Strangers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2018
  • Opdateret: 3 apr. 2018
  • Status: Færdig
Alex og Bella er modsætninger af hinanden. Han gør akkurat som det passer ham og har bestemt ikke travlt med at komme væk fra fester, druk og piger. Bella derimod er typen, der er til faste forhold, arbejder mere end hun burde, samtidig med hun passer sin skole. En dag falder de tilfældigvis i snak over app'en 'Boring'. Kan man overhovedet være venner, når man er så forskellige? Og er det mærkeligt at få sommerfugle i maven, når man tænker på en, man aldrig har nødt? Mødes de nogensinde?

68Likes
85Kommentarer
28576Visninger
AA

15. 14. Mødet del 1

Kapitel 14. - Mødet del 1

Isabella's synsvinkel: Søndag 6 Maj  2018, 17.31, solskin, lunt - Hjemme hos Bella.

 

Jeg sidder bare og stirrer på min Iphone. Alexander Walker jordens dejligste, skøreste og ikke mindst lækre dreng kommer hjem til mig om 5 og en halv time! Fuck man! Jeg kigger mig omkring her er pisse rodet og jeg ligner lort, jeg er nødt til at ringe til Madison lige nu! Hun tager den heldigvis med det samme.

“Madison! Han kommer!” Nærmest råber jeg ind i min Iphone og jeg mærker, hvordan panikken begynder at sprede sig i kroppen på mig. Alex kommer her hjem virkelig snart, og det her er virkelig spontant og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det er så surrealistisk som noget overhovedet kan være.

“Hvem kommer?!” Råber Madison tilbage i den anden ende og virker pludselig lige så oprevet som mig.

“Alex kommer herhjem!!” Hviner jeg højt og springer pludseligt op fra sengen, mens jeg begynder at rydde mit værelse op. Fuck altså, hvor har jeg altså travlt og jeg skal finde en måde at få min far ud af huset på, inden han kommer. Min far skal ikke være hjemme, det vil simpelthen være for akavet.

“Er du seriøs?! Shit Bella, hvornår kommer han?” Hviner hun begejstret og jeg kan høre hende fumle med et eller andet i baggrunden.

“Om 5 en halv time,” udbryder jeg og puster tungt ud. Shit, hvor er der altså meget stress på lige nu.

“5 OG EN HALV TIME?! Er du fuldstændig fra forstanden?! Det kan vi jo ikke nå, bliv hvor du er, jeg kommer nu!!” Også smækkede hun røret på. Fuck fuck fuck altså. Jeg vil jo bare gerne have at alt skal være perfekt, når han kommer og lige nu er alt altså bare kaos. Jeg stresser rundt på mit værelse og begynder at rydde op, så hurtigt jeg nu kan, da min far kommer væltende ind.

“Øhh Bella, hvad har du gang i?” Spørger han og klør sig i nakken. Gud ja, ham skal jeg også af med. Jeg stopper op midt i oprydningen og kigger på ham med mit sødeste ‘fars-lille-pige-smil’.

“Du skal ikke tilfældigvis ud i aften, vel far?” Spørger jeg uskyldigt og kigger på ham med store øjne. Min far klør sig endnu mere forvirret i nakken.

“Øh nej Bells, det er mandag i morgen?” Kommenterer han med et løftet øjenbryn og jeg bander inden i mig selv. Pis altså!

“Jamen jeg tænkte bare, at du måske godt kunne bruge lidt alene tid sammen med Valerie, måske bare et par dage?” Foreslår jeg og prøver at lyde så uskyldig og uden en bagtanke, som man nu kan, når man er fuldstændig oppe at køre over, at ens crush eller nej det vil jeg ikke kalde ham. Måske er fyr-man-aldrig-har-mødt-men-alligevel-er-bedste-venner-og-noget-mere- en bedre titel? Jeg ved det ikke. Hovedsagen er at min far ikke skal være hjemme, når Alex kommer på besøg.

