Destination

Denne "Novellesamling" er en lille samling af 3 noveller, som jeg skrev i forbindelse med min 10. klasse OSO opgave + "Pigerne kalder mig Charlie"
Samlingen hedder destination, fordi hver novelle tager udgangspunkt i, at hovedpersonen er på vej et sted hen.

1Likes
3Kommentarer
148Visninger
AA

3. Brændt af

Jeg glæder mig til at se ham. Jeg har trods alt været væk i noget tid. Jeg glæder mig ikke til at komme hjem. Jeg hader min hjemby. Hver gang jeg kommer tilbage, kan jeg mærke den forfærdelige overordnede stemning af uvelkommenhed og afvisning. Hovedstaden for had, mobning og kanonslag.

Jeg fortæller mor, at jeg går og er tilbage senest kl. halv elleve, og så går jeg. Jeg mærker den kolde november luft i næseborene og glæder mig til at se ham. Han har altid været en god ven, og lige nu har jeg brug for ham. Det har været en hård uge, og det er en lettelse at være hjemme. Så længe jeg er indenfor altså. Jeg skulle nødig rende ind i nogen, der ved, hvem jeg er. Jeg tager mine høretelefoner i ørene. Det er rarest at gå med lidt musik. Det giver en rar stemning, og jeg har det med at lægge mere mærke til ting, når jeg hører forskellige sange. Jeg kan gå forbi et bestemt træ med én sang i ørene og lægge mærke til, hvordan bladene er formet og så gå forbi en anden dag og lægge mærke til, hvor langt rødderne rækker. Det kommer alt sammen an på sangen.

Det er ikke fordi, jeg ikke havde venner her i byen. Det har jeg stadig. Jeg havde et par stykker i folkeskolen. Jeg havde aldrig mange venner, men et par stykker som jeg elskede og stolede på. Sådan kan jeg bedst lide det. Han var en af dem. Jeg kom altid om aftenen, og så sad vi bare i hans sovesofa og fladede ud til noget klassisk rock n’ roll. Nogen gange kom hans kæreste også. Hende er jeg gode venner med. Hun kom altid og satte noget andet musik på. Et eller andet nutids-pop, som vi slet ikke gad høre. Så så ham og jeg på hinanden med frustration i øjnene. Vi ville jo bare høre vores rock.

Jeg passerer den berømte legeplads, som længe har været mødested for de seje børn i byen. De der rigtig seje typer, der ikke kender funktionen af en skraldespand eller sund fornuft. De seje børn. Der sidder ganske rigtigt et par stykker af dem og drikker. Føler sig rigtig seje. Jeg går forbi med hovedet højt. Lader dem mærke, hvor meget, jeg ser ned på dem.

Det er kun de ”seje” drenge, jeg ikke bryder mig om. Pigerne har jeg intet imod. Jeg har altid kunne snakke med alle pigerne, og jeg tror heller ikke, at nogen af dem har haft noget imod mig. Jeg har altid været hende, der er sød nok til at snakke med, men ikke sej nok til at invitere til ting. I dette ingenmandsland har jeg altid ligget. Ventet på, at nogen skulle fortælle mig, hvilken side jeg hører til. Men jeg hørte aldrig til nogen steder.

En nytårsaften, inden jeg begyndte at sortere i mine bekendtskaber, havde jeg inviteret mine gode veninder over. Dette var rigtig hyggeligt. Vi var fem piger, der alle kunne godt sammen. Problemet var bare, at to af os var inviteret til en fest, som vi andre ikke var inviteret til. Vi diskuterede længe, om vi syntes, at det var okay, at de tog med, og vi nåede til sidst til enighed om, at de kunne smutte over og sige hej, mens vi andre rendte rundt og lavede nytårsløjer. Dette endte ikke som forventet. Til at starte med, var det hyggeligt nok, men efterhånden som de to piger blev til festen længere og længere, blev vi andre mere og mere utålmodige. Vi gik rundt og lavede ingenting, mens de hyggede sig til fest. Festens vært var jeg også gode venner med. Jeg snakkede godt med ham, men jeg var stadig ikke god nok til deres fine selskab, og aftenen endte med, at alle var sure. Endnu en bekræftelse på, hvor man ikke står. Godt nytår.

Jeg når næsten hans hus, da jeg får en besked. Fra ham. Han er ikke hjemme, men han kommer nu, og jeg skal bare møde ham, hvor stierne krydser hinanden. Jeg går derhen. Det er meget tæt på. Der står jeg så. Venter.

Vinden bider i mine kinder, og jeg kan høre de enkelte biler, der passerer på den nærliggende vej. Det generer mig, at han inviterer mig over, når han ikke er hjemme, men det siger jeg ikke. Jeg er bare glad for at komme til at se ham igen. Jeg går lidt frem og tilbage. Følger stiens kant rundt i krydset, som de to stier danner.

Jeg har altid haft svært ved hans uformelle måder. Hjemme hos ham går man bare ind, sætter sine sko og går ind på hans værelse. Dette tog mig lang tid at vænne mig til. Sådan var den ikke gået hjemme hos mig. Engang bad han mig bare gå ind, så kom han inden længe.

Jeg gik lige så nervøst ind og håbede, at hans forældre ikke hørte eller så mig inde fra stuen. Det gjorde de, og så stod jeg der meget forlegen i entreen og forklarede, at han sagde, at jeg bare skulle gå ind og vente på ham. Jamen det var bare helt fint. Jeg skulle da bare føle mig hjemme. Nogen gange sagde han også, at jeg bare kunne komme, og så når jeg kom, så sad hele familien midt i aftensmaden, og så kunne jeg rigtig sidde der og betragte dem spise. Man mindes bare om, hvordan man ikke hører til.

Jeg begynder så småt at fryse. Selvom jeg har vinterjakke og halstørklæde på, er det stadig koldt, og jeg er utålmodig. Jeg forsøger at ringe til ham, men der er intet svar. Jeg ser prikkerne i hans side af samtalen bevæge sig. Op og ned. Som om han faktisk har sendt beskeden, men prikkerne vil bare gerne pine mig lidt. Og det er pinefuldt. Hvad der er endnu mere pinefuldt og ikke mindst pinligt, er hans egentlige besked.

’Jeg kan ikke være sammen alligevel’

Selvfølgelig. Energi og tid spildt på at vente på nogen, der alligevel ikke kommer. Besluttede han sig for, at han alligevel ikke gad? Jeg hørte ham forlade hans kærestes hus, da jeg snakkede med ham, inden jeg gik. Sendte han mig kun hen til stikrydset, så kan kunne tage en omvej hjem uden at blive set? Han gider mig heller ikke. Han gider mig ikke mere end ham, der holdt fest, mine veninder, der tog med til festen eller nogen anden. Jeg sparker let til jorden. Håber på, at det er en joke, og at han kommer gående indenfor de næste 30 sekunder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...