En fortælling fra Sommerens Land

Langt borte er der et land, der er kendt som Sommerens Land. Det har eksisteret siden tidernes morgen og har overlevet mangt og meget. Helte og skurke. Godt og ondt. Vinter og sommer. Der har udspillet sig mange fortællinger i dette land. Dette er blot en af disse fortællinger...

3Likes
6Kommentarer
876Visninger
AA

4. Pipi Tiki

Pipi krummede sig sammen, da en vind blæste hen over hendes primitive lejrplads. Hun rykkede sig tættere på lejrbålet, og knurrede tæppen tættere ind til kroppen. Denne bevægelse voldte hende stor smerte, og det stak i hendes blå mærker. Hun tog sig til panden. Godt, såret i panden var ikke sprunget op. Hun havde naturtligvis ikke godt af at ligge ude i skoven forslået og med febersyge. Men hun havde jo ikke rigtigt andet valg. 

Den forrige dag var hun efter meditationstimen gået over til Honningbaren, hvor en hver alf med lidt gul i pungen kunne få noget at drikke. Hun havde siddet for sig selv i noget tid, indtil hun besluttede sig for at forlade baren. I døråbningen var hun blevet stoppet af hendes nemesis Mapi. "Går du allerede, Pipi Tiki?" havde han sagt. "Ah Mapi, jo ser du jeg skal ned og...plukke skyggegræs" havde hun svaret, hvorefter hun havde prøvet at møve sig forbi ham. "Ikke så hurtigt, svans. Tror du ikke jeg ved, hvordan du har talt dårligt om mig sammen med Riki?" havde han sagt, hvorefter han havde skubbet hende ind i baren igen. Han havde ikke løjet. Pipi havde bagtalt Mapi sammen med Riki, men det havde jo bare været for sjov. Sådan da. Derefter var Mapi gået løs på Pipi og havde slået hende med diverse stole og borde. Pipi var standhaftig og havde udholdt smerten, så længe som hun kunne. Men da hun havde set Riki stå og kigge på uden at gøre noget, var hun bukket under for smerten. Det blik Riki havde haft i øjnene. Hun havde sladret til Mapi. Den måde hun havde kigget ned i jorden, afslørede alt. Efter utallige slag var Pipi luntet ud i Skyggeskoven som et skadet dyr. 

Nu sad hun her ved lejrbålet. Forslået. Kold. Bitter. Forrådt af sin bedste ven. Hun vidste ikke hvorfor Riki havde sladret. Men det var også lige meget nu, for Pipi var fastlagt på at få sin hævn. Hun havde ikke brug for nogen! Ikke nogen! Hendes lange ører dirrede, og hun lagde sig til at sove. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...