Godt fucking nytår

1. januar 2018 er shit, og det her er lige min måde at komme ud med frustrationerne på.

- Deltager i Sindstequila konkurrencen.

4Likes
17Kommentarer
212Visninger
AA

1. 1. januar is a bitch

Hvad er klokken? 18:35. Hvad laver jeg? Tuder så meget at mine øjne svier. Hvorfor? I korte træk, fordi dagen er lort. I lange træk? Here it goes.

Mig og min eks slog op i starten af december. Det var okay, for det var min egen skyld. Jeg var bestemt ikke ked af det. Kort tid efter gik jeg i seng med en af mine venner. Det var okay, for det var min egen skyld. Vi aftalte så at være bollevenner, så vi kunne hjælpe hinanden i tørlagte perioder. Og jeg havde virkelig ingenting imod det, for det gav jo også mig noget. 

Vi var sammen hver dag fra d. 8. december, i alt imellem 5 minutter til flere timer. Det handlede ikke kun om sex, for han er min ven igennem fem år. Han betyder noget. Han betyder meget. 

Hvad sker der så? Min forbandede lorte hjerne falder for ham. Han bliver sødere end gennemsnittet, og jeg bliver frustreret. Det er jo KUN sex. Han er lige kommet ud af et forhold. Det er jeg også. 

Jeg ender så med at begå mit livs største fejl. Jeg fortæller ham det. Hvad sker der så? Han siger at han har det på samme måde. Men vi vil begge gerne være single så alting går meget langsomt frem, og det havde jeg det helt fint med. Det betød at jeg kunne være mig selv i nogle måneder mere, indtil jeg skulle binde mig til ham og det var en rar viden. 

Jeg bringer det på banen lidt for tit, men det er udelukkende fordi han er typen som ikke snakker om følelser og derfor ikke giver mig så fyldestgørende svar, så mine spørgsmål bliver altid kun halvt besvaret. Men hvad så? Så snakker vi om det, og fandeme om han ikke siger "ikke lige nu". Jeg var SÅ frustreret. Endnu engang. Havde jeg lige ødelagt et venskab med ham så? Og for hvad? For fucking sex. Genial sex hvor jeg virkelig tør være mig selv, men stadig kun sex? Det er det dummeste jeg længe har gjort. 

Men så gør jeg det igen. Jeg skriver til ham igen igen igen. Den her gang betyder "ikke lige nu" at vi går meget langsomt frem. Jeg satte to muligheder op. 

1. Ikke lige nu = Vi går langsomt frem.
2. Ikke lige nu = Ingen flirt overhovedet, kun sex. 

Han svarer 1! Jeg var glad igen og kunne slappe af i min krop, velvidende om at hvis jeg spillede mine kort rigtigt så ville jeg kunne score ham. Og hvem vil ikke gerne være sammen med en person, som giver glæde, god sex, et flot udseende og en ekstrem ro indeni hvor man ved at han faktisk ikke forventer noget af mig? Jeg var godt tilfreds.

Så holder vi nytår sammen i aftes, med to andre. Det var hyggeligt. Det var en god aften. I hvert fald hvis man spørg mig. Når alle går i seng, så går jeg med ham. Vi putter. Vi ser film. Vi ender selvfølgelig med at have sex. Vi falder i søvn. Vi vågner, og jeg har en god følelse i kroppen. Lige indtil det sekund hvor jeg snakker med en fælles veninde om det, som siger at hun tror at han ingen følelser har for mig og at jeg bare skal droppe det. Jeg forklarer hende så hvordan vi er kørt i mellem at have det på samme måde, til ikke lige nu, til at være tilbage på langsomt frem sporet. 

Hun sætter tvivlen i gang i mit hjerte, og det fucker mig helt op. Jeg skriver til ham. Sikkert for gang nummer 15.001 men den her gang er jeg ret ligeglad, for nu skal jeg bare have konkret svar. Hvad får jeg? Et konkret svar. Jeg er bare sex. Det er fint. MEN KUNNE HAN FOR FANDEN IKKE HAVE SAGT DET FØRSTE GANG JEG SPURGTE FOR TO UGER SIDEN? Nej nej, jeg skulle absolut igennem følelsesmæssigt tortur før jeg kom nogen vegne. 

Og efter det? Så skriver jeg til vores fælles veninde. Og mon ikke hun siger "han er min bedste ven, jeg melder officielt ud og gider ikke snakke om det her?"... Så den eneste jeg kan snakke med det om, trækker sig, fordi hun føler hun ikke kan hjælpe. Jeg er ikke sur, men derfor gjorde det stadig ondt. Det føltes som om at alle dem jeg har snakket med siden d. 8. december bare forsvandt på ét sekund. 

Hvad mere? Nårh ja. Jeg har en nær ven til familien som er døende. For tre uger siden fik han to uger af lægerne. Han lever stadig. Jeg går bare og venter på at telefonen ringer, og de siger "Arne er død". Er der mere end det? Jeg går stadig med en dyb sorg fra 2012 fra min mormors død, og altid til hendes fødselsdag, dødsdag, juleaften og nytår er det allerværst. Jeg savner hende så inderligt, og det faktum at jeg ved at jeg bliver student om seks måneder uden hende gør ondt.  

Er der ellers andet? Ja. Jeg har gået med de her tanker. De her tanker som æder mig op indefra. Er jeg god nok? Er jeg smuk nok? Elsker mine venner mig for den jeg er? Er jeg en god nok datter? Er jeg god nok i familien? Er folk stolte af mig? Udnytter de mig? Jeg siger til alle at jeg har selvtillid. Det har jeg egentlig også. Men lige for tiden har jeg kigget mig selv i spejlet og tænkt "nej tak". Hvad har jeg allermest lyst til? At cutte. Jeg er clean på ottende måned nu, fra de forbandede knive, men lige for tiden kribler det i fingrene efter at have den i hånden. Jeg gør det ikke, jeg nægter at falde tilbage i den afhængighed men uhh hvor jeg brændende har lysten. 

Hvad med alle spørgsmålene til ham? Ja hvad med dem? Jeg får aldrig svar. Han nægter at snakke om det. Han er sikkert pisse træt af mig for at bringe det på banen. Jeg har brug for svar, jeg får dem ikke - hvordan accepterer man det? 

Hvordan accepterer jeg at jeg er god nok? Hvordan holder jeg mig fra kniven? Hvordan vil en mand nogensinde kigge på mig og tænke at jeg er god nok, når jeg ikke engang selv synes det? Og nårh ja... Hej depression, velkommen tilbage. 

Jeg har været tilbage i depressionen i to uger. Det sagde min læge selv da jeg så hende, den dag jeg skulle til julefrokost på mit gymnasie. Jeg har ikke sagt til nogen at jeg har set hende. Jeg har ikke sagt til nogen at jeg er den fiasko som er tilbage i depressionen. Folk tror jeg er glad. Jeg kan ikke mere nu. Jeg giver op. Jeg kan ikke trække vejret i min egen krop længere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...