Kroppen fra helvede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2018
  • Opdateret: 20 jan. 2018
  • Status: Igang
Om at leve som ung kvinde i et samfund, hvor mænd kan se på kvinder, som de vil. Om det at være utilfreds med sin krop. Om ting, de færreste tør fortælle om, for ingen tror på dem.

//Deltager i Sindstequila konkurrencen med valgmulighed 1: Skriv om at være ung i Danmark i nutiden//

6Likes
12Kommentarer
505Visninger
AA

1. Boghandlen

Larmen fra menneskene i centeret er dæmpet. I stedet for larmen er jeg indhyllet i duften af trykkeri, og jeg kan ikke holde mine øjne fra reolen. Selvom der næsten ikke er plads til andet end bestsellers, kigger jeg den alligevel grundigt igennem. Læser hver en bagside. Tjekker hver en pris. Den giver mig talje. Det er en af de trendy, beige uldjakker, man ser hele tiden på Instagram. Stramt er bæltet bundet.

Jeg tænker ikke nærmere over, at en anden også er der. Selvom der ikke er meget plads, og at vi hele tiden går forbi hinanden for at se de andre bøger, generer det mig ikke særlig meget. På et tidspunkt går han. Jeg ånder en smule lettet op. Det føles som om, der er plads til mig igen. Som om jeg har en stor boble omkring mig, der er fyldt med mig, og som tilpasser sig omgivelserne. Ikke så den bliver mindre af genstande, men så den bliver trykket på af mennesker, der kommer for tæt på. Sådan føles det lidt.

Bøgernes overflade føles nogle gange mat og andre gange glat. Nogle gange er der noget tekstur over den, og andre gange er den bare helt flad og glat. På nogle af hardbackbøgerne er der et omslag. Et sådan omslag fjerner jeg lidt, så jeg kan se selve indbindingen. Den er en grim, grøn farve. Jeg kan med det samme mærke, at han er tilbage. Det føles som om, der bliver presset på min boble. Han stinker af for meget cologne. Mere end før eller måske er det bare mig, der ikke har opdaget den før nu. Jeg står og ser på den endnu mindre reol, der bugner af bøger på engelsk. De er i den grad billigere, og de tiltrækker mit nærige sind, der hellere vil have fire bøger end en. 

”Hej,” siger han, og jeg kigger hen på ham. Han ser mig i øjnene.
”Hej,” svarer jeg med et høfligt smil og forventer halvt om halvt, at han fortæller mig, hvorfra jeg kender ham, men det gør han ikke.

”Kan du heller ikke vælge?” Selvfølgelig kan jeg ikke vælge, hvilken bog jeg vil købe, når jeg har stået her i mindst et kvarter. Jeg ser igen hen på ham, men denne gang kan jeg se, at han ikke ser mig i øjnene. Det er for langt nede til at være min hage eller hals, han betragter.

”Det er jo svært at vælge, når der er så mange gode at vælge mellem,” svarer jeg og kan mærke, hvordan mit ansigt er varmt. 
”Ja, det er det.” Hans blik glider fra min halvt åbne jakke hen til bogreolen. Min jakke har ikke knapper, og selvom den er bundet stramt om taljen, har den åbnet sig sådan, at de to sider på jakken kun lige rammer hinanden ved livet på mig. Jeg kan skimte den røde hoodie, jeg har på.

Han vifter med et lille, rødt, kvadratisk kort. Jeg kan tydeligt genkende det, og mine håndflader sveder endnu mere.
”Jeg har et gavekort,” siger han efter nogle sekunders stilhed. Igen opdager jeg, at han ikke ser på mit ansigt. ”Men det gør det ikke nemmere at vælge” Hans blik rammer bøgerne igen, og jeg kan igen mærke varmen i mit ansigt. Ud fra hans ansigt kan jeg ikke fastsætte hans alder. Måske er han 22 eller 32. Det er en af de mere eller mindre tidsløse ansigter, men for at give mig selv lidt ro, sætter jeg ham til nok 25. Så har min sjæl ro.

”Jeg har også et gavekort,” svarer jeg hurtigst muligt og mærke en smule uroligt efter, om min mobil stadig ligger i min lomme. Selvfølgelig gør den det.
”På hvor meget?”
Jeg behøver ikke at tænke mig om et eneste øjeblik. ”200”

”Mit er på 300,” svarer han, og noget i hans stemme lyder lidende. Som om det er forfærdeligt at have 300 kroner i sin hånd. Jeg ville med glæde bytte! Fortsat vifter han med den, så et lille vindpust rammer mit varme ansigt. Pustet bringer lugten af en cologne med sig, og det slår mig en smule omkuld et par sekunder. Jeg får det altid dårligt af stærke lugte. Hurtigt blinker jeg lidt med øjnene, og han opdager ingenting.

”Jeg plejer at købe bøger på Amazon,” siger han efter nogle sekunder. Jeg forstår ikke, hvorfor han så gerne vil føre en samtale med mig, og mest af alt har jeg lyst til at sige til ham, at selvom jeg ligner en på 17, så er jeg kun 14. Men jeg gør det ikke. Tør det ikke. ”Selvom de er på engelsk mange af dem. Gør du?”
Den huggende stilling jeg sidder i for at se, hvilken bog fra Oscar Wilde de har, rejser jeg mig fra. ”Ja, men mest til min Kindle.”

Han siger ikke noget, og jeg kigger fortsat på bøgerne. Alligevel kan jeg mærke hans blik hvile på mig. På en sær måde har jeg altid haft en sjette sans for at mærke, hvor folk kigger hen, når de kigger på mig, og jeg kan mærke, at han igen ikke ser på mit ansigt eller de vilde krøller, der sidder på toppen af mit hoved. Han værdiger ikke engang mit næsten perfekt symmetriske ansigt et blik.

Selvom jeg ikke har set alle bøgerne igennem, går jeg. Kun nogle få skridt så jeg kan lede efter min mor. Hun må være der et sted. Jeg går videre og kigger videre. Efter et minut ser jeg hen til ungdomsbøgerne, hvor manden stadig står. Tæt ved ham står en kvinde med stort, lyst hår. En masse små krøller, der står ud til alle sider. Rødderne ser ud til at være grå. Jeg ved ikke, om det er hans mor eller en veninde. Eller mere end en veninde. På en måde stikker det lidt i mig, men jeg er ligeglad. Det tager mig et minut mere, inden jeg finder min mor.

Jeg kigger flygtigt hen til reolen igen, hvor han stadig står sammen med kvinden, og det gør det endnu sværere for min hjerne at regne ud, hvor gammel han er. Eller hvorfor han talte til mig og prøvede at holde en døende samtale kørende

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...