En, der ikke passer ind

Leona er en pige fra Den Sydlige Vandstamme, men for hendes egen sikkerheds skyld skal hun til Camelot, for at bo hos hoflægen Gaius.

Den her historie er et mashup af Merlin og med nogle karaktererne og evnerne fra Avatar: Den sidste luftbetvinger. Den kommer ikke til at følge historien i Avatar: Den sidste luftbetvinger og ikke alle karakterer kommer til at være med, og nogle af dem, der er, har ikke den samme personlighed som i serien.

Jeg ved godt, at historien måske er lidt mærkelig, men den har bare være inde i mit hoved i noget tid, og nu skulle den bare ud.

Hvis I har læst min anden movella, så ved I, at jeg godt kan lide navnet Leona, og derfor hedder pigen i den her historie også Leona.

2Likes
2Kommentarer
411Visninger
AA

11. Såret

 

Jeg kunne se, at Arthur havde fået et dybt sår i den ene side. Det var nok det, der var skyld i, at han kollapsede. Jeg brugte nogle af de lægemidler, Gaius havde givet mig med, men jeg blev hurtigt klar over, at det krævede noget stærkere. 

 

"Arthur? Arthur? Kom nu. Vågn op, din idiot!" råbte Merlin, men der kom ingen respons. 

 

"Merlin." prøvede jeg først, men han svarede ikke. "Merlin!" Nu reagerede han. 

 

"Merlin, vi skal have ham væk fra vejen. Kan du tage ham, så tager jeg hestene?" sagde jeg. Jeg kunne se desparationen i Merlin's ansigt. 

 

"Ja. Ja, det skal jeg nok." svarede han, så det gjorde vi. "Han vejer et ton!" råbte Merlin. Det var nok hans måde at håndtere situationen på. 

 

"Det skal nok gå, Merlin." sagde jeg. 

 

Da vi var kommet lidt ind i skoven, slog vi os ned.

 

"Er du helt sikker på, at han er helt bevidstløs, Merlin?" spurgte jeg. 

 

"Ja, det er han. Jeg kan ikke få nogen reaktion overhovedet. Er det ikke meningen, at du er lægen her?" råbte Merlin. Jeg blev overrasket. "Undskyld, jeg er bare frustreret."

 

"Det er fint, men hvis han er helt ude, så er jeg nød til at bruge min heling." svarede jeg. 

 

"Det kan du ikke. Leona, det er for risikablet." sagde Merlin, mens han kiggede bekymret på mig. 

 

"Hvis jeg ikke gør, så dør han." Jeg gik hurtigt i gang med at finde mit vand. 

 

Jeg tvang vandet hen på flængen i Arthur's side. Jeg fokuserede på helingen og på at hele såret. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde gjort det i noget tid, men jeg blev ved. Jeg kunne mærke, hvordan såret langsomt helede. Jeg kunne mærke, hvordan Arthur kom tilbage til bevidstheden. Jeg stoppede, så han ikke skulle opdage mig. 

 

"Tror du,at det var nok?" spurgte Merlin. 

 

"Tja, det får vi at se." svarede jeg.  

 

Arthur begyndte at røre på sig. 

 

"Det tror jeg, det var." sagde jeg. "Jeg lægger lige en forbinding." 

 

"God ide." sagde Merlin. 

 

"Årh." Arthur var ved at vågne. 

 

"Arthur? Arthur? Er du okay?" sagde Merlin til Arthur. 

 

"Ja, Merlin. Du slipper ikke af med mig endnu." svarede Arthur lavt. Vi åndede begge lettet op. "Av, min side." 

 

"Du havde fået en dybt flænge, men jeg har lagt en forbinding, hvor der er nogle af Gaius' lægemidler på. Du skulle gerne være på toppen om kort tid." 

 

"Tak, Leona." Jeg smilede. "Så var det meget godt, at jeg tog dig med alligevel." 

 

Arthur prøvede at komme på benene, men han var nød til at støtte sig til Merlin. 

 

"Hvor er de andre?" spurgte Arthur. 

 

"De klarede den ikke." svarede Merlin. "Vi er de eneste overlevende." 

 

Man kunne se, at Arthur var rørt af situationen, men han prøvede at lade som, om det ikke rørte ham. 

 

"Det gør det endnu sværere at dræbe bæstet." sagde jeg. "Skal vi vende om og hente flere riddere?" 

 

Arthur overvejede det lidt. "Nej, jeg vil ikke lade flere uskyldige blive dræbt af det her bæst." Han kiggede først på Merlin og så på mig. "Vi finder det bæst og dræber det."  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...