En, der ikke passer ind

Leona er en pige fra Den Sydlige Vandstamme, men for hendes egen sikkerheds skyld skal hun til Camelot, for at bo hos hoflægen Gaius.

Den her historie er et mashup af Merlin og med nogle karaktererne og evnerne fra Avatar: Den sidste luftbetvinger. Den kommer ikke til at følge historien i Avatar: Den sidste luftbetvinger og ikke alle karakterer kommer til at være med, og nogle af dem, der er, har ikke den samme personlighed som i serien.

Jeg ved godt, at historien måske er lidt mærkelig, men den har bare være inde i mit hoved i noget tid, og nu skulle den bare ud.

Hvis I har læst min anden movella, så ved I, at jeg godt kan lide navnet Leona, og derfor hedder pigen i den her historie også Leona.

2Likes
2Kommentarer
415Visninger
AA

2. Velkommen til Camelot

 

Jeg havde redet i meget lang tid, men jeg var endelig ved at være her. Camelot. Hvis det ikke var, fordi kongen her jagtede mig rundt om, så ville jeg elske at bo her. Nu skal jeg så. Jeg er bare glad for, at kongen ikke kender mit navn eller ved, hvordan jeg ser ud. Men jeg skiller mig heller ikke rigtig ud. Jeg mener, jeg har mit blonde hår flettet i en sidelængsfletning, der gik mig til midten af mit bryst. Modsat alle andre i min familie har jeg blond hår. Resten af min familie har sort hår. Jeg havde også en lyseblå kjole på, der går mig til lige under knæerne, og en sort kappe med en hætte udenover.

 

Jeg red på min egen hest, som jeg har haft lige så længe, jeg kan huske. Den hedder Vandfald. Ja, jeg ved det. Virkelig et godt navn, når du ikke vil vise, at du kommer fra Den Sydlige Vandstamme. Eller jeg kommer egentlig fra Ildlandet, fordi min far er ildmesteren, men jeg har boet i vandstammen det meste liv, fordi jeg er både ildbetvinger og vandbetvinger, og min far ville gerne have, at jeg kunne lære vandbetvingning fra rigtige vandbetvingere. Desuden vil min far gerne holde min identitet hemmelig for Uther Pendragon, så han ikke kender alle min fars børn. 

 

Jeg har boet hos mine plejeforældre på Den Sydlige Vandstamme, men de er begge døde nu. Min plejemor døde af en sygdom, og min plejefar døde under et angreb på vores landsby. Angrebet var ikke fra Ildlandet. Der har ikke været krig i mellem de fire nationer, siden Uther begyndte at jage betvingere for 20 år siden. Vi må jo holde sammen os betvingere. Efter mine plejeforældre døde boede jeg et par år hjemme ved min far, så jeg kunne lære noget ildbetvingning. Nu er jeg på vej hjem til Gaius, som er hoflæge for kongen, så jeg kan bo der. 

 

Jeg red hen til bymuren, så jeg kunne komme ind i Camelot. 

 

"Hvad er dit erne i Camelot, frøken?" spurgte den ene af vagterne. 

 

"Jeg er hoflægens nye assistent." svarede jeg. Vagterne lod mig passere, og jeg begyndte at ride op mod slottet. 

 

Jeg kom ind til pladsen ved slottet, efter jeg havde været forbi nogle flere vagter. Jeg var kommet forbi uden problemer. Jeg red hen, stoppede min hest og steg af, da jeg så en gammel mand og en ung mand komme hen i mod mig. 

 

"Goddag. Du må være Leona." sagde den gamle mand og rakte hånden frem. "Jeg er Gaius, og det her er Merlin." sagde han og pegede hen på den unge mand, der også rakte hånden frem. Jeg hilste pænt goddag. 

 

"Hvor kan min hest være?" spurgte jeg. 

 

"Det skal jeg nok vise dig." sagde Merlin. "Kom med." 

