En anderledes pige

Leona er en pige fra landet. Hun er lige flyttet til Beacon Hills, og hun skal starte på skolen i Beacon Hills. Men hun er ikke helt almindelig...


Den her historie er et mashup i mellem Tv-serierne Teen Wolf og Wolfblood, men jeg har givet den mit eget personlige twist på dem.

3Likes
5Kommentarer
1369Visninger
AA

16. Afled hans opmærksomhed

 

Bagefter vi havde aftalt alt med planen, kørte Stiles Liam og jeg hjem til Liam. Hans stedfar var hjemme, da vi kom ind. 

 

"Hej Liam, så kunne du endelig være hjemme." sagde hans stedfar. Så så han mig. "Jeg vidste ikke, du fik besøg af en pige."

 

"Ja, jeg ved, at det er lidt sent. Det her er Leona, kan hun sove her i nat?" svarede Liam. 

 

"Okay, hun må gerne sove her, men ik-," "Bare rolig, hun sover inde på gæsteværelset." Det var Liam, der afbrød ham.  

 

Vi gik op ad trapperne op til værelserne. Jeg gjorde mig klar til at sove, og det samme gjorde Liam. Da jeg lagde mig til at sove, så kunne jeg faktisk godt falde i søvn og ret hurtigt. Det var overraskende især pga. alt det med Argent. Hvorfor er mit liv så rodet?

 

Jeg vågnede endnu en gang ved Liams vækkeur, men denne gang var han allerede oppe. Jeg kunne høre, at han var ved at tage tøj på, så jeg gjorde det samme. Jeg tænkte, at jeg nok snart burde få fat i noget mere tøj, for jeg har kun to sæt, og det er ikke helt nok til, når jeg skal gå i skole. Da jeg var færdig med at tage tøj på, så redte jeg mit hår i gennem med mine finger. Jeg ville bare have det til at se nogenlunde ud. Derefter gik jeg ud på gangen, og Liam gik ud på gangen sammen tid. Da vi så hinanden grinede vi, fordi vi kom ud på præcis samme tid. 

 

"Er du klar til at tage i skole, og til det, der venter bagefter?" spurgte Liam.

 

"Ja, det tror jeg. Jeg er mere nervøs på dine vegne. Er du god til slås, hvis det kommer der til?" spurgte jeg muligvis lidt nedladende.

 

"Ja, jeg er. Jeg har klaret alt, hvad der er blevet kastet i mod mig indtil videre. Hvad med dig selv?"

 

"Selvfølgelig. Jeg trænet i, hvordan man kæmper, siden jeg kunne." Liam så lige pludselig sjov ud i hovedet. "Min far var meget streng med, at jeg skulle kunne forsvare mig selv. Plus det er også meget nødvendigt, når man er søster til den nuværende alfa og datter af den gamle alfa. Man bliver udfordret til at kæmpe mange gange."

 

"Okay, nu bliver jeg næsten lidt bange for dig." grinede Liam. 

 

Jeg grinede bare lidt. Efter det, gik vi hen til skolen, og så ventede vi ellers bare på, at vi hade fri, så vi kunne få Nolan til at følge efter os ud til zoo'en. 

 

Da vi havde fået fri, gik vi ud af mod skoven, og ganske rigtigt fulgte Nolan efter os. Vi havde hele dagen talt om, at vi skulle ud i skoven efter skole for at møde Scott, og at det var ude ved den forladte zoo. Hvis Nolan ikke forstod det, så var han virkelig dum. 

 

Mens vi gik, kunne vi begge høre ham meget tydeligt. Han var virkelig dårlig til det med overvågning. Vi gik videre hen til den forladte zoo. Da vi nåede derhen, begyndte vi at løbe sådan, så vi kunne komme derhen før Nolan. Da vi var kommet derhen, tog vi nogle tæpper og noget mad med, som Stiles havde kørt ud med i morges, så det lignede, at vi skulle overnatte der. Som Liam havde sagt, så ringede Nolan efter Gerard. 

 

Liam og jeg fandt en hule, som jeg kendte. Den var perfekt. Den var godt skjult, men man kunne stadig overvåge pladsen ude foran, hvor Nolan stod og ventede på de andre jægere. 

 

"Hvornår tror du, at de kommer?" hviskede Liam til mig. 

 

"Jeg ved det ikke, men jeg kan prøve at bruge Eolas og se." Liam kiggede lidt foruroligende på mig. "Tag det roligt. Der er ikke nogen elektrisk spænding herude, så jeg kan bruge Eolas uden at besvime."

 

Jeg brugte Eolas, og mine øjne blev helt gule. Jeg kunne se Nolan, og jeg kunne også se jægerne. Jeg kom ud af Eolas igen. 

 

"Jeg så dem. De er på vej, men der er kun en bil." sagde jeg.

 

"Kun en bil? Det kan ikke være dem alle sammen." svarede Liam. 

