fremmed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2017
  • Opdateret: 23 dec. 2017
  • Status: Færdig
en kort tekst om det fremmede og uvante

1Likes
2Kommentarer
98Visninger

1. eneste ene

 

Der er intet der føles så meget som hjem, som når min knuste krop hulker våde tårer ud af mine slukkede brune øjne. Dette nye liv er så fremmed, og jeg har allermest lyst til at gemme mig i forventningernes mørke hjørner. 

Der er intet der føles så meget som hjem, som når jeg igen skulle skrive, at jeg var blevet sat op til 150 gram. Dette nye liv som ikke kræver flere gram er så fremmed, at jeg har lyst til at bo i pilleæskens tomme huller. Kigge ud gennem det blå plexiglas som styrer hele mit liv, selvom folk det sidste år har prøvet at overbevise mig om, at det er mig der har styringen.

Gu er det ej mig der har styringen.

Der er intet der føles så meget som hjem, som når vi kører turen fra K til H. Jeg kender alle fugleredderne, alle vejens striber, alle fiskene i søen. Igen var jeg nødt til at tage hjem, fordi jeg mistede styringen og lod mit liv passere forbi mine tomme øjne, som havde givet op.

Det mest fremmede er, når jeg kigger mig i spejlet og får øje på en gnist i mine ellers mørke øjne. Den er så uvant, at jeg straks får lyst til at slukke den, men hvad skal jeg være ked af i dag? Barndommen, mig selv, min krop, mine lave karakterer, mine knuste drømme som jeg har opgivet at nå. Der er så meget at tage fat på men alligevel intet. Punktet er nået, hvor det ingen mening giver, at jeg ikke er dehydreret, og jeg kan tvinge tårer frem i mine lysende øjne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...