 

Jeg fulgte efter ham, mens jeg kunne se, at Gaius gik i mod slottet. 

 

"Her er din hest's boks. Jeg har gjort den klar." sagde Merlin. 

 

"Mange tak." sagde jeg og satte min hest ind i boksen og sagde farvel. 

 

"Kom. Vi må hellere gå op til Gaius, inden han bliver alt for utålmodig." grinede han. 

 

"Ja, det må vi nok hellere." grinede jeg med. 

 

Jeg tog mine ting, og vi gik op af en smal og stejl trappe, og ind i et kammer, der var ret stort. Der var reoler med bøger og mærkelig væsker og pulver. Der var også en trappe, hvor der var en lille dør for oven, og henne i den anden ende af rummet, var der endnu en dør.  

 

"Det her er så, hvor du skal bo. Dit værelse er her oppe ad trappen, og Merlins værelse er inde bag døren der." sagde Gaius og pegede hen mod den lille dør af træ i enden af rummet.  

 

"Mange tak." sagde jeg og gik op med mine ting i mit værelse. Det var ikke lige så stort, det jeg var vant til, men det var også prinsesse størrelse, jeg var vant til, men jeg kunne næsten bedre lide det her, fordi det var mere hyggeligt. Der var en seng, et skab og et lille bord.

 

Da jeg havde været oppe med mine ting, gik jeg ned til Merlin og Gaius igen. 

 

"Det er meget hyggeligt her. Mange tak, fordi jeg må bo her." sagde jeg.

 

"Det er ingen årsag. Jeg kender din far meget godt, og jeg vil altid gerne hjælpe ham." Jeg blev bange i et øjeblik. Havde Gaius sagt, hvem jeg var til Merlin? "Bare rolig. Jeg har fortalt Merlin det hele. Han har magi. Han kan godt holde på din hemmelighed." forsikrede Gaius mig. 

 

Merlin kiggede hen på en af stolene og fik den til at løfte sig. Lige da han gjorde det, blev hans øjne gule i et kort sekund. 

 

"Det var godt. Nu er jeg lidt mere rolig." Jeg kiggede hen på Merlin. "Jeg har aldrig mødt en troldmand før." 

 

Merlin kiggede på mig; "Jeg har heller ikke mødt en betvinger før, og slet ikke en, der kan betvinge to elementer." Jeg smilede til ham. 

 

"MERLIN!" kom der pludselig ude fra trappen af. 

 

"Hvem var det?" spurgte jeg. 

 

"Det fik jeg ikke sagt. Jeg er prins Arthur's personlige tjener." forklarede Merlin. 

 

"MERLIN! Har jeg ikke sagt, at du skal komme til tiden, så jeg ikke ska-" Manden, der pludselig var kommet ind i rummet, stoppede hans råben, da han så mig. Han havde blondt hår, et par brune bukser, støvler og en rød jakke på. "Goddag, hvem er du?" spurgte han. 

 

"Jeg er Leona." sagde jeg og rakte hånden frem, mens Merlin gav tegn til, at jeg skulle bukke mig. 

 

"Jeg er Prins Arthur." sagde han og tog min hånd. 

 

"Leona er min ekstra assistent, nu hvor Merlin arbejder hos Dem. Hun er lige ankommet i dag." fortalte Gaius. 

 

"Det glæder mig at møde dig." sagde han. "Merlin. Kom så her. Du skal gøre rent i mit kammer." sagde Arthur og trak i Merlin. 

 

"Det var en bedre velkomst, end jeg fik." sagde Merlin, mens han blev hevet ud af døren. 

 

Da de var kommet ud af døren, kiggede jeg bare på Gaius. 

 

"Hvad mente han med det?" spurgte jeg. 

 

"Merlin endte i gabestokken på hans første dag." forklarede Gaius. 

 

"Nu forstår jeg bedre." svarede jeg bare.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...