ud af vinduet fra hendes værelse og rækker to fingre i vejret, hun kommer om 2 minutter. Jeg skæver til klokken, 07.53, Madisons 2 minutter kan altså nemt blive til 10, og det har vi ikke ligefrem tid til. Jeg ryster bare på hovedet af hende og griber min Iphone for at se, om der er sket noget nyt. Der er kommet en besked fra Chris. Jeg smiler hurtigt, læser skærmen op og ser, hvad han har skrevet.

Chris: Heey Bella, kommer du forbi i dag?

Jeg løfter et øjenbryn i undren. Det er alligevel sjældent, han kalder mig mit navn. Jeg ryster på hovedet og tænker ikke videre over det, da jeg svare.

Bella: Kan ikke :/ Har arbejde <3

Døren ved siden af går op, og ind træder Madison. Hun ligner som sædvanlig en million. Hun må være den pæneste pige på skolen og jeg forstår ærligt ikke, hvorfor hun er venner med mig. Jeg går ikke til fester, jeg ryger ikke og jeg drikker ikke, bryder mig ikke om at miste kontrollen og jeg kan ligesom bare ikke se meningen i det. Jeg er i følge alt og alle alt for fornuftigt, men Madison påstår hårdnakket, at hun har brug for en til at holde hende i ørene. Desuden mener hun også, at jeg øger hendes scoringsmuligheder, fordi jeg i følge hende og jeg citere “ser brand godt ud!” også slipper hun for, at fyrene tror hun går med grimme mennesker, som hun så pænt har fortalt mig. Jeg tror ikke helt på hende. Jeg synes da ikke, jeg er sådan pænere end de andre piger, men jeg ved da også godt, at jeg ikke er grim. I hvert fald ikke så meget.

“Heeeeey girl, please sig du tager med til Taylors fest på fredag!” Hviner hun. da hun lukker sin dør og spænder sig fast. Jeg tænder for radioen og træder på speederen, vi har seriøst travlt, men okay vi har historie med selveste Mr. Jones, jordens mest tørre og kedelige lærer! Selv mit gamle stræber jeg ville ikke kunnet have hørt efter i hans timer og det siger ikke så lidt. Jeg er blevet lidt mere slacker med årene.

“Madi, hvad tror du helt ærligt selv?” Spørger jeg og ryster på hovedet af hende. Hun ignorere min bemærkning.

“Kom nu, Bella! Det bliver så fedt, jeg hjælper dig med at finde udklædning, det er Brandons Halloween fest!” Hun lyder alt for begejstret. Overvej det, en flok fulde teenagere klædt ud i falsk blod og korte nederdele, nej tak jeg springer over.

“Du ved godt, jeg ikke gider!” Brokker jeg mig og suser over for et næsten grønt lys. Madison ryster på hovedet af mig, og jeg ved ikke om  det er pga af min kørsel eller fordi jeg er håbløs, når det kommer til fester. Hun fortsætter med at trygle og bede mig hele vejen til skolen, og det er lige før jeg glæder mig til at komme ind til Mr. Jones knas tørre historie time.

“Madison, nej!” Siger jeg og kigger strengt på hende, samtidig med at jeg bevidst bruger hele hendes navn. Hun snerper fornærmet munden sammen og lægger armene over kors.

“Den her diskussion er ikke færdig, du er reddet af Mr. Jones!” Hun skuler til mig og jeg ryster opgivende på hovedet, inden vi begge fniser af hinanden og åbner døren, indtil Mr. Jones lokale.

Hans monotone kedelige stemme er på niveau med gammel gråhåret nyhedsvært, der har læst nyheder op i for mange år. Han skænker os et kort blik, da vi træder ind og ryster dernæst på hovedet. Vi sætter os ned bagerst i lokalet, og Madison finder straks sine høretelefoner frem og læner sig ind over bordet for at sove lidt mere. Imponerende nok føler jeg mig faktisk ikke træt og vælger derfor at tage min Iphone frem, skjule den bag min taske, der ligger og flyder på bordet, hvorefter jeg logger på Boring. Trist nok er der ikke lige nogle, der fanger min interesse og jeg kommer igen til at tænke på ham Alex-fyren. Han var sku egentlig ret lækker, jeg rødmer ved tanken om hans billede i bar overkrop, gud han så egentlig fucking godt ud! Som om det ikke er nok, at jeg sidder og tænker på ham, tikker der selvfølgelig også en besked ind.

Alex: Hovhov unge dame, du er vel ikke online i skoletiden vel? :o

Bella: Overhovedet ikke, Sir. Mr. Jones historie timer er ikke skoletiden, men derimod vejen til døden. Jeg kunne dog spørge dig om det samme? ;)

Alex: Det lyder yderst ubehageligt! Hvem siger jeg er i skole? ;)

Bella: Du har ingen ide om det! Undskyld mig Mr. Alex *efternavn* pjækker du? :o

Alex: Alexander Walker ;) Hm, jeg foretrækker at kalde det en tiltrængt fridag?

