One hell of a Love - Black Butler

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2018
  • Opdateret: 9 mar. 2018
  • Status: Færdig
Sebastian er butler for Ciel Phantomhive. Og en dag modtager de et brev om en underlig beholder set nær Phantomhive godset. Hvad sker der når Sebastian oplever kærlighed? Vil han følge sin herres ordre, eller følge sit bankende dæmon hjerte.

1Likes
0Kommentarer
240Visninger
AA

5. Kapitel 5: En vidunderlig slutning

Der var gået nogle uger siden, jeg fik min hævn. Men jeg holdt så også meget mere øje med Jacquelinn, da jeg frygtede noget ville ske med hende. Jeg tog mig til hoved, da jeg havde en værre migræne. Det havde jeg haft siden kampen, hvilket undrede mig. Normalt rev jeg ikke hjertet ud på folk, eller fik hovedpine bagefter, så hvorfor i alverden gjorde jeg dog nu.

Det forvirrede mig en del, så jeg havde bedt om fri, til at få det bedre. Hvilket Ciel, nu engang godt kunne forstå. Jeg havde jo trossalt dræbt den mand, som tog Jacquelinn fra mig dengang. Så jeg gik ind i mit rum, og satte mig på sengen. Jeg løsnede båndet om min hals, og tog mine handsker af. Jeg tog jakken af, og lagde mig på sengen. Kunne denne migræne være kommet af, at jeg havde båret et had til den mand så længe, eller at jeg nu endelig havde fået min hævn. Jeg vidste det ikke, så jeg tænkte vel nok bare for meget på det.

Jeg lagde kort min arm over mine øjne, og forsøgte mit bedste i at slappe af. Men det lykkes virkelig ikke for mig, så jeg satte mig op igen. Hvad pokker plaget mig sådan, jeg burde jo ikke have det skidt over det. Jeg sukkede kort, og rejste mig op, og gik derefter ud i badeværelset. Da jeg tænkte, det måske ville få mig til at slappe mere af.

Jeg tændte for det varme vand, og tog min skjorte af. Jeg hang den op, og tog derefter resten af mit tøj af. Jeg mærkede efter ved det varme vand, om det nu var blevet varmt nok. Jeg gik kort efter ind under det, og slappede af, ved at mærke det varme vand løbe ned over min krop.

Med et kunne jeg høre nogen i døren, og jeg lyttede derfor ekstra efter. Men på grund af vandet, var det svært lige pt. at høre noget. Så jeg slukkede vandet, og tog et håndklæde om mig, og gik ud af mit bad. Da jeg kom ind i mit rum, kunne jeg se, at Jacquelinn sad på min seng. Jeg gik hen til hende, og lagde blidt hånden på hendes skulder.


 

”Hej min elskede, hvad laver du her inde?” spurgte jeg, og tørrede mit hår.

”Jeg er urolig for dig Sebastian, så jeg spurgte Lord Phantomhive, om vi måtte dele rum. Det fik vi lov til. Men elskede hvad er der galt, du plejer ikke at bede om fri” svarede hun.


 

Hun så på mig med røde grædefærdige øjne, så jeg hev hende op af sengen og ind i mine arme. Jeg brød mig ikke om, at jeg havde fået hende til at græde. Jeg holdt hende tæt, og lagde derefter mit hoved mod hendes skulder. Sikke en være idiot jeg var, at jeg havde opført mig anderledes, havde jo såret hende. Jeg bed sammen, og holdt hende indnu mere tæt. Sådan at jeg kunne gemme mit hoved imod hendes skulder og hals. Jeg var virkelig flov over mig selv nu, kunne virkelig ikke forstå, at jeg havde gjort hende så ked af det.


 

”Det har aldrig været for at såre dig søde. Jeg har bare tænkt meget over den idiot der tog dig, da jeg tror du måske ikke var hans eneste offer” sagde jeg, og gik hen og fandt bogen.

”Hvad mener du søde?” sagde hun og så på mig.

”I bogen her er der flere navne skrevet. Jeg har tjekket nogen af dem, flere af mændene er butlere som jeg, eller masters som Ciel. I bogen er der beskrevet, hvad han har gjort ved de forskellige. Selv lord Vincent Phantomhive er nævnt, sammen med sin hustrus navn” sagde jeg, og gav hende derefter bogen.


 

Hun satte sig lidt ned, og begyndte at læse i den. Imens ville jeg få mig tørret, og komme i noget tøj. Da det jo ikke ville være ret godt, hvis jeg forblev i et håndklæde om livet. Mens hun sad der, kom jeg i tanke om en ting, som jeg virkelig gerne ville spørge hende om. Men tænkte lidt på, om det nu ville være et dumt tidspunkt at spørge, eller om jeg skulle vente til efter jeg havde fundet de forskellige fra bogen.


 

”Hvis det er lord Ciels forældre der er nævnt, så burde vi finde dem. Vi må se om, det vil være muligt at få dem bragt tilbage” sagde hun, og lagde bogen fra sig.

”Sandt elskede, dog har jeg et spørgsmål at stille dig først” sagde jeg, og lukkede min skjorte.

”Hvad er det Sebastian?” sagde hun, og så lidt forvirret ud.


 

Jeg smilede, og tog en lille æske op af min skuffe. Jeg så derefter på hende, og gik så hen til hende, og gik på knæ foran hende. Hun så noget på mig, og kunne se, hvordan hun lagde sine hænder foran sin mund. Hendes blik viste lidt overraskelse, hvilket fik mig til at smile mere.


 

”Min elskede Jacquelinn, vil du gøre mig den ære, at gifte dig med mig. Jeg kan ikke se mit liv, med andre kvinder end dig” sagde jeg, og holdt ringen mod hende.

