En, der ikke passer ind

Leona er en pige fra Den Sydlige Vandstamme, men for hendes egen sikkerheds skyld skal hun til Camelot, for at bo hos hoflægen Gaius.

Den her historie er et mashup af Merlin og med nogle karaktererne og evnerne fra Avatar: Den sidste luftbetvinger. Den kommer ikke til at følge historien i Avatar: Den sidste luftbetvinger og ikke alle karakterer kommer til at være med, og nogle af dem, der er, har ikke den samme personlighed som i serien.

Jeg ved godt, at historien måske er lidt mærkelig, men den har bare være inde i mit hoved i noget tid, og nu skulle den bare ud.

Hvis I har læst min anden movella, så ved I, at jeg godt kan lide navnet Leona, og derfor hedder pigen i den her historie også Leona.

2Likes
2Kommentarer
404Visninger
AA

6. Kan jeg falde til?

 

Det var blevet aften, og jeg havde hjulpet Gaius med at bringe noget medicin ud og med at lave aftensmad. Jeg er jo hans assistent. Merlin kom ind med blå mærker på armene. 

 

"Hård dag hos Arthur?" spurgte jeg grinende. 

 

"Han har skudt pile efter mig, tæsket mig med en morgenstjerne, kæmpet med sværd, og til sidst var der selvfølgelig også lansetræning. Desuden skulle jeg gøre hele hans gemak rent og muge ud ved hans heste. Så ja en hård dag." sagde Merlin vrissent, mens jeg grinede. Han satte sig ved bordet, og jeg satte en tallerken hen til ham, og Gaius satte sig også og fik en tallerken mad. 

 

"Men dagen er jo ikke slut endnu." sagde Merlin og kiggede op på mig smilende. Han tog derefter en skefuld mad ind i munden.

 

"Hvad mener du?" spurgte jeg. 

 

"Du sagde, da jeg trænede med Arthur, at efter aftensmaden ville du vise mig hvor dygtig, du er med bue og pil." svarede Merlin. 

 

"Nårh ja. Det er rigtig nok. Er det okay med dig, Gaius?" spurgte jeg. 

 

"Hvis i venter til, vi har spist, så er det fint, men lad nu vær med at øve foran hele slottet." svarede Gaius og kiggede alvorligt hen på mig. "Her i Camelot er det ikke acceptabelt for en kvinde at bære våben." 

 

Fint, Gaius. Vi skal nok være forsigtige." forsikrede jeg Gaius. Merlin og jeg skyndte os at spise, hvor efter jeg tog min bue og mit pilekogger og min kappe, og vi gik udenfor. Merlin kendte et sted bagved slottet, hvor vi kunne træne i fred, uden at de andre på slottet kunne se os. 

 

Da vi var kommet om til stedet, satte Merlin nogle mål op, som jeg skulle ramme. Det var egentlig mest noget brænde og nogle af træerne, men det var det, vi havde at gøre godt med. Da Merlin havde stillet målene op, gjorde jeg mig klar til at skyde. 

 

Jeg førte en pil fra mit kogger hen til buen og spændte buen ud. Jeg fokuserede og med et, sendte jeg pilen af sted. Man kunne tydeligt høre lyden i luften, inden den blev hårdt stoppet af træet, pilen havde ramt. Pletskud. Jeg kiggede over på Merlin. Han så ret overrasket ud. 

 

"Ja, du er ret dygtig." sagde han. 

 

"Tak, men det var kun en enkelt pil." svarede jeg og sendte tre pile afsted hurtigt efter hinanden. De ramte alle sammen plet. "Se, det er at være dygtig." sagde jeg og gav ham et overlegent smil. 

 

Pludselig hørte vi noget bagved os. Jeg pakkede hurtigt min bue og mit kogger ned, men det var for sent. Det var en mand, der kom gående i mod os. 

 

"Nej, du er ikke helt dårlig." Både Merlin og jeg genkendte stemmen med det samme. Det var Arthur, men hvad lavede han her? 

 

"Arthur, hvad laver du her?" skyndte Merlin sig at spørge. 

 

"Tja, jeg var på vej hen til Gaius for at få fat i dig, siden den rotte, som DU ikke kunne fange i dag, har spist sig gennem min støvle, og jeg manglede en til at lave den. Da så jeg jer to gå heraf, så jeg besluttede at følge efter jer, siden det aldrig er godt at vide, hvad du laver herude Merlin." forklarede Arthur og kiggede så hen på mig bagefter. "Men jeg så også dig skyde med bue og pil. Du er virkelig dygtig." 

 

Jeg smilede. "Tak." Men nøj hvor var det her akavet. Jeg er stadig kun lige ankommet til Camelot, og det er lige før, at jeg allerede er "venner" med kongens søn. Jeg er egentlig ikke helt sikker på, om vi er venner, men jeg er til gengæld sikker på, at jeg er venner med Merlin. 

 

"Hvorfor bruger du ikke armbrøst? Det er meget nemmere." spurgte Arthur. 

 

"Du er ikke den første, der har spurgt, men vi havde ikke mange penge, der hvor jeg kommer fra. Vi havde ikke råd til, at jeg kunne få en armbrøst, så er en bue og pile lidt nemmere at lave." svarede jeg.  

 

"Nå, vi må hellere komme ind igen. Kom Leona." sagde Merlin hurtigt.

 

"Ja, det har du ret i, Merlin." indvendte Arthur og tog Merlin i nakken, så Merlin bøjede sit hoved bagover. "Du skal på rottejagt i morgen." Efter han havde sagt det, gik Arthur op til sit kammer igen. 

 

"Det var jo akavet." sagde Merlin. 

 

"Ja, men jeg tror, du havde ret. Vi bør nok gå op til Gaius igen." Jeg prøvede at lyde som Arthur. "Du skal jo på rottejagt." sagde jeg og grinede. 

 

Vi gik op til Gaius igen. Han så på os med undren, da vi trådte ind af døren.

 

"Det var hurtigt, I var færdige." sagde Gaius. 

 

"Ja, men vi blev også afbrudt af Arthur." svarede Merlin.

 

"Arthur? Hvad lavede han derude?" spurgte Gaius. 

 

"Han ville finde Merlin, fordi der var en rotte, der havde spist sig i gennem hans støvle." indvendte jeg, mens jeg gik op ad trapperne mod mit lille kammer. 

 

"Arh på den måde." svarede Gaius.

 

"Jeg går i seng nu, så godnat." sagde jeg.

 

"Godnat, Leona." svarede Merlin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...