Thoughts in the darkness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2018
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Tag en ung kvinde med en stor drøm og lidt for mange nerver. Bland hende med et nyt koreansk band og tilføj en smule had, kærlighed og venskab. Så har du opskriften på kaos.
Lee Jiwoo har ingen ide om, hvad hun roder sig selv ud i, da hun søger om at blive BTS´ nye makeupartist. Gruppen har et perfekt ydre, men hvad mon der sker, når kameraerne slukkes? Vil Jiwoo kunne klare presset, når hun bliver kastet for løverne hos BTS?
//Jeg har frit ladet mig inspirere af gruppen, og hvis visse datoer eller beskrivelser ikke passer perfekt, så er det derfor. Dette er ikke en biografi. God læselyst!//

12Likes
22Kommentarer
1146Visninger
AA

4. Kapitel 2// Fuld af forvirring

September 2017

Mine stiletter giver en alarmerende høj lyd fra sig, da jeg går ned af en af de lange gang. Overalt er der snak og larm, men jeg prøver at lukke det ude. Prøver at koncentrere mig om det, jeg skal lige om lidt. Det alle arbejder sig frem imod.                       ”Jiwoo!” Seoyuns stemme river mig ud af mine egne tanker. Da hun løber hen imod mig, danser de sorte lokker let om hendes slanke skuldre. Hendes smil er stort, og hun afslører derfor de hvide tænder. I hånden har hun en rød hårbørste, som hun hurtigt vinker let med mod mig som en hilsen

”Er du nervøs?” Hendes øjne møder mine, inden hun giver min ene skulder et blidt venskabeligt klem. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så nervøs som nu. Jeg har som sædvanligt sagt ja til alt for meget, men det er for sent at sige fra nu.

Seoyun har allerede læst mig og er godt klar over, at jeg har virkelig mange nerver på. Mens hun begynder at rette på min hestehale, tilføjer hun:

”Du skal nok klare det godt. Det er jeg sikker på” Jeg prøver at koncentrere mig om hendes ord, mens jeg trækker vejret dybt ned i maven. Jeg skal nok klare det. Jeg har jo klaret så meget allerede, ikke?

 

Februar 2014

Den nat sover jeg ikke særlig godt. Mine tanker kører i ring, og de fortsætter sådan indtil jeg igen står midt i Bighits hovedkvarter. Det er ikke fordi, jeg er bange for ikke at kunne klare opgaverne. Nej, jeg ved skam godt, at jeg kan klare det, men min nervøsitet opstår, fordi jeg ikke aner, hvad der venter mig.

Med bankende hjerte når jeg den rigtige dør. Jeg ved, at det er der, vi skal lægge al makeuppen og sætte deres hår. Da jeg hører de tydelige grin derinde fra, bliver jeg nok en anelse roligere. Alligevel trækker jeg vejret dybt, inden jeg åbner døren og træder indenfor.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med, men det jeg bliver mødt med, får mig til at slå øjnene op. I den modsatte side af rummet står der fire makeupborde, hvor både Jimin og Namjoon allerede er ved at få sat håret. Mine øjne glider dog hurtigt videre, hvor de lander på al rodet. Overalt i rummet står der poser med tøj, sminken er lagt henover tilfældige borde, og der er folk alle vegne. Hvordan kan vi overhovedet være så mange herinde, når der er så lidt plads?

Rodet blandet med varmen fra de mange mennesker, giver mig mest lyst til at løbe langt væk. Jeg havde regnet med et roligt lokale, hvor alt var rent og pænt. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkeligheden. Vi har travlt, og derfor har folk ikke tid til at rydde op efter sig.

Bandets medlemmer sidder i de forskellige sofaer, der også optager meget af pladsen i lokalet. Jeg ser søgende rundt efter de tre medlemmer, jeg har ansvaret for. Problemet er bare, at jeg ikke kan finde nogen af dem. Langsomt træder jeg et par skridt længere ind i lokalet, hvor jeg får øje på en anden kvinde, der er i gang med Jimins hår. 

Da jeg når hen til hende, rømmer jeg mig kort, mens jeg hurtigt begynder at pille ved en lok af mit hår.