“Bells, smider du mig ud af mit eget hus?” Spørger han med et løftet øjenbryn og jeg skærer en hurtig grimasse. Ikke så mange spørgsmål far, smut nu bare.

“Sådan på en måde lidt,” svarer jeg forsigtigt og prøver at smile et undskyldende smil til ham.

“Og har du tænkt dig at fortælle mig hvorfor?” Spurgte han mistroisk. Fuck far altså! Jeg er 18 behøver jeg at have en grund til, at du skal skride ud af huset. Han burde sgu da kunne lægge 2 og 2 sammen uden, at jeg behøver at gøre det voldsomt akavet og skærer det fuldstændig ud i pap.

“Ærligt far, så tror jeg virkelig ikke, at du vil vide det. Så kan du ikke bare stole på, at jeg er stor nok til at passe på mig selv og tage hjem til Valerie i et par dage eller i hvert fald bare i aften?” Spurgte jeg og lagde armene over kors. Et forbavset udtryk gled over min fars ansigt og han nikkede kort, inden han trak på skuldrene i en opgivende gestus.

“Okay, du har ret. Jeg vil ikke vide mere,” kommenterede han med et glimt i øjet og jeg sprang frem og gav ham et kram.

“Du er seriøst den bedste! Årets far!” Udbrød jeg i det han vendte sig rundt og forlod værelset. Han lo kort og jeg vendte straks tilbage til oprydningen af mit værelse, inden jeg styrtede hen til skabet for at gå i gang med at finde tøj.

“Nej skat, det der går ikke! Det tager for lang tid! Jeg finder tøj, du skrider i bad!” Madison kom brasende ind på mit værelse. Okay, hun var mindst lige så stresset, hvis ikke mere. Ikke noget med at banke på hoveddøren. Nej, hun var bare skredet hele vejen ind, men det måtte hun også godt. Jeg nikkede og greb ud efter rent undertøj, inden jeg hastede ud i bad. Alt det her kunne sagtens tage en krig, når det nu var Madison og jeg, der skulle gøre mig klar.

“Jeg smutter nu, Bells!” Råbte min far og en lettelse skød gennem min krop, da jeg råbte farvel og bagefter kunne høre hoveddøren smække i. Så var det ude af verdenen, nu skulle huset bare ryddes op, jeg skulle gøres klar, der skulle gøres klar til ham, plus han var sikkert også sulten, når han kom og Madison skulle nå at skride igen. Men jeg skulle jo også nå at forberede mig. Vi har skrevet siden oktober og nu er det maj, så hvis man ser bort fra vores lille pause i april, så har vi skrevet uafbrudt i en 6-7 måneder, hvilket er ret vildt. Jeg tror ikke, jeg føler mig så tæt med nogle og alligevel så langt fra, som jeg gør med ham. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvad han kan gøre ved mig, når jeg ved hvordan han kan påvirke mig, når vi bare snakker. Jeg går ud på badeværelset og tager alt mit tøj af, inden jeg stiller mig under bruseren og lader det varme vand berolige mig. Shit, hvorfor er jeg så nervøs? Måske skulle jeg slet ikke have tilbudt ham det? Jeg ved heller ikke, hvad der gik af mig. Han lød bare så vred og såret, at jeg fik en trang til at have ham her hos mig. Han er jo for fanden kun 17 også skal han igennem alt det pis, det er synd for ham og jeg holder så pisse meget af ham. Desuden trænger jeg ærligt også til at der er nogle, der vil passe lidt på mig og Alex er ikke en idiot, så var han skredet for længst. Ja, han er en player og jeg er udmærket klar over, at vi ikke skal i seng sammen for så ved jeg godt, at han dropper mig bagefter. Alligevel vil jeg bare finde det mærkeligt. Jeg mener, vi har skrevet sammen i så lang tid, men hvad nu hvis han kun har skrevet, fordi han vil i seng med mig? Det kan jeg slet ikke overskue og derfor skal det ikke ske. Desuden er det jo også første gang, jeg møder ham, så det ville nok alligevel være mærkeligt, men på den anden side, så er mine følelser for ham jo sådan rimelig stærke, og det hele er bare forvirrende. Jeg kan bare slet ikke holde tanken ud, at han kun har skrevet med mig for sex, fordi det ved jeg jo, at han har gjort med andre piger. Ja, han har endda selv fortalt mig det, men jeg ved også, at jeg med garanti ikke kan modstå ham, men jeg tror bare, at jeg er nødt til at gøre det ret klart, at vi er kun er bedste venner.