Bella: Tiltrængt fridag lyder som noget jeg godt kunne bruge!

Alex: Skal du hentes? ;)

Bella: Det kommer nok an på, hvor langt du er villig til at køre? :p

Alex: Hvor langt væk bor du da? :o

Bella: London, hvor bor du? Det lød ikke stalker agtigt, nej.

Alex: Hilshurst, det er sådan like 5 timer fra London! :o

Bella: Hilhurst? Aldrig hørt om :o

Alex: Det er jordens mindste by, meget forfærdeligt!

Bella: Uh, det kan jeg forestille mig. Har ondt af dig :/

Jeg sidder og venter på, han skal svare igen, da der dukker en sms op fra Chris. Hurtigt hopper jeg ud fra Boring og tjekker, hvad han har skrevet.

Chris: Bella er super ked af det. Det her fungere bare ikke længere, det skal ikke være os to </3

Jeg måber. Er han fucking seriøs? Vi har været sammen i 4 fucking år også sender han en lorte fucking sms, ugh jeg er gal!

Bella: Er du seriøs?! En sms?!

Han svarer ikke. Flot. Fucking spasser og Madison sover. Fuck, hvor har jeg lyst til tude, kan slet ikke forstå det. Hvorfor? Det virker så pludseligt, er der sket eller andet? Ja, Chris og jeg har været on/off før, men han har sku ikke gjort det over sms før også efter 4 år! Fuck et svin altså! En ny besked dukker op fra Alex.

Alex: Sry, hentede lige mad!

Bella: Min eks har fucking lige slået op med mig PÅ SMS!

Alex: Seriøst?

Bella: Ja og vi har været sammen i 4 år, ugh!

Alex: Er du okay?

Alex: Bella?

Alex: Hallooo?

Alex: Skriv lige <3

Jeg læser ikke de sidste af hans beskeder. Jeg kan simpelthen ikke være i mig selv lige nu, jeg er så vred, sur, skuffet og ked af det. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan han kunne gøre det, og til sidst kan jeg bare ikke holde tårene tilbage længere. Stolen skraber over gulvet og jeg får skubbet til Madison på vejen, da jeg styrter ud af klassen og ud på toilettet for at sætte mig og tude. Jeg har gjort så meget for det svin! Hvordan fuck kunne han gøre det? Uden nogen grund efter 4 år? OVER FUCKING SMS?!!

“Bella?! Er du herinde?” Madisons stemme giver genlyd ude på toilettet og jeg snøfter og mumler et svagt ja. Han fortjener kraftedme ikke, at jeg sidder her og tuder på grund af ham, men samtidig kan jeg overhovedet ikke undvære ham? Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

“Hvad sker der?” Spørger hun forsigtigt og jeg kan høre hende nærme sig toiletbåsen. Jeg tørre mig under øjnene uden det gør en forskel. Tårerne render stadig ned af kinderne på mig. Langsomt låser jeg båsen op og Madison kigger forskrækket på mig og trækker mig straks ind i et kram, så jeg bryder helt sammen.

“Sschs, Bella, hvad er der sket?” Spørger hun forsigtigt og knuger mig indtil hende. Hun nusser mig forsigtigt på ryggen, og da jeg genvinder kontrollen over min stemme, får jeg langsomt formuleret en næsten sammenhængende sætning.

“Det. Er. Chris,” Hulker jeg og føler mig som den største tudeprinsesse i hele verden, men jeg er ærligt pisse ligeglad.

“Han slog op over sms,” hvisker jeg og det går op for mig, hvad der er sket. Madison skubber mig væk fra hende og kigger på mig med opspærrede øjne. Jeg nikker for at bekræfte hende, det er sku sandt. Jeg mærker hvordan vreden igen buldrer gennem min krop.

“Han er så fucking klam!” Udbryder jeg hidsigt og bliver udsat for endnu et tåre angreb og Madison trækker mig for anden gang ind i en lang betryggende omfavnelse, mens hun får mig til at falde til ro, hvilket er en opgave i sig selv.

 

Jeg aner ikke, hvor lang tid, vi sad ude på toilettet, men på et tidspunkt bad Madison mig vente også hentede hun alle vores ting og jeg fulgte bare efter som en tom skal. Hun kørte os hjem til hende og puttede mig på hendes sofa, og nu er jeg lige vågnet og må indrømme, at jeg føler mig temmelig udmattet, omtåget og forgrædt. Jeg sætter mig langsomt op i sofaen og kigger rundt i Madisons velkendte stue. Jeg kan ikke se hende nogle steder, måske er hun på sit værelse? Jeg svinger tæppet fra sofaen omkring mig og bevæger mig som en kæmpe stor bunke af følelser, der ligner lort gennem hendes hus og videre ind på hendes værelse, hvor hun ganske rigtigt sidder foran sin computer på Facebook.

“Hej smukke, hvordan har du det?” Siger hun og trækker lidt på smilebåndet, da hun ser mig. Jeg må virkelig ligne lort.

