At risikere alt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2017
  • Opdateret: 8 jan. 2018
  • Status: Igang
Gaia er en 15-årig pige født i Danmark, men vokset op i et dårligt miljø i New York med misbrug, stoffer og bander. Hendes fortid er mørk, meget mørk, og den holder hende tilbage. Hun møder en dreng kaldt Ethan Chasen. Han er farlig ifølge hendes bedste veninde, men alligevel vokser der et bånd mellem Gaia og Ethan.
Dette er en historie hvor kærlighed, fortid, og død mødes.

"Hvis jeg havde vidst hvad der ville ske da jeg blandede mig med Ethan den dag på gangen, havde jeg aldrig lukket ham ind. "

5Likes
6Kommentarer
704Visninger
AA

5. Danmark.

Kapitel. 5.

Tiden er kommet, og det føles helt surrealistisk. Jeg har sagt grædende farvel til Gina... Og Ethan? Ham har jeg overhovedet ikke kontaktet. Jeg kan virkelig godt lide ham, men hvad skal han med mig? Måske var det skæbnen der siger at det ikke skal være ham og mig. Og han skal have chancen for at finde en ny og blive lykkelig.

Og lige nu står jeg i Kastrup lufthavn. Hvem henter mig, min far? Og mor, fuck man. Ved han det? Jeg har ikke engang været til hendes begravelse, men der bliver nok ingen siden Pablo ikke gad.

En mand iført i et stramt jakkesæt står med et meget.. Børnepyntet navneskilt med ’Gaia. ’ Hvad fuck. Jeg svinger hummeltasken om på ryggen igen og går mod manden.

 ”Jeg Gaia. ” og manden giver mig elevatorblikket. ”Følg med mig ms. Gaia. ” siger han og tager min taske og går mod hovedindgangen. Hvad fanden. Vi når udenfor og jeg kan knapt nok følge med jakkesætsmanden.

 ”Du godt klar over du går meget hurtigt, ikke? ” siger jeg lettere irriteret. ”De har bare små ben ms. Gaia. ” siger han helt følelsesløst. What the fuck. Han stopper ved en sort limousine og åbner bagagerummet og ligger min taske ind.

”Er du sikker på jeg er på vej mod Mikkel? ” og han åbner døren for mig. ”Ja, selvfølgelig er jeg det. ” og jeg sætter mig om bag i.

Det ret comfy heromme, og pænt. Der er den her lille sofa rundt heromme, med en lille bar, men kun med sodavand. Det også ligemeget for jeg drikker ikke, det har jeg aldrig gjort. ”Jakkesætsmand? ” kalder jeg og pludselig ruller noget af væggen ned ligesom et slags vindue. ”Ja? ” ”Må jeg snuppe en Cola? ” og han smiler om til mig i bakspejlet.

 ”Selvfølgelig, ms. Gaia.  Og for resten jeg er..- ” men jeg afbryder ham hurtigt. ”Tak, men jeg kan bedst lide at kalde dig jakkesætsmand, mystik er cool. ” siger jeg så og smiler til ham.

”Som De vil. ” og han ruller den lille væg op igen, og jeg tager colaen og drikker.

Bilen stopper pludselig inde i indre by. Her er i hvert fald en masse cykellister. Jeg kan se en park, den er stor og fyldt med mennesker. Døren åbner, og jeg stiger ud

. ”Er det Kongens Park? ” og han nikker. Mor og jeg gik altid derinde, der var så fredeligt, virkelig fredeligt, men jeg har vænnet mig til storbys livet, at kunne tage på café med Gina hver morgen og efter skole. Det kan jeg tydeligvis ikke mere.

Da jeg drejer om på hælen, kan jeg se et kæmpe hvidt hus. Fire etager eller noget, med en balkon. Elegant. ”Er du stadig 100% sikker på at det er den samme Mikkel vi snakker om? ” og jeg kigger bare på huset med munden helt åben. ”Selvfølgelig. ” siger han og følger mig op ad de fire trin til verandaen. Jeg kan ikke huske og have set det her hus her. Jakkesætsmanden banker på, og jeg kan mærke nervøsiteten skylde ind over mig, og jeg begynder at ryste. Jeg bange, vred og nervøs på samme tid, kan man virkelig det?

Døren åbner og der står en lille pige. ”Gaia! ” skriger hun. Hun ligner en på 7. Hendes brune hår der går til lidt over skulderen, meget spinkel og de flotteste mørkeblå øjne. ”Jeg har glædet mig sådan. ” forklarer hun. Hvem fuck er det? Jeg tager en dyb indånding, jeg er ikke sur på hende, men Mikkel. ”Hej. Hvad hedder du så? ” smiler jeg og bukker mig lidt ned. ”Jeg Alexandra. ” hun smiler stolt.

Jeg spotter et par slanke ben med et bare hvide stiletter. Jeg sender blikket længere op og der står en kvinde. Yngre end min mor, men hun har langt lysebrunt hår, smaragdgrønne øjne og tydelige kindben. Hendes former er små og passer perfekt til den stramme hvide kjole af blonder.

”Åh, du må være Gaia! Jeg er Emilie, Mikkels kone. Og dér går det hele i stå for alvor. Mens min mor har levet med vold, misbrug og mafia, har Mikkel bare siddet på han rige røv og startet en ny familie uden at kontakte os.

”Er det hende? ” en dyb mande stemme høres. Fuck, fuck, fuck. Pis! Mit hjerte banker derud af og jeg er ret sikker på det nok kan høres.

”Ja det er. ” siger kvinden. Han åbner døren mere, og dér kan jeg se, mit udsende som mand. Med mit lysblonde hår, blandingen af grå og Aqua blå øjne, de brede skuldre. Han spærre øjnene op, og vi står bare og kigger på hinanden.

”Hej, Gaia. ” siger han stille, men jeg svarer ham ikke. Fuck ham, fuck den her familie. Han er nok noget af det mest egoistiske. Jeg går ind alligevel, og tanken om at stikke af strejfer mig igen.

Det er marmorgulve, hvide vægge, den smukkeste royale trappe jeg har set, med de smukke og lyse vinduer overalt, og allerede nu kan jeg se at indretningen er den klassiske, som om vi faktisk var skide kongelige.

 ”Lad Maria følge dig op på dit værelse. ” indskyder Mikkel hurtigt, og en stuepige kommer hurtigt og tager min taske og føler mig helt op på fjerede etage. Vi når derop og der er lille stue med en lang gang langs hele den ene side. Vi går helt ned i bunden, og hun åbner en kæmpe dobbeltdør.

Den mest prinsesseagtige seng med slår som et slags telt over de fire stolper som går ned langs siderne på en fin måde står for enden af rummet ’oppe’ på et gulv som der er lavet tre trappetrin op til. Der er en karnap ved siden som er pyntet med puder der matcher sengen, et sminkebord, et rigtigt sminkebord lavet af hvidt træ med det kæmpe ovalspejl i midten.

Og hvordan fuck endte jeg lige her? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...