 

Bank bank bank!

 

“Bella, ud af det bad! Tiden for fanden!” Madison hamrer på døren og jeg får et chok. Jeg plejer ellers at være hurtig til at bade, men det er jeg så typisk nok ikke i dag. Måske er det fordi, jeg er så skide nervøs over endelig at skulle se ham. Jeg ved det ikke. Jeg stiger ud af badet og binder et håndklæde om mit hår, inden jeg kommer i undertøjet og går ud fra badeværelset.

“Hvad pokker lavede du derude? Er du klar over at klokken er halv seks, han kommer fire og en halv time, skat og du har kun været i bad,” stresser hun og lægger tryk på kun. Jeg trækker bare på skuldrene og følger efter hende ind på mit værelse. Hun er jo helt oppe at køre, og det eneste jeg kan koncentrere mig om er, at der ikke er specielt lang tid til at Alex kommer, og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal reagere.

“Okay så. Jeg har tænkt, han kommer sent, så vi gider ikke du skal være for overdressed. Du skal se afslappet ud i tøjet også gør vi meget ud af dit hår og sådan i stedet, hvad tænker du?” Spørger hun, men jeg når ikke at svare før, hun kaster mit tøj i hovedet på mig. Alligevel bliver jeg overrasket over, at hun kan have brugt så lang tid på at vælge noget så simpelt som mine gode jeans og en cropped sweater.


Også gik hun ellers i gang med at krølle hår og jeg ved ikke hvad. Et eller andet sted var det rart, at Madison var her. Hun gjorde ligesom at tankerne ikke var alt for overvældende, hun kunne holde dem tilpas meget på afstand.

“Hvad skal jeg gøre?” Spørger jeg efter lidt tid og får øje på mig selv i spejlet. Alex er så perfekt, jeg forstår slet ikke, hvad han dog ser i mig. Måske er han rent faktisk kun ude på sex? Jeg ved det ikke. Jeg håber det ikke. Mest af alt forstår jeg ikke, hvordan jeg kan have det sådan her med en person, som jeg aldrig har mødt.

“Du skal være dig selv,” svarer hun og laver en krølle mere. Hendes øjne møder mine i spejlet.

“Du er nok den mest skønne person, jeg overhovedet kender, og I har skrevet i halvt år, Bella. Du har intet at være nervøs for,” fortsætter hun, men jeg lytter ikke rigtig. Jeg er nervøs, jeg er mere end nervøs. Det burde jeg ikke være. Madison har jo ret, hvilken dreng bliver ved med at skrive med en pige så længe? Jeg mener, Alex ser jo godt ud, han kunne få hvem han ville, så et eller andet må jeg vel betyde noget for ham, bare lidt. Men jeg ved det ikke, jeg er så meget i tvivl om ham, vi er så forskellige. Jeg sukker og lader Madison krølle mit hår færdigt.

