Thoughts in the darkness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2018
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Tag en ung kvinde med en stor drøm og lidt for mange nerver. Bland hende med et nyt koreansk band og tilføj en smule had, kærlighed og venskab. Så har du opskriften på kaos.
Lee Jiwoo har ingen ide om, hvad hun roder sig selv ud i, da hun søger om at blive BTS´ nye makeupartist. Gruppen har et perfekt ydre, men hvad mon der sker, når kameraerne slukkes? Vil Jiwoo kunne klare presset, når hun bliver kastet for løverne hos BTS?
//Jeg har frit ladet mig inspirere af gruppen, og hvis visse datoer eller beskrivelser ikke passer perfekt, så er det derfor. Dette er ikke en biografi. God læselyst!//

12Likes
22Kommentarer
1140Visninger
AA

2. Prolog

December 2013

Alle andre i venteværelset virker rolige på trods af, at stilheden hænger over os og er ved at kvæle mig. De få andre piger i rummet ser fokuseret på deres telefoner, men jeg kan ikke koncentrere mig om min. I stedet ser jeg ned på mine negle, som om de er noget af det mest spændende i hele verden.

Stilheden bliver brudt af den høje lyd fra min ene hæl, der trommer let mod trægulvet. En lyd, der får de andre piger til at se op, og sende mig et forvirret blik. Jeg prøver at smile undskyldende tilbage, da jeg altså ikke kan stoppe impulsen. Denne dag er så vigtig for mig, og derfor kan jeg ikke fjerne min nervøsitet.

Hvis jeg mister denne chance, vil skuffelsen ingen ende tage. Mine øjne ser søgende rundt i det hvide lokale med den sparsomme indretning, der ikke har meget, der kan distrahere mine tanker.

”Lee Jiwoo?” I mellemtiden er døren blevet åbnet, og en ung kvinde er trådt ind i venteværelset. Den stramme kjole afslører hendes slanke figur, mens den høje hestehale danser let om hendes skuldre, da hun træder ind til os.
Så snart jeg hører mit navn blive nævnt, ser jeg op fra mine rødmalede negle. Så er det min tur. Mens jeg hurtigt kommer på benene, retter jeg lidt på den sorte nederdel. Bare mit tøj passer ind. 

”Goddag” Da jeg er kommet hen til hende, ryster jeg forsigtigt hendes hånd og får sendt hende mit mest udadvendte smil. Et der ikke ligefrem føles naturligt for mig. 

Da vi kommer ind i det næste rum, kan jeg ikke lade være med at se mig nysgerrigt omkring. Igen er nærmest alt hvidt, hvilket jeg ikke helt er vant til. Mon Bighits hovedkvarter er på samme måde? Der er ikke ret meget andet i lokalet end et skrivebord og et par stole, som jeg med tøvende skridt går hen imod. 
"Mit navn er Park Sung-Jae, og du kan bare tage plads her" Sung-Jae sender mig et venligt smil, mens hun peger på en stol foran det lille bord. Da jeg får sat mig ned, flakker mine øjne konstant til mine hænder Bør jeg sige noget nu?

"Denne samtale er blot en formalitet. Vi har før set, hvad du kan, så nu skal vi bare tale lidt om dig". Det gør mig på en eller anden måde ikke roligere, men jeg nikker hurtigt som svar.

"Så, Jiwoo. Kan du fortælle mig lidt om dig selv?" Sung-Jae ser indgående på mig, og jeg føler mig pludselig meget nøgen og selvbevidst. Da jeg gennemsøger min hjerne for noget spændende, bider jeg mig svagt i underlæben.

"Altså jeg hedder som sagt Jiwoo, og jeg er født og opvokset her i Seoul" En lille nervøs latter forlader mine læber, da hun jo sikkert godt ved det allerede. Jeg fortsætter dog hurtigt, da jeg helt sikkert bør sige noget mere.

"Jeg har siden, jeg var helt lille været interesseret i makeup, men også det at style andre. Jeg føler mig rigtig godt tilpas sådan, og derfor er jeg også meget interesseret i dette arbejde. " Jeg nikker kort for at understrege mine ord. Det er ikke noget, jeg bare siger for at fedte for arbejdsgiveren. 

"Og så bor jeg stadig hjemme sammen med mine forældre, min lillesøster og vores hund. Dem er jeg meget glad for"

"Det lyder jo godt" Svarer Sung-Jae og smiler varmt til mig, inden hun hurtigt tilføjer: 

"Du virker som en sød ung pige, og jeg tror du ville passe rigtig godt på vores team. Men som du nok ved, kommer du til at bruge næsten al din tid i Bighit, hvor du skal hjælpe medlemmerne. Det drejer sig både om musikvideoer, pressekonferencer, optrædener og så videre. De skal jo altid se helt perfekte ud" Efter de sidste ord ler vi begge, selvom vi godt er klar over, det egentlig er sandt.

Mens Sung-Jae forklarer videre om de mange regler og retningslinjer, man skal følge, sidder jeg tavs og lytter opmærksomt. Selvom jobbet lyder krævende, har jeg intet imod det. Så længe drengene er venlige, og jeg kan få en masse udfordringer. 

"Vi her i Bighit er jo godt klar over, at lønnen er lav i øjeblikket, men vi vil til gengæld sørge for mad og transport oveni. Hvordan lyder det?" Sung-Jaes spørgsmål kommer noget bag på mig. Sidder hun og tilbyder mig jobbet? Mit drømmejob er pludselig så tæt på, at jeg næsten kan røre ved det. 

"Sikke dine øjne stråler, det tager jeg som et ja?" Det går først for sent op for mig, at jeg vist bare har stirret nærmest paralyseret på hende. Da det store smil bryder frem på mine læber, skynder jeg mig at nikke.

"Det lyder godt. Jeg vil meget gerne være en del af jeres team" Pludselig kan jeg slappe lidt af, og derfor bliver mit smil også langt mere afslappet. Jeg husker ikke ret meget mere fra den samtale, andet end at vi rystede hænder, og hun viste mig ud. 

Jeg var i min egen lille døs resten af dagen, mens jeg bare gik rundt i Seuols gader. Lykken sprudlede i mig den eftermiddag, og ingen kunne få mig ned fra skyerne. Jeg drømte mig væk og forestillede mig, hvordan mit nye arbejde ville være. Fuld af gode oplevelser med en masse nye mennesker. Ikke én gang slog det mig, hvor meget jeg lige havde sagt ja til. Hvor meget energi og tårer jeg ville bruge. Jeg anede slet ikke, hvad jeg gik ind til. 


Jiwoo fik taget et selfie lige efter samtalen:


 

 

Jeg håber selvfølgelig, at I har lyst til at læse med. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...