”Undskyld, har du nogen ide om, hvor enten Jin, Jhope eller Suga er?” Min stemme er nok ret lav, men jeg prøver at sende hende mit mest imødekommende smil. Skjule at hele situationen er uvant og anderledes for mig. 

Jimin der hurtigt har fået øje på mig, sender mig et venligt smil. Hans render under øjnene er ikke til at tage fejl af. Da jeg havde forladt danselokalet i går, var de ikke gået tilbage til værelserne. Jeg er helt sikker på, at de har trænet det meste af natten også. Mens jeg fortsat fumler lidt ved mit hår, får jeg sendt ham et lille smil tilbage.

”Hej!” Hendes stemme er klar og tydelig, og hun sender mig et udadvendt smil. Kvinden virker til at være vant til miljøet, og det overrasker hende vidst heller ikke, at se et nyt ansigt. Det beroliger mig en smule, og derfor slipper jeg til sidst mit hår og stikker i stedet hænderne i de smalle bukselommer.

”Jeg ved ikke med Jhope og Jin, men jeg er helt sikker på, at Suga er på sit værelse. Det er nede af den næste gang, hvis du vil hente ham. Det passer nok godt, for vi kører om få timer. Til den tid skal alle drengene være klar til optagelserne”

Jeg lytter opmærksomt til oplysningerne, og jeg kan godt regne ud, at vi skal skynde os. Derfor nikker jeg hurtigt, inden jeg hastigt igen ser mig omkring. 

”Du må hellere skynde dig, ellers når vi det ikke” Hun skal lige til at vende tilbage til Jimins hår, men så kommer hun i tanke om noget

"Hov, og jeg hedder Seoyun for resten” Hurtigt rækker hun en hånd frem imod mig, mens hun igen sender mig et af sine venlige smil. Langsomt tager jeg hendes hånd, inden jeg gengælder det. Jeg kan ikke sætte en finger på hvad det er, men Seoyuns åbne og glade facon, får mig straks til at kunne lide hende.

”Jeg hedder Jiwoo. Men så vil jeg løbe” Et lille grin forlader mine læber, inden jeg hurtigt har vendt mig rundt og skynder mig ud og hen af gangen.

Jeg finder overraskende hurtigt Jin og Sugas værelsesdør. Normalt ville jeg altid banke på, men Seoyuns snak om at vi har travlt, har alligevel steget mig til hovedet. Derfor har jeg en hurtig bevægelse åbnet døren, og jeg skal lige til at sige noget, da jeg får øje på Suga.

Han står ved vinduet, og nærmest klamrer sig til vindueskarmen. Hans knoer er helt hvide, og øjnene er lukkede i. Hele hans krop ryster let, og han er så langt væk, at han slet ikke opdager mig. Da jeg opdager, hvordan han hyperventilerer, bider jeg mig let i underlæben.

Jeg får straks dårlig samvittighed over, at jeg bare sådan har gået ind. Derfor træder jeg et lille skridt tilbage, mens jeg helt lavt mumler et: "Undskyld.."

Så snart han hører mig, spærrer han øjnene op og nærmest farer sammen. Som om mit ord ikke blev hvisket, men råbt direkte ind i hovedet på ham. 

"Hvad laver du her?" Hans stemme er hård, og mens han taler ranker han hurtigt ryggen. Hans tone står i stærk kontrast til, hvor meget han ryster. 

"Undskyld, det var ikke min mening at komme ind uden at banke på. Men jeg skal lægge din makeup nu" Igen føler jeg at han dømmer mig, og selvom han ikke er helt så rolig som tidligere, slår jeg stadig blikket skamfuldt ned. Hvorfor skal han også kunne give mig den følelse, blot ved at sende mig et enkelt blik?

"Okay, så lad os gå"

XXX

 

Det der står i stærkest i min erindring fra den formiddag i makeuprummet, er ikke Jhopes mange grin, eller hvordan han lynhurtigt får mig til at føle mig godt tilpas. Det er ikke Jins rosende ord om mit hår eller hans mange fortællinger om de andre medlemmer. Det jeg husker tydeligst, er den følelse jeg får i kroppen, da jeg lægger Sugas makeup. Selve sminken er simpel, men fordi vi er så tæt på hinanden, måtte jeg alligevel koncentrere mig. 