 

*

 

Jeg skæver til det store ur i køkkenet. 22:41, han er her snart. Mit hjerte galoperer af sted og for 117 gang tjekker jeg mig selv i spejlet. Madison er lige kørt efter, vi havde været nede og hente en frysepizza sammen. Så nu sidder jeg bare alene herhjemme og venter og shit, hvor er jeg nervøs. Jeg har glædet mig til det her tidspunkt i så lang tid og nu sker det og jeg er ved at gå til af alle følelserne i min krop. Spændingen og nervøsiteten giver mig ondt i maven, men det bliver lindret af de millioner af sommerfugle, der flyver der rundt dernede. Samtidig glæder jeg mig som et lille barn til at se ham, men hvad nu hvis han bliver skuffet. Alle mine tanker bliver forstyrret, da min Iphone vibrerer og Alex’s navn dukker op.

Alex: Hey mus, kommer du og henter mig eller skal jeg bare gå heeeelt alene hjem til dig? ;) <3    

Bella: Hm, overvejer lidt at lade dig vente, meeen jeg kan knap nok selv vente, så jeg henter dig ;) <3

Alex: Se dét var en dejlig nyhed, glæder mig til at se dig! <3

Bella: Den går lige over <33

Jeg pakker min Iphone væk igen og føler mig en smule mere afslappet. Fuck altså, det er lige om lidt. Jeg smiler nervøst og bider mig ubevidst i læben, inden jeg rejser mig og tager sko på. Han er her om 10 minutter, så jeg må hellere begynde at gå derhen af. Jeg smider lynhurtigt frysepizzaen i ovnen, inden jeg smækker hoveddøren efter mig og går alt for hurtigt af ren og skær spænding hen mod stationen. Shit, det er nu sådan lige om 5 minutter.

 

*

 

Jeg drejer ind på stationen og der lige henne ved et skilt står han afslappet og ryger. Han har ikke set mig endnu, så jeg har god tid til at betragte ham og kæft, hvor han lækker. Han har sorte jeans på, vans og en lang mørkeblå hættetrøje. Hængende over skulderen er der en sort sportstaske og han står med sin mobil i hånden. Kort tid efter vibrerer min.

Alex: Er du på vej, langsomme? ;)

Jeg smiler og skynder mig at skrive.

Bella: Du kan godt skodde den smøg der, før du overhovedet nærmer dig mig ;)

Jeg kigger op igen og venter på, at han skal få min besked og det gør han der. Han kigger op og får så endelig øje på mig og tusindvis af sommerfugle flyver gennem hele min krop og får min hud til at sitre. Fuck man, han er jo nærmest i den anden ende af stationen og jeg har det allerede sådan her. Jeg kan se, at han smiler stort, inden løfter han armen med cigaretten og kaster smøgen på jorden, og træder på den. Så kigger han op på mig og jeg nikker tilfreds og går over til ham. Det føltes så mærkeligt at kende en fremmed godt, og det føltes så mærkeligt, men samtidig så naturligt, at han er her. På vejen mod ham smider han tasken på jorden og breder armene ud som tegn på, at han vil give mig et stort kram og jeg ler, inden jeg når helt over til ham og slår armene om ham. Hans arme griber fat om mig, og jeg føler mig mere end tilpas, som jeg står der helt tæt ind til ham. Jeg var så bange for, at det ville blive akavet, men han gjorde det på ingen måde akavet. Han er bare så latterligt dejlig. Han dufter af Alex, en blanding af hans parfume, røg og noget friskt, men også lidt sødt. Røgen bryder jeg mig ikke så meget om, men det er ham og lige nu er jeg ligeglad. Han er her hos mig, og det er ærligt det mest fantastiske, der kunne ske.

“Hej,” hvisker han i mit øre, mens han stadig knuger mig ind til sig. Jeg smiler ind mod ham, og føler mig helt svævende. Alt ved ham er så berusende. Hans duft, hans udseende, hans fantastiske personlighed, og han har kun været her i 2 minutter.

“Hej,” svarer jeg svagt tilbage med lukkede øjne. Jeg nyder at stå her hos ham, og jeg har ikke lyst til at give slip på ham. Mine fingrer nusser ham forsigtigt på ryggen og jeg drejer mit hoved op, så jeg kan se på ham.