”Tusind gange ja Sebastian!” sagde hun og sprang om halsen på mig.


 

Jeg mistede kort fodfestet, og faldt bagover. Jeg tog om hende, og kyssede hende ømt på munden, enden jeg gav hende ringen på. Hun så kort på ringen, og kyssede mig så flere gange. Jeg var glad, og rejste mig derefter op. Jeg gav hende hånden, så hun også kunne komme op og stå igen. Hun tog imod min hånd, og da hun var kommet op at stå, lagde hun sine arme om mig. Hun gemte hoved imod min brystkasse, og jeg kunne se, hvordan hendes skuldre begyndte at ryste. Græd hun? Jeg så dog, at hun smilede.

Jeg holdt hende meget tæt på mig, hun vidste virkelig ikke, hvor glad hun havde gjort mig. Jeg kunne med et høre en klappen, hvilket fik mig til at kigge efter lyden. Jeg fik mig noget af en overraskelse, da jeg så Ciel og Elisabeth stå i døren. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg lige skulle sige.

Men jeg blev endnu mere overrasket nogle dage efter, da jeg hørte at Ciel ville holde brylluppet for os. Den havde jeg virkelig ikke regnet med, men jeg glædet mig også meget. Jeg havde kontaktet Claude og Hannah, da jeg gerne så dem der. Dog mærkede jeg også virkelig, hvor nervøs jeg faktisk var over dette. Ville jeg blive en god ægtemand, eller ville jeg mon fejle. Jeg blev endnu mere nervøs over at tænke på det, så jeg tog mig et glas vand i håb om at falde mere til ro.

Jeg så ud af vinduet kort, og kunne se roserne. Jeg tænkte kort om man mon skulle hente nogle af dem, da jeg så Claude og Hannah plukke nogle af roserne. Jeg var mere spændt nu, da jeg også glædet mig til at se min elskede i sin brudekjole. Jeg tog en smuk hvid rose, og satte i min brystlomme.

Derefter begav mig mig hen til hvor vielsen skulle foregå, da vi ikke rigtigt ville kunne i en kirke, da vi jo ikke var som andre. Dog havde jeg lidt håbet på, at præsterne ville have ladet os. Jeg prøvede at kontakte dem en sidste gang, jeg fortalte dem, hvor meget det ville betyde for min forlovede. Så kunne de ikke bare bøje deres regler bare denne ene gang, så skulle jeg nok orden deres have for dem.

De tænkte over det, men gik så med til det. De ville ikke have noget, bare have lov til at se glæden i brudens ansigt ville være nok for dem. Jeg takkede dem meget, og gik så til Claude og Ciel og fortalte det. Det tog ikke Claude lang tid at få det pyntet op, han havde sørget for at Hannah ville komme med Jacquelinn. Jeg tog til kirken, og gned mine hænder mere og mere, da jeg virkelig var nervøs nu.

Jeg ventede dog ikke længe, før jeg kunne høre kirke musikken spille. Jeg så mod Claude, som stod ved siden af mig. Han lagde sin hånd på min skulder, sikkert for at berolige mig. Jeg takkede, og så derefter at døren gik op. Jeg sank, og bed mig i læben, da jeg så hvor smuk Jacquelinn så ud i sin brudekjole. Jeg var helt mundlam, så smuk var hun. Jeg var virkelig uden ord, men jeg mærkede dog en tårer ved min kind. Græd jeg virkelig lige nu?


 

”Du ser smuk ud min elskede” sagde jeg.

”mange tak elskede, du ser også ret godt ud” sagde hun.


 

Jeg tog hendes hånd og kyssede den, og så ind i hendes smukke øjne. Det var virkelig sært for mig, at nu stod vi endelig her. Jeg så på præsten, da han begyndte sin tale. Jeg hørte kun halvt efter, da jeg faktisk havde ret mange tanker kørende igennem mit hoved. Ville jeg mon blive en god ægtemand? Hvad mon kørte igennem Jacquelinns hoved lige nu?

Jeg mærkede kort et klem i min hånd, og så derfor på hende. Jeg smilede blidt, og lyttede derefter til præstens ord. Jeg kunne høre, at han var kommet til det punkt, hvor jeg skulle sige om jeg ville havde Jacquelinn til min ægtehustru.


 

”Ja det vil jeg” sagde jeg roligt.


 

Der var nemlig ikke noget som jeg hellere ville lige nu, hun var den eneste for mig. Så derfor var hun også den, som jeg ville have som min hustru. Jeg smilede, og så blidt på Jacquelinn. Jeg kunne se en tåre i hendes øjne, var hun mon så glad. Jeg kunne kort høre, da præsten spurgte hende om hun ville have mig som ægtemand. Der kiggede jeg en del på hende, for jeg blev nervøs.

 

”Ja, af hele mit hjerte” sagde hun og smilede til mig.


 

Jeg smilede, og kyssede hende, da præsten gav lyd til det. Jeg holdt hende meget tæt, mens jeg kyssede hende. Kunne virkelig ikke fatte, at vi nu var mand og kone. Jeg kunne høre, hvordan de folk som nu engang var i kirken begyndte at klappe. Jeg så på dem, og smilede glad. Dette var virkelig perfekt for mig, jeg tjente Ciel, var blevet venner med Claude igen, havde fået min hævn, og jeg havde endelig fået min elskede Jacquelinn som min hustru. Jeg kunne virkelig ønske mig mere lige nu, men en dag, ville der nok komme små fødder i hjemmet. Phantomhives eller vores, det måtte tiden jo bare vise. Men endelig var Jacquelinn blevet til Jacquelinn Michaelis, og det ville hun til evig tid, min hustru.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...