En fortælling fra Sommerens Land

Langt borte er der et land, der er kendt som Sommerens Land. Det har eksisteret siden tidernes morgen og har overlevet mangt og meget. Helte og skurke. Godt og ondt. Vinter og sommer. Der har udspillet sig mange fortællinger i dette land. Dette er blot en af disse fortællinger...

3Likes
6Kommentarer
876Visninger
AA

10. Frans

"Fokus!" Pipi rejste sig op fra den lune aske, som udgjorde det meste af jorden her på egnen, idet våbenmesteren råbte af hende. Hun samlede det smalle sværd op fra jorden og gik tilbage til udgangspositionen, præcis som våbenmesteren havde vist hende. Våbenmesteren gjorde udfald mod hende, og deres lange smalle sværd dansede en elegant dans i den lille landsby ved vulkanens fod. 

"Du er ikke aggressiv nok!" lød det fra våbenmesteren, idet Pipi parerede et slag mod hovedet med nød og næppe. "Du er svag!" sagde våbenmesteren og sværddansen steg i intensitet. Nu gjorde Pipi udfald og våbenmesteren bevægede sig bagud. Våbenmesterens kommentarer havde tydeligvis tændt noget i Pipi. "Godt, godt, nu går det fremad". Pipi rødmede. Frem og tilbage gik sværddansen. Først førte Pipi, så våbenmesteren. Frem og tilbage. 

Diverse provokerende kommentarer fra våbenmesteren førte til mange vellykkede udfald, og i et kort øjeblik var Pipi næsten ved at vinde. Men kun næsten. Da Pipi blev fyldt med sejrens rus, var hun uopmærksom i et kort øjeblik. Ikke lang tid, men i lang nok tid til at våbenmesteren, kunne nå at tage overhånd. Før Pipi vidste af det lå hun i asken. "Lad dig aldrig rive med. Den eneste følelse du skal arbejde med er vreden. Den er din drivkraft". Pipi så på våbenmesteren og nikkede tøvende. "Vi fortsætter imorgen". Våbenmesteren gik ind i sit hus og efterlod Pipi. Endnu en dag med hård træning var afsluttet. Hun var helt klart blevet bedre, siden hun startede træningen med våbenmesteren. Men noget var forkert. Selvom hun kom tættere på sin hævn, var hævnens sødme efterhånden gået hen og blevet bitter. Var det meningen? Pipi rystede tanken fra sig og stak den tynde klinge tilbage i skeden. Og hvad var det for en stank? Hun lugtede til sin lidt for store skjorte og konkluderede, at hun havde brug for et bad. Et bad, som kunne vaske dagens strabadser væk. 

Pipi sad på verandaen foran våbenmesterens hus og nød et kogt æg sammen med en kop træsaft. Æg skulle eftersigende være kort for hovedet. "Hvad spiser du?". Pipi så op. Foran hende stod en spinkel dreng med vildt rødt hår, der næsten kunne ligne ild. "Øøøhm, det er et æg. Du ved godt for hjernemusklerne" svarede Pipi bøvet. "En hjerne har ikke muskler. Det læste jeg i bedstefars bog. Men så smed mor den i brønden. Hun sagde jeg skulle bruge tiden på at lære at slås" fortsatte drengen. "Nåh, men altså en alfehjerne har muskler. Sig mig, dreng, har du et navn?" spurgte Pipi, der havde lagt sit æg til side. 

"Jeg hedder Frans. Min far er våbenmesteren"

"Oh...er du så god til at slås?" 

"Sådan okay, men far siger jeg ikke er vred nok. Jeg siger det ikke er rigtigt" 

"At det ikke er rigtigt, at du er vred nok?" spurgte Pipi. Hendes interesse for samtalen med Frans steg. 

"Niks, at det ikke er rigtigt, at vrede er vejen frem. Jeg så dig kæmpe før. Du er god, men sjusket. Du lader dig styre af din vrede" 

Pipi rødmede og svarede: 

"Det skal jeg! Sådan bliver jeg stærkere!" 

"Det er ikke styrke. Det er en negativ spiral. Det læste jeg også i en af bedstefars bøger"

"Og den smed din mor også i brønden?" 

"Nej, den har jeg gemt. I den står der, at man ikke skal finde sin styrke indefra, men man skal få den fra folkene omkring en" 

Pipi tav. Hvordan skulle hun få styrke fra folk omkring sig, når den eneste ven hun havde, havde forrådt hende? Den dreng var da også irriterende. Havde hun ikke fundet en vej som virkede for hende? Der var vel kun en måde at få et svar på dette: Tiden måtte vise, hvem der havde ret. Pipi eller Frans den filosofiske dreng. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...