“Var det en god tur?” Spørger jeg og smiler, da jeg ser hans alt for dejlige smil. Mit blik hviler på hans læber, inden de søger videre mod hans øjne. Bedste venner, alt andet er en dum idé, husk det nu Bella.

“Den er i hvert fald lige blevet meget bedre,” svarer han og blinker kækt, så jeg fniser kort og bider mig i læben. Han snapper hurtigt efter vejret og jeg smiler et undrende smil til ham, er det mig, der har den effekt på ham?

“Er du sulten?” Spørger jeg og trækker mig endelig fra krammet. Alex bøjer sig ned og samler sin taske op, inden han rækker en hånd frem, som jeg hurtigt tager. Han fletter sine fingre ind i mine og jeg føler mig som jordens heldigste pige. Det er skørt. Han har været så langt væk i så lang tid og alligevel føles det som om, at vi har kendt hinanden i 100 år.

“Mere end sulten,” udbryder han og et smil finder vej frem på mine læber.

“Så er det godt, at jeg lige nåede at smide pizza i ovnen, inden jeg gik ned for at hente dig,” svarer jeg og kigger op på ham. Alex stopper op og kigger på mig med et stort drenget smil.

“Sig mig, er du ikke enhver fyrs drøm?” Spørger han drillende og jeg bliver helt genert. En svag rødmen breder sig på mine kinder og mit blik søger straks ned mod jorden. Han skal altså ikke sige sådan noget.

“Bliver du lidt genert?” Driller han og puffer til mig, så jeg er tvunget til at kigge op på ham med mine røde kinder. Alex smiler bredt og det gør mig varm helt inden i og dybt nede i maven er der noget, der bliver vakt til live, som jeg ikke har følt før. Det giver nærmest et sus i hele kroppen, når jeg kigger på ham.

“Ja, jeg gør så. Du må ikke sige sådan noget,” svarer jeg tilbage og han ler, hvilket får min krop til at sitre. For fanden hvor er han dejlig. Turen hjem går også langt hurtigere end forventet.

 

*

 

“Bella, jeg må sige, at dit talent for at lave frysepizza er yderst fremragende,” siger Alex, da han smider den sidste skorpe på tallerknen og kigger over på mig med hans dejlige brune øjne.

“Og jeg må sige, at dit talent for at spise er yderst fremragende. Er du gal, der kan være meget nede i din mave,” svarer jeg tilbage, så vi begge to griner.

“Jeg er også trænet i at spise,” svarer han bare og sender mig et skævt smil, der varmer helt nede dybt i maven.

“Kan man træne i at spise?” Spørger jeg og bliver overmandet af et gab. Alex nikker kort og rejser sig op. Han tager sin tallerken med sig og går hen og stiller den ved siden af vasken.

“Er du træt?” Spørger han mig stille og jeg nikker svagt. Alex kommer hen til mig og lægger forsigtigt sine arme rundt om mig, og jeg læner træt hovedet ind mod ham. Hans nusser mig stille på maven og lægger sit hoved oven på mit. Kæft, hvor er han dog bare skøn. Hans berøring sender stød rundt i hele kroppen og jeg kan knap nok være i mig selv.

“Vis mig hvor dit værelse er, så går vi i seng,” siger han blidt og jeg nikker igen. Han fjerner armene fra mig, men jeg griber hurtigt ud efter hans hånd. Jeg vil være sikker på, at han ikke går. Alex smiler svagt til mig og jeg trækker os gennem huset og ind på mit værelse. Han går hen og lægger sig ned i min seng, og klapper på stykket ved siden af sig, og jeg er bestemt ikke langsom til at komme derhen. Hurtigt kravler jeg op i sengen og lægger mig ind til ham og han lægger armene om mig, inden han giver mig et kys på panden. Jeg tror uden pis, at han er jordens skønneste fyr og nu ligger han her i min seng med armene om mig. Der går da heller ikke specielt længe før jeg falder i søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...