En fortælling fra Sommerens Land

Langt borte er der et land, der er kendt som Sommerens Land. Det har eksisteret siden tidernes morgen og har overlevet mangt og meget. Helte og skurke. Godt og ondt. Vinter og sommer. Der har udspillet sig mange fortællinger i dette land. Dette er blot en af disse fortællinger...

3Likes
6Kommentarer
888Visninger
AA

11. Løvemor

Truntes blik var sløret. Hun var stort set blindet af alt den aske i luften og hendes krop krævede mere vand for hvert sekund der gik. Hvorfor i alverden havde hun valgt at vandre øst efter opbruddet med Elouise? Hun skulle bare være taget hjem til Snetinderne i stedet. Nu befandt hun sig her midt i en vulkansk ødemark. Gejsere og floder med lava dominerede landskabet. I luften var der en fæl stank af svovl. Derudover var luften fyldt med aske. Rigtig meget aske. Man kunne jo næsten ikke se solen! 

Trunte kiggede ned på frømonsteret, som havde fulgt hende trofast på hendes rejse gennem Sommerens Land. Frømonsteret havde det ikke meget bedre end Trunte. Dette landskab, som de befandt sig i, var meget anderledes end de fugtige sumpe, som frømonsteret kom fra. Frømonsteret trængte nok også til vand. 

Med et begyndte frømonsteret at kvække begejstret og pegede ligefrem. Trunte kiggede op fra sine fødder, som nok havde godt af et sneglebad. Der, midt i dette uvenlige sted, lå der en landsby. Hvem i alverden ville slå sig ned her? Uanset hvad, måtte de have vand. Alle har jo brug for vand til at overleve tænkte Trunte. Ved mindre man er en sten, for sten er uddødelige. Trunte og frømonsteret hankede op i deres rygsække og løb hen mod byen. 

"Hej frue, kunne mig og min følgesvend her få et glas vand?" spurgte Trunte en dame med ildrødt hår, som stod ved en brønd. Damen ved brønden, der af en underlig grund havde et eksemplar af "Sindets mekanik og den spirituelle balance" i hånden, kiggede mistroisk på Trunte. "Et glas vand? Vaaaaaand? Ved du hvad vaaaand er?" fortsatte Trunte, da damen ikke gav noget svar. Måske talte hun ikke fællessproget? Trunte besluttede sig for at gå et andet sted hen for at få noget vand. Frømonsteret hoppede efter hende. 

Trunte stoppede foran en butik af en art. Måske kunne man købe vand her? Eller endnu bedre, måske lidt skovvin. På verandaen sad en lille dreng med hår, der var ligeså rødt, som damen ved brøndens havde været. Han kiggede op fra sine fødder, og så på de 2 rejsende. "Wow jeg har aldrig set en rigtig frø. Må jeg røre den?" spurgte drengen. Trunte var overrakset. Så talte folk her alligevel fællessproget. Besynderligt. Imens Trunte var igang med at tænke over byens sproglige færdigheder, gik frømonsteret over til den lille dreng. De udvekslede håndtryk efterfulgt af et kram. Hvor sødt. 

"Få dine slimerede frøfingre væk fra min søn!" lød det nu fra butiksdøren. I døråbningen stod en høj mand med ildrødt hår. Han var iført en gråskjorte med en vulkan broderet på brystet. Langs hoften hang et langt og elegant sværd, der var besat med rubiner. "Frans, skynd dig væk fra de 2! De er magikere!" råbte manden til drengen. Drengen, som åbenbart hed Frans, løb ind i butikken. "Sir, han spurgte selv om han måtte røre ved frøen. Det var ikke meningen at fornærme dem" prøvede Trunte at forklare. "Jaja, det ville jeg også sige, hvis jeg var sådan en klam magiker som dig!" sagde manden. Han trak det lang elegante sværd ud af læderskeden og gik i angrebsposition. Suk, ingen vej tilbage tænkte Trunte. Hun forberedte sig mentalt på den kommende kamp. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...