“Jeg ved det ikke,” mumler jeg hæst og hun sende rmig et medfølende blik, men retter så opmærksomheden mod min Iphone, der lyser op. Hun tager den op og læser højt.

“Alex fra Boring skriver: Her er mit nummer, ring hvis du vil snakke og du har sørme også fået et hjerte! Bella, du har kun været single i et par timer og har allerede fået en fyrs nummer! Ih, du er god, skat!” Hun smiler begejstret til mig, men det eneste jeg hører er ordet ‘single’, der runger tomt inde i hovedet. Hun sukker og rejser sig op for at komme hen og kramme mig. Hun kan godt se, at jeg tydeligvis ikke er i humør til drenge. Da hun trækker sig fra krammet kigger hun på mig med et sørgmodigt smil.

“Skal jeg køre dig hjem?” Spørger hun forsigtigt. Jeg nikker, og hun tager mine ting fra hendes skrivebord og følger efter mig gennem huset. Jeg beholder tæppet omkring mig og hun siger intet til det. Gud, hvor har jeg lyst til at grave mig ned i et hul.

 

Jeg ved ikke, hvor længe jeg har siddet og stirret på ham, hans lækre mave og hans nummer. Jeg får helt dårlig samvittighed over at tænke sådan, fordi jeg har jo Chris eller havde. Jeg burde slet ikke have dårlig samvittighed! I min frustration trykker jeg på nummeret, sætter min Iphone på speaker og ligger mig ned i sengen, mens jeg hører den velkendte.

Dud dud dud duud

Jeg skal lige til at fortryde min handling, da telefonen bliver taget og jeg hører en utrolig charmerende og en smule hæs drenge stemme sige.

“Ja, det’ Alex.” Jeg ligger bare og er dybt imponeret over lyden af hans stemme, så jeg glemmer helt at svare.

“Hallo?” Gentager han og det går op for mig, at jeg skal svare.

“Ja hej, det er mig. Øh.. Bella,” Tilføjer jeg hurtigt og bider mig i læben over min utrolig dårlige start.

“Hey, er du okay?” Spørger han og straks bløder hans stemme en smule op og bliver langt mere blid og behagelig, hvilket bare gør den hæse, charmerende stemme endnu mere lækker.

“Mja.. Har haft det bedre,” mumler jeg hæst og kan mærke tårerne presse på. Hvorfor har jeg det sådan her?

“Det er forståeligt. Han lyder som lidt af en idiot.” Gud, hvor kan jeg ikke andet end at give ham ret, men jeg har virkelig ikke lyst til at snakke om det, og det tror jeg også hurtigt, han fornemmer for han følger kommentaren op med et spørgsmål.

“Så er Mr. Jones virkelig så knas tør, som du påstår?” Et lille forsigtigt smil spiller om mine læber og jeg nikker, men kommer i tanke om, at han ikke kan se mig, hvilket jeg egentlig er glad for, selvom jeg godt ville se ham.

“Du har ingen ide, det er som at tale til en sten, bortset fra at stenen er mere interessant,” svarer jeg og han griner. Endnu en dejlig lyd, jeg smiler skævt allerede i en smule bedre humør.

“Det er ærgerligt, du bor så langt væk. Ville gerne være kommet forbi med is og et kram, måske en flaske et eller andet til at tage det værste,” siger han og jeg bliver glad ved tanken.

“Isen og krammet lyder godt, men jeg drikker ikke,” fortæller jeg en smule genert. De fleste syntes, det er sært og jeg gætter på, at en fyr med hans udseende må være pænt populær og gå til en del fester aka drikke en masse alkohol.

“Wow, haha, cool nok alligevel. Det tror jeg ikke, at jeg ville kunne,” siger han og min Iphone vibrerer. Der er kommet en ny besked fra Chris.

“Chris har skrevet - min kæreste eller nu eks,” tilføjer jeg og åbner mine beskeder. Jeg spærrer øjnene op og hvisker “fuck.”

“Bella, hvad sker der?” Spørger Alex fra den anden ende, men jeg kan næsten ikke få mig selv til at sige det eller se på det.

“Han har været mig utro,” hvisker jeg og mærker, hvordan tårerne finder deres vej frem til mine kinder. Han har sendt mig et fucking billede af en eller anden klam luder tøs i hans trøje i hans seng på hans værelse, der hvor JEG plejede at være og det er taget for flere dage siden. FUCK ET SVIN! Jeg stortuder igen og er efterhånden sikker på, at Alex er skræmt langt væk, men så hører jeg hans stemme igen.

“Bella, hvad har han skrevet?” Fortsætter han med at presse på, men jeg kan ikke få mig selv til at svare. Det eneste jeg formår er at hviske “jeg ringer senere.” Så ligger jeg på og græder som ind i helvede. Jeg er fuldstændig sønderknust, aldrig har jeg følt mig så ligegyldig og udnyttet! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg græder og græder og til sidst må jeg være faldet i søvn.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...