“Jeg elsker dig, min verden”

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2017
  • Opdateret: 31 dec. 2017
  • Status: Færdig

1Likes
0Kommentarer
218Visninger
AA

1. “Jeg elsker dig, min verden”

Når vi skriver, så kommer vi hurtigt op at diskutere. Jeg bliver vred, du bliver vred. Jeg spørger igen og igen, tigger og ber om en enkelt chance. Selvom jeg ved hvad dit svar vil være, så stiller jeg spørgsmålet igen.

Jeg har snart levet en måned uden dig. Levet er måske så meget sagt, men mit knuste hjerte har slået, i noget som føles som to sekunder, men alligevel 20 år. Det banker, for dig og kun for dig.

Hvad skulle jeg gøre uden dig, hvad er det jeg gør uden dig. Hvad har jeg gjort hver dag den sidste måned. Sandheden er; jeg ved det ikke! Jeg ved det lige så lidt, som jeg ved hvordan et knust hjerte kan slå for dets ødelægger. Hvordan der endnu kan være tårer i min krop. Og hvordan jeg har kunnet modstå fristelsen til at gribe kniven i skuffen, og ende mine lidelser.

Jeg er bange. Bange for smerten i min arm hvis jeg gjorde det, smerten, den fysiske smerte, som jeg ikke kender. Men den psykiske smerte, den smerte der knuger om mit hjerte og truer med at kvæle mig i mine egne skrig og tårer, den kender jeg kun alt for godt.

Jeg græd juleaften, hjerternes fest, for hvem kan smile når de ved, at den person man tænker på døgnets 24 timer, ikke skænker dig så meget som et sekunds tankegang. Jeg græd nytårsaften, jeg forlod et turbulent år, med et knust hjerte og tårer i øjnene. Og gik i blinde ind i det næste.

Det er hvad jeg gør. Jeg går i blinde, blændet af mine egne tårer og min egen sorg, som ingen forstår. For ingen har nogensinde forstået mig, ikke som du, men nu vil du ikke hjælpe mig mere. Selvom en enkelt besked fra dig kunne ændre min dag. Selvom et smil og et kram kunne få mig til at gå med selvsikre skridt, lige til du var væk. Da var mit eneste håb, at du snart vil være hos mig igen. Men nu kommer du ikke tilbage, selvom jeg håber, ønsker, tigger og ber, hver eneste dag. Og det vil jeg gøre resten af mit liv, men hvor længe det bliver ved jeg ikke, for på et tidspunkt vil jeg ikke længere kunne føle smerte. Og når det sker, så vil kniven fra skuffen ligge sikkert og godt i min hånd.

Og når livet langsomt forlader mig, så vil dit smil være det eneste jeg vil se for mit indre blik, og de sidste ord der vil forlade mine læber vil være “jeg elsker dig, min verden”.

-Silmë

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...