 

"Måske tror de ikke nok på Nolan?" sagde jeg. Jeg var ved at blive nervøs, for hvis de ikke snart alle sammen kom, eller ihvertfald bare Gerard, så ville vi ikke kunne finde min flok. Da jægerne endelig kom, kunne vi høre dem snakke med Nolan. 

 

"Nå, hvad er det så, du har set? Eller er du bare bange for de stygge ulve?" Man kunne tydeligt høre, at de andre jægere lavede grin med Nolan. 

 

"Nej, jeg så Liam og en pige. Hun var også en af dem. Hun er fra skolen, og hun er næsten lige startet. De havde tæpper og noget mad med." svarede Nolan.

 

"Okay, vi skal nok eftersøge området og se, om vi finder dine venner." grinede den ene af jægerne. 

 

"Vi er nød til at få dem til at tilkalde flere jægere eller lykkes planen ikke." sagde jeg. 

 

"Okay så lad os gøre." Hvad var han ude på? "ER DET IKKE RIGTIGT SCOTT?!" Liam råbte så højt, så jeg tror hele skoven kunne høre ham.

 

"Hvad har du gang i?!" spurgte jeg oprevet. 

 

"Spil med. Vi får dem til at tro, at vi taler til de andre." Lige pludselig kunne jeg forstå planen. 

 

"Okay." Jeg begyndte at råbe. " JA, SCOTT. SELV LYDIA VILLE KUNNE FÅ RAM PÅ NOLAN." Vi blev ved med at råbe. 

 

"HVAD SYNES DU, STILES? SKAL VI ANGRIBE DEM?" råbte Liam. 

 

"DU HAR RET. DE ER IKKE SÅ MANGE. VI KAN GODT FÅ RAM PÅ DEM." råbte jeg igen. 

 

"Der kan i selv se. De er her, så vi er nød til at ringe efter Gerard." sagde Nolan triumferende. 

 

"Okay, jeg må indrømme, at du havde ret i noget, Nolan.Jeg tilkalder forstærkning." Jægeren tog sin walkie-talkie frem. "Vi har brug for hjælp. Scotts flok er herude sammen med den sidste fra Alriks flok." Vi kunne høre, hvad Gerard sagde i den anden ende. 

 

"Okay så, jeg kommer, og jeg tager back-up med."

 

"Fedt, det virkede. Nu skal vi bare kunne aflede dem længe nok til, at de andre kan nå at komme ind. Så finder vi din flok, Leona. Det lover jeg." fortalte Liam mig. Vi snakkede stadigvæk meget lavt. 

 

"Okay tak." Jeg gav Liam et lille smil. 

 

Vi ventede lidt, indtil vi så de andre biler komme kørende. Gerard stod ud af den første bil. Hans ansigtsudtryk sagde alt. Her var en mand, der ikke bare ville have hævn, men han var mere end villig til at dræbe alt, hvad der stod i vejen for det. Men det var ikke kun det, man kunne se. Han var ikke helt forblændet af det. Han var stadig klog og taktisk. 

 

"Nå. Hvad er det, jeg hører om, at Scott McCall skulle være herude?" spurgte Gerard med hans irriterende rolige stemme. 

 

"Jeg så to af dem; Liam og en pige, der hedder Leona. Vi kunne høre dem snakke sammen med de andre." fortalte Nolan.

 

Man kunne se at Gerard's øjne nærmest lyste op, da han hørte vores navne.

 

"Så i så beta'en og den lille wolfbloodpige? Interessant." Gerard kiggede lidt rundt. "Find dem. Lige nu!" 

 

"Javel, sir!" sagde de i kor. 

 

"Liam og Leona, kom frem. Vi finder jer jo uanset hvad!" Vi sagde ikke en lyd. Vi sad bare og ventede til, at vi kunne løbe, og efter lidt tid, fik vi endelig chancen.

 

"Okay, løb! nu!" Liam tog fat i min arm og trak mig med. 

 

Vi løb hen i den anden ende af zoo'en. Vi kunne ikke høre nogle af jægerne, så vi blev lidt nervøs. 

 

"Brug din Eolas." Jeg kiggede mærkeligt på Liam lidt efter, han sagde det. "Vi er nød til at vide, hvor i alverden jægere er henne?" 

 

"Okay jeg prøver." svarede jeg. 

 

Jeg brugte Eolas, da jeg lige pludselig hørte en summende lyd. Jeg begyndte at hyle. 

 

"Leona! Leona, er du okay?" 

 

Jeg fik sagt nogle få ord. 

 

"Bag ved dig!" Liam vendte sig hurtigt om, og jeg så, at han fik stød af Gerard, og han besvimede. 

 

"Godt at møde dig, Leona. nu er det tid til at sove lidt." Gerard skruede endnu højere op for en eller anden dims, som udsendte den lyd, jeg kunne høre. Det var det sidste, jeg så, inden jeg besvimede. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...