"Såå..Har du lavet den slags i lang tid?" Sugas stemme er helt lav, da han ikke vil bevæge sit ansigt nok til, at ødelægge sin foundation. Et fredfyldt smil bryder frem på mine læber, da jeg endelig er mit rette element. Med en makeupbørste i min ene hånd, føler jeg mig langt mere tilpas.

Mens jeg lavmælt fortæller, at jeg har studeret i nogle år, lægger jeg fjerlet min ene hånd mod hans kind. På den måde kan jeg bedre holde hans ansigt stille. Hans hud føles blød mod min, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg føler mig pludselig meget tæt på ham. Derfor bemærker jeg også, hvordan han langsomt synker en klump.

"Hvad er dit rigtige navn egentlig?"
"Yoongi, men jeg bruger det ikke så ofte..Ikke her" Med et kort træk på skuldrene lukker han sine øjne i, så jeg kan få lagt hans mørke øjenskygge. Mit smil vokser en smule, da jeg hører hans rigtige navn. Det er specielt, og derfor glemmer jeg det heller ikke foreløbigt.

"Hey..Det du så tidligere. Det bliver mellem os to" Ordene kommer ud mellem hans sammenbidte tænder. Om det er fordi, han er irriteret, eller bare fordi han ikke vil ødelægge makeuppen, det ved jeg ikke. Men det får mig hurtigt til at nikke stumt. Noget han godt ikke opfatter, da hans øjne stadig er lukkede i. 

"Det er helt normalt at være nervøs" Jeg prøver at sige noget beroligende, da jeg jo selv kender det alt for godt. At have for mange nerver på, er vel nærmest en hverdagsting for mig. 

Han kommer bare med et lille fnys, som straks får mig til at fortryde mine ord. Selvfølgelig vil han ikke trøstes af en pige, der er yngre end ham selv. Hvorfor skal jeg også bare altid kludre i det?

"Jeg mener bare, at jeg også selv bliver det" Jeg prøver at sende ham et lille smil, da jeg virkelig gerne vil have, at han bryder sig om mig. Jeg ved ikke hvorfor, men det betyder alligevel noget for mig. Det her er mit første rigtige arbejde, og derfor ønsker jeg inderligt, at det kommer til at gå godt.

"Jeg har bemærket det. Du rystede i går, da du mødte os" Et ganske svagt smil kommer frem på hans læber, og jeg føler lidt, at det da er en lille sejr. Også selvom han havde bemærket min nervøsitet i går. 

Jeg skal lige til at svare, da en høj stemme skærer igennem larmen. BTS´ manager står i døren med armene over kors, og hans øjne er smalle af koncentration. 

"Jeg leder efter en Lee Jiwoo! Jiwoo!" Det giver et sæt i min krop, da han pludselig siger mit navn gentagende gange. Derfor skynder jeg mig at række en hånd i vejret, mens jeg slipper Suga, og hurtigt går hen til ham. Jeg kan da ikke allerede have gjort noget forkert vel? Måske er det fordi, jeg er alt for langsom til mit arbejde. 

Tankerne farer rundt i mit hoved, men alligevel formår jeg at bukke kort for ham og mumle et goddag. Alles øjne er som malet på mig, og det er slet ikke en opmærksomhed, jeg har behov for lige nu. Jeg har lyst til at skæve hen på Suga efter hjælp, men alligevel fokuserer jeg på manden foran mig.

"Vi må hellere gå udenfor og snakke sammen" Det tegner ikke godt det her, og derfor gør jeg ingen indvendinger. Jeg følger blot lydigt med udenfor lokalet. 


Jiwoo tog også et par billeder på dagen:


 


Det var så mit andet kapitel. Jeg håber det falder i god jord, haha. Hvad mon Jiwoo får ad vide nu? I må endelig smide en lille kommentar, hvis I har nogen spørgsmål eller sådan noget. 

Knuus